Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en genoptagelse af Landsskatterettens kendelse fra 2008, jf. Skatteforvaltningsloven § 46, stk. 2, da klageren reelt havde indsendt dokumentationsmateriale, som ved en fejl ikke var blevet registreret. Klagen vedrører fradrag for varekøb, forhøjelse af indkomsten vedrørende yderligere omsætning samt fradrag for private udgifter i en virksomhed for indkomståret 2005.
SKAT havde oprindeligt foretaget en række ændringer i klagerens skatteansættelse, hvilket resulterede i et overskud af virksomhed på 255.425 kr. Ændringerne omfattede:
| Overskud af virksomhed | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Oprindeligt overskud | 94.288 |
| For meget bogført varekøb | 86.822 |
| For lidt bogført varekøb | -45.626 |
| Yderligere omsætning | 62.507 |
| Private udgifter, manglende bilag | 13.267 |
| Forplejning |
| 1.722 |
| Værktøj overgået fra privat til virksomhed | 42.445 |
| Overskud af virksomhed herefter | 255.425 |
SKAT konstaterede uoverensstemmelser mellem kontoudtog fra leverandøren G1 og virksomhedens bogførte varekøb. Dette inkluderede manglende dokumentation for kreditorer (13.872 kr.), generelt manglende bilag (13.463 kr.), køb til eget brug eller privatkunder (47.736 kr.), og differencer mellem kontoudtog og bogført køb (33.457 kr.). Virksomheden bestred disse forhøjelser og fremlagde yderligere dokumentation, herunder samlenotaer fra G1, og argumenterede for, at visse køb til privatkunder var viderefaktureret eller var hjælp til venner/bekendte for at opnå håndværkerrabat.
SKAT fandt talmæssige uoverensstemmelser mellem kontoudtog fra leverandøren G2 og virksomhedens bogførte varekøb. Virksomheden hævdede, at disse køb var betalt direkte af tredjeparter (f.eks. OH) til G2 og derfor var virksomheden uvedkommende.
SKAT havde ansat en yderligere omsætning baseret på et skønnet avance på 37% af det for lidt selvangivne varekøb. Virksomheden bestred dette og henviste til SKM2005.516.SKAT, der angiver, at udtag af handlendes eget privatforbrug beregnes til indkøbspris uden tillæg af avance.
SKAT havde ikke godkendt fradrag for en række udgifter, som blev anset for private eller utilstrækkeligt belyst. Virksomheden fremlagde yderligere dokumentation og argumenterede for udgifternes erhvervsmæssige karakter, herunder køb af værktøj og et spejl i forbindelse med en byggeopgave.
Landsskatteretten traf afgørelse i en sag om genoptagelse af en tidligere kendelse fra 2008, hvor klageren reelt havde indsendt dokumentationsmateriale, som ved en fejl ikke var blevet registreret. Sagen omhandlede fradrag for varekøb, yderligere omsætning og private udgifter i en virksomhed.
Landsskatteretten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a om fradrag for driftsomkostninger, Statsskatteloven § 6, stk. 2 om ikke-fradragsberettigede private udgifter, Statsskatteloven § 4 om skattepligtig indkomst, Skattekontrollovens § 1 om selvangivelsespligt, Skattekontrollovens § 3 om årsregnskab, Skattekontrollovens § 6, stk. 1 om pligt til at indsende regnskabsmateriale, Skattekontrollovens § 6, stk. 6 om skønsmæssig ansættelse ved manglende efterkommelse af begæring, og Bogføringsloven § 8 vedrørende bogføringskrav.
Landsskatteretten fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at vareforbruget havde udgjort yderligere 45.626 kr. vedrørende køb hos G2. Dokumentation for direkte betalinger fra tredjeparter (f.eks. OH) til G2 uden virksomhedens involvering blev fremlagt. Landsskatteretten godkendte derfor ikke fradrag for dette varekøb og fastholdt forhøjelsen af indkomsten med 45.626 kr.
Landsskatteretten fandt det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at virksomheden havde haft en fortjeneste ved videresalg af de omhandlede varer. På den baggrund nedsatte Landsskatteretten indkomsten med den foretagne forhøjelse af omsætning på 62.507 kr.
Landsskatteretten godkendte fradrag for udgifter med i alt 7.589 kr. og fastholdt den øvrige forhøjelse med 5.678 kr. Specifikt:

Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.



Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2015, primært på grund af mangelfuld dokumentation og regnskabsføring for flere virksomheder samt fortjeneste ved salg af en ejendom i udlandet. Klageren drev virksomheden [virksomhed1] inden for byggebranchen og var medejer af [virksomhed2] I/S inden for boligudstyr. Klageren havde ikke selvangivet resultat af selvstændig virksomhed eller anden øvrig indkomst for 2015.
SKAT tilsidesatte klagerens regnskab og bogføring for [virksomhed1] og [virksomhed2] I/S, da det ikke gav et retvisende billede af indtægter og udgifter. Dette skyldtes blandt andet en konstant negativ kassebeholdning, manglende kontospecifikationer, uafstemte bankindsætninger, huller i fakturanummereringen, dobbeltbogføring af udgifter og bilag, der ikke var udstedt til virksomheden. SKAT foretog derfor en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Satser i lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven)
SKAT opgjorde omsætningen for [virksomhed1] til 2.947.146 kr. ekskl. moms, baseret på bankindsætninger og fakturaer, hvilket var markant højere end den selvangivne omsætning på 869.467 kr. SKAT godkendte kun en del af de bogførte udgifter, idet 474.753 kr. blev anset for ikke-godkendte, herunder 300.000 kr. for vareforbrug, 118.005 kr. for dobbelt fratrukket fremmed arbejde og 56.748 kr. for advokat/revisorudgifter, der ikke vedrørte virksomheden.
For [virksomhed2] I/S, som udviste et regnskabsmæssigt underskud på 26.776 kr., fastsatte SKAT resultatet skønsmæssigt til 0 kr. på grund af manglende kontospecifikationer og bilag. Endelig forhøjede SKAT kapitalindkomsten med 50.000 kr. vedrørende fortjeneste ved salg af en andel af et sommerhus i Spanien, da klageren ikke kunne dokumentere købs- og salgspriser eller et eventuelt tab.
Klageren gjorde indsigelse mod forhøjelserne og anførte, at han havde haft store tab på grund af ubetalte tilgodehavender fra afdøde forretningspartnere og en konkursramt køber af en virksomhedsandel. Han oplyste også, at han var registreret i RKI og derfor havde en tysk bankkonto, og at han forgæves havde forsøgt at blive erklæret konkurs. Klageren fremlagde yderligere materiale, herunder en samejeoverenskomst for ejendommen i Spanien og billeder af ombygninger, men SKAT fastholdt sine ansættelser på grund af fortsat mangelfuld dokumentation.
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
|---|---|---|---|
| Indkomståret 2015 | |||
| Kapitalindkomst | |||
| Fortjeneste ved salg af ejendom | 50.000 kr. | 0 kr. | 50.000 kr. |
| Personlig indkomst | |||
| Resultat af virksomhed [virksomhed1] | 1.069.919 kr. | 0 kr. | 994.919 kr. |
| Resultat af virksomhed [virksomhed2] I/S | 0 kr. | -26.776 kr. | 0 kr. |
Landsskatteretten nedsatte forhøjelsen af resultat af virksomhed [virksomhed1] med 75.000 kr. (fra 1.069.919 kr. til 994.919 kr.) vedrørende vareforbrug, men stadfæstede de øvrige punkter.

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af overskuddet i en personligt ejet virksomhed for indkomstårene 2008 og 2009....
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der i 2008 startede en enkeltmandsvirksomhed med det formål at udvikle og sælge lydudstyr. Kl...
Læs mereLovforslag om sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag mod organiseret svig