Landsskatteretten om beskatning af fri sommerbolig for hovedanpartshaver

Sagen drejede sig om beskatning af værdien af fri sommerbolig for en hovedanpartshaver i indkomstårene 2004 og 2005. Klagerens selskab, H1 ApS, hvis hovedaktivitet var opførelse og udlejning af ejendomme, ejede tre sommerboliger. To af disse, beliggende på Y1 og Y2, blev udlejet gennem et udlejningsbureau, G1, og havde høj udlejningsgrad i de ønskede perioder. Det blev oplyst, at sommerboligerne ikke var velegnede til bebølse i vinterhalvåret på grund af manglende isolering og derfor ikke blev annonceret til helårsudlejning. Klagerens private bopæl lå desuden meget tæt på de omhandlede sommerhuse (1400-1600 meter).

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret havde beskattet klageren af værdien af fri sommerbolig med henholdsvis 158.000 kr. i 2004 og 191.500 kr. i 2005. Skattecentret henviste til Ligningsloven § 16, stk. 5, som fastslår, at en sommerbolig, der ikke er udlejet eller stillet til rådighed for andre, anses for at være stillet til rådighed for en direktør eller medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Skattecentret argumenterede, at det er rådigheden over godet, der beskattes, ikke den faktiske benyttelse, og at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at sommerboligerne ikke havde været til rådighed.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at han ikke skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig. Subsidiært, at beskatningen maksimalt skulle svare til rådigheden over én sommerbolig. Klageren fremhævede, at sommerhusene var erhvervet som driftsaktiver med henblik på udlejning, og at de var tilmeldt et udlejningsbureau umiddelbart efter opførelsen. Det blev anført, at klageren aldrig havde benyttet sommerhusene privat, hvilket blev understøttet af et meget begrænset vandforbrug uden for udlejningsperioderne. Klageren argumenterede også, at der ikke var incitament til at bruge sommerhusene privat på grund af den korte afstand til hans egen helårsbolig og sommerhusenes uegnethed til vinterbebølse. Subsidiært blev det anført, at klageren ikke kunne udnytte rådigheden over to sommerboliger samtidigt, og derfor kun burde beskattes af den ene.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke kunne anses for at have rådighed over sommerboligerne, og nedsatte derfor klagerens skatteansættelse med henholdsvis 158.000 kr. i 2004 og 191.500 kr. i 2005.

Afgørelsen beroede på en samlet konkret vurdering af rådighedsspørgsmålet. Retten lagde vægt på følgende:

• Erhvervelsen af sommerboligerne var et led i selskabets drift, hvis hovedaktivitet var opførelse og udlejning af ejendomme.
• Sommerboligerne var anskaffet på grund af klagerens lokalkendskab og lå i meget kort afstand til klagerens private bolig.