Skønsmæssig forhøjelse for udeholdt omsætning delvist nedsat på grund af allerede bogførte fakturaer

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af overskuddet i en personligt ejet virksomhed for indkomstårene 2008 og 2009. Virksomheden, der importerede elektronik, havde en tæt økonomisk sammenhæng med to selskaber ejet af samme person. Begge selskaber gik efterfølgende konkurs.

SKAT konstaterede betydelige uoverensstemmelser i virksomhedens bogføring, herunder manglende fakturanumre og indsætninger på bankkontoen, der ikke var bogført som omsætning. Der var sket en sammenblanding af økonomien mellem den personlige virksomhed, selskaberne og klagerens privatøkonomi. På denne baggrund tilsidesatte SKAT regnskabet og forhøjede skønsmæssigt virksomhedens overskud.

Klageren anerkendte, at omsætningen ikke var fuldt ud medregnet, men påstod, at der skulle gives fradrag for tilsvarende varekøb fra hans egne selskaber. Han kunne dog ikke fremlægge tilstrækkelig dokumentation for disse køb eller betalingen herfor.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for 2008, men nedsatte forhøjelsen for 2009. Den endelige afgørelse var som følger:

Retten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse grundet den mangelfulde bogføring. Klageren havde ikke løftet den skærpede bevisbyrde for de påståede varekøb fra egne selskaber. For 2009 blev forhøjelsen dog nedsat, da det blev dokumenteret, at en del af den af SKAT påpegede omsætning allerede var bogført.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Erhvervsdrivende skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1 og § 6. Kravene til regnskabet fremgår af bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen.

Da det blev konstateret, at der ikke var foretaget effektive, daglige kasse- og bankafstemninger, og at ikke al omsætning var medregnet, fandt retten, at regnskabet ikke kunne danne grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. SKAT var derfor berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, jf. Skattekontrolloven § 5.

Retten understregede, at der påhviler klageren en skærpet bevisbyrde for dokumentation af køb og betaling for varer på grund af interessesammenfaldet mellem ham og hans selskaber. Denne bevisbyrde var ikke løftet ved blot at fremlægge fakturaer udstedt af hans egne selskaber eller ved at beregne bruttoavancer. Derfor blev fradrag for varekøb nægtet.

Afgørelse for indkomstårene

Indkomståret 2008: Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og forhøjelsen på 532.439 kr., da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for et tilsvarende fradragsberettiget varekøb.

Indkomståret 2009: Landsskatteretten fandt det dokumenteret, at en del af den omsætning, SKAT havde forhøjet indkomsten med, allerede var indtægtsført i virksomhedens bogføring. Retten nedsatte derfor SKATs forhøjelse med 1.133.740 kr.

Samlet set stadfæstede Landsskatteretten afgørelsen for 2008 og nedsatte forhøjelsen for 2009.