Landsskatteretten: Skønsmæssig forhøjelse af virksomhedsoverskud - manglende regnskabsgrundlag og kontant omsætning

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af en blomsterbutiks overskud for indkomståret 2017. Skattestyrelsen havde forhøjet overskuddet på baggrund af uafstemte bankindsætninger og den indberettede salgsmoms, da klagerens regnskabsmateriale blev anset for mangelfuldt. Klageren anførte, at den skønsmæssigt fastsatte omsætning var urealistisk for en blomsterbutik i det pågældende område.

Landsskatteretten fandt, at klagerens regnskabsmateriale, herunder en negativ kassebeholdning og manglende afstemning af bankkonti med bogføringen, var så mangelfuldt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten. Retten tog udgangspunkt i den indberettede salgsmoms for at fastsætte omsætningen, men justerede for en fejlagtigt medregnet depositum tilbagebetaling. Vedrørende fradragsberettigede udgifter godkendte retten kontante udgifter og udgifter afholdt via bankkonto, der kunne dokumenteres som erhvervsmæssige, herunder en justering for momsfri forsikringsydelser. Udgifter til bil og andre udokumenterede udgifter blev dog ikke godkendt. Landsskatteretten nedsatte Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedsoverskuddet betydeligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, forudsat der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsten, og udgiften ikke er af privat karakter.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst, og erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab baseret på løbende bogføring og afstemt kasseregnskab, jf. dagældende Skattekontrolloven § 1 og Skattekontrolloven § 3. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt efter Skattekontrolloven § 5, stk. 3, jf. Skattekontrolloven § 3, stk. 4. Kravene til regnskabet fremgår også af Bogføringsloven § 7, stk. 3 og Bogføringsloven § 9, stk. 1, som blandt andet kræver afstemning af kasse- og likvidbeholdninger og dokumentation af registreringer med bilag.

Bevisbyrden for afholdelse, størrelse og fradragsberettigelse af en udgift påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR.

Landsskatteretten fandt, at klagerens fremlagte regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene til udarbejdelse af regnskab. Dette skyldtes især, at virksomhedens kassebeholdning var negativ i første halvår af 2017, hvilket indikerer manglende effektive kasseafstemninger og dermed et brud på bogføringslovens regler. Desuden kunne ind- og udbetalinger på klagerens bankkonto ikke afstemmes med virksomhedens bogføring og årsrapport. På denne baggrund var Skattestyrelsen berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Omsætning

Skattestyrelsen havde konstateret indsætninger på klagerens bankkonti på 683.305 kr. Retten bemærkede dog, at en tilbagebetaling af depositum på 664 kr. den 18. september 2017 fejlagtigt var medregnet som omsætning. Dette beløb blev fratrukket, hvorfor de skattepligtige indsætninger på bankkontoen blev fastsat til 682.641 kr. Da der ikke var fremlagt dokumentation for, at dette beløb ikke var tilknyttet virksomheden, blev det anset som omsætning.

Retten fandt, at den samlede omsætning kunne fastsættes med udgangspunkt i den af virksomheden selv indberettede salgsmoms på 254.961 kr., svarende til en omsætning på 1.019.844 kr. Dette blev understøttet af den negative kassebeholdning, som indikerede uregistreret omsætning, og det faktum, at en del udgifter var betalt kontant. Klagerens argumenter om konkurrence og befolkningstæthed kunne ikke føre til et andet resultat.

Fradragsberettigede udgifter

Retten godkendte fradrag for kontante udgifter på 70.490 kr. inkl. moms (svarende til 56.391 kr. ekskl. moms), da disse var dokumenteret som erhvervsmæssige. Udgifter afholdt via klagerens bankkonto, der kunne knyttes til virksomheden, blev også godkendt. Det blev dog bemærket, at klagerens erhvervsforsikring på 7.686 kr. fejlagtigt var behandlet som momspligtig af Skattestyrelsen. I henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 10 er forsikringsydelser momsfri, og beløbet skulle derfor indgå som momsfri udgift.

De fradragsberettigede udgifter afholdt via bankkonto udgjorde herefter 203.390 kr. inkl. moms og 89.864 kr. momsfri. Samlet udgjorde disse udgifter 252.576 kr. ekskl. moms (162.712 kr. momspligtige + 89.864 kr. momsfri).

Udgifter, der ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som værende tilknyttet virksomheden, herunder udgifter til bil (diesel og vægtafgift), blev ikke godkendt som fradragsberettigede driftsudgifter, da bilerne var registreret til klageren personligt og ikke virksomheden. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at disse udgifter var anvendt i virksomhedens drift.

Endelig godkendte retten et yderligere fradrag for driftsomkostninger på 92.138 kr. baseret på de fremlagte kontoudtog fra [virksomhed2], da disse udgifter blev anset for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Samlet opgørelse og afgørelse

På baggrund af ovenstående blev virksomhedens skattepligtige overskud opgjort således:

Klageren havde selvangivet et nettooverskud på 969 kr. (29.669 kr. overskud minus 28.700 kr. underskud). Virksomhedens overskud skulle derfor forhøjes med 618.739 kr. - 969 kr. = 617.770 kr.

Landsskatteretten nedsatte Skattestyrelsens forhøjelse fra 868.209 kr. til 617.770 kr.