Nægtet momsfradrag for underleverandører og uvedkommende udgifter grundet manglende dokumentation og fiktiv karakter

Udgifter uden relevans for virksomheden

Herudover havde selskabet fratrukket købsmoms på 67.208 kr. for udgifter til it-opgaver og varekøb fra [virksomhed3] ApS. Dokumentationen viste dog, at disse udgifter vedrørte en webshop ([virksomhed2].dk) og æsker til legetøj. Da selskabets formål var vikarydelser, og webshoppen tilhørte et andet selskab ejet af den samme person, blev det vurderet, at udgifterne ikke vedrørte selskabets egne momspligtige leverancer jf. Momsloven § 37, stk. 1.

Klagerens argumenter

Selskabet gjorde gældende, at de havde handlet i god tro og overholdt deres undersøgelsespligt. De anførte, at de ikke kunne holdes ansvarlige for underleverandørernes manglende momsbetaling, og at arbejdet rent faktisk var udført for selskabets kunder. De fremlagte sms- og e-mailkorrespondancer med kunder som bevis for, at der var leveret mandskab.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde for, at der var tale om reelle leverancer fra de angivne underleverandører. Retten lagde særlig vægt på:

"Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Der er samlet set er tale om så usædvanlige omstændigheder, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle."

Retten konkluderede følgende:

1. Mangelfulde fakturaer: Fakturaerne overholdt ikke kravene i Momsloven og momsbekendtgørelsen, da de manglede specifikationer af arbejde og tid.
2. Manglende kapacitet: Underleverandørerne havde ikke det nødvendige personale til at udføre de fakturerede opgaver.
3. Uvedkommende udgifter: Udgifterne til webshoppen og legetøjsæsker havde ingen naturlig sammenhæng med selskabets vikardrift og var derfor ikke fradragsberettigede for dette selskab.

Som følge heraf blev Skattestyrelsens afgørelse stadfæstet i sin helhed.

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen anfægtede ikke, om arbejdet var udført, men om fakturaerne indeholdt de krævede oplysninger om, hvem der havde udført arbejdet, og på hvilke dage arbejdet var udført. Skattestyrelsen havde konstateret, at de seks underleverandører enten var fakturafabrikker eller fiktive virksomheder. Flere af dem var opløst efter konkurs, havde ingen ansatte i den relevante periode, havde ikke angivet moms eller A-skat, eller havde bankkonti, der ikke tilhørte dem selv, men blev brugt til at overføre penge til udlandet. I flere tilfælde var de ansvarlige dømt for medvirken til hvidvask. Skattestyrelsen mente, at virksomheden ikke havde løftet den skærpede bevisbyrde, da der manglede arbejds-/timesedler eller anden dokumentation for, hvem der havde udført arbejdet, og hvornår.

Virksomhedens argumentation

Virksomhedens indehaver fastholdt, at arbejdet var reelt udført, og at han havde vedhæftet samtlige fakturaer som bevis. Han påpegede, at mange af fakturaerne vedrørte arbejde udført for store, kendte virksomheder, og at han altid havde kontrolleret underleverandørernes CVR-nummer og momsregistrering, hvilket han mente var det eneste, han var blevet påbudt. Han bad om en specificering af de manglende detaljer på fakturaerne og mente, at det var en for dyr fejl at betale dobbelt moms for.