Ny lovpakke skal styrke indsatsen mod hjemløshed med takstlofter, driftsaftaler og udvidet bostøtte

• Udvidelse af statsrefusionen for bostøtte (§ 85 a) til at omfatte borgere i alle former for hjemløshed, herunder gadehjemløse og sofasovere, i op til 2 år.
• Forlængelse af den midlertidige refusionsperiode på 120 dage for ophold på herberger (§ 110) frem til den 31. marts 2028.
• Indførelse af lovhjemmel til at fastsætte takstlofter (maksimumstakster) for krisecentre (§ 109) og herberger (§ 110).
• Mulighed for at dispensere fra takstloftet for herberger, der er specifikt målrettet veteraner.
• Krav om, at private herberger skal indgå en driftsaftale med beliggenhedskommunen for at kunne indgå i den kommunale forsyning.
• Indførelse af udbudspligt for driftsaftaler med private herberger for at sikre styring af kapacitet og økonomi.
• Præcisering af, at herbergslederen træffer afgørelse om efterforsorg i form af kortvarig hjælp i overgangen til egen bolig.
• Ændring af takster for §§ 109 og 110 fra at være vejledende til at være faste takster underlagt de nye lofter.
• Lovforslaget forventes at træde i kraft den 31. marts 2026, dog med overgangsordninger for driftsaftaler frem til 2028.
• Økonomisk omfordeling hvor øgede refusionsudgifter modsvares af reduktion i det kommunale bloktilskud.

4. Refusionsperioden på herberger

Den eksisterende forhøjede refusionsperiode forlænges for at understøtte omstillingen:

Implementering og overgangsregler

Lovforslaget indeholder komplekse ikrafttrædelsesbestemmelser for at sikre en glidende overgang, især vedrørende driftsaftalerne:

• Hovedloven: Træder i kraft 31. marts 2026.
• Driftsaftaler: Reglerne om driftsaftaler har virkning fra 1. juli 2027/2028 afhængigt af specifikke overgangsregler, så eksisterende tilbud og kommuner kan nå at gennemføre udbud.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget medfører en stigning i statslige refusionsudgifter, som modsvares af en tilsvarende reduktion i kommunernes bloktilskud. For erhvervslivet (private herberger) forventes øgede administrative byrder forbundet med deltagelse i udbud.

Omlægning af indsatsen i Serviceloven

Ny bostøtte efter Housing First-tilgangen (§ 85 a) Der indføres en ny paragraf, § 85 a, som giver kommunerne mulighed for at tilbyde specialiseret bostøtte efter metoderne fra Housing First-tilgangen. Målgruppen er personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed. Tilgangen indebærer, at borgeren først får en bolig og derefter modtager individuel og fleksibel støtte i eget hjem. Støtten kan ydes efter anerkendte metoder som:

• CTI (Critical Time Intervention): Tidsbegrænset (9 mdr.) støtte i en overgangsfase.
• ICM (Intensive Case Management): Tidsubegrænset støtte til borgere med længerevarende behov.
• ACT (Assertive Community Treatment): Tidsubegrænset og tværfaglig team-baseret støtte til borgere med de mest komplekse behov.

Hvis en borger ønsker, at herberget (§ 110-boform) skal levere denne bostøtte, og kommunen ikke imødekommer dette, skal kommunen begrunde sin afgørelse skriftligt.

Ændringer for boformer for hjemløse (§ 110) Lovforslaget præciserer, at et ophold på en § 110-boform (herberg) er til borgere med et akut behov og skal være midlertidigt. Formålet er at hjælpe borgeren over akutte vanskeligheder og videre til egen bolig. Støtten på boformen må ikke erstatte anden nødvendig hjælp efter serviceloven.

Kommunalbestyrelsen får med en ny § 110, stk. 5, en betinget ret til at udskrive en borger. Dette kan kun ske, hvis en række betingelser er opfyldt:

1. Der skal foreligge en handleplan.
2. Der skal være anvist egen bolig eller et botilbud (§ 107 eller § 108).
3. Der skal være bevilget den nødvendige støtte til at fastholde boligen.
4. Borgeren skal have indgået en lejeaftale og kunne flytte direkte ind i boligen med den bevilgede støtte.

Obligatorisk handleplan (§ 142) Det bliver et krav, at kommunalbestyrelsen udarbejder en handleplan for alle borgere på § 110-boformer. Handleplanen skal som minimum indeholde formål, indsats, varighed og andre særlige forhold. Den skal udarbejdes i samarbejde med borgeren og kan erstattes af en helhedsorienteret plan, hvis borgeren samtykker.

Ændrede refusionsregler

For at skabe et stærkere økonomisk incitament for kommunerne til at anvende Housing First-princippet, omlægges statens refusionsregler markant.

Udvidelse af ordningen for udslusningsboliger

Lovforslaget styrker og udvider ordningen med udslusningsboliger, som er almene boliger med særlige vilkår.

• Flere boligtyper: Kommuner kan nu også anvende almene ungdoms- og ældreboliger som udslusningsboliger.
• Bredere målgruppe: Målgruppen udvides til ikke kun at omfatte personer fra § 107- og § 110-boformer, men også personer fra kvindekrisecentre (§ 109) og andre med særlige sociale problemer, f.eks. gadesovere.
• Forlænget periode: Den periode, hvor der kan aftales særlige fravigelser fra lejeloven (f.eks. ift. opsigelse), kan forlænges fra 2 år til op til 5 år.
• Kommunal finansiering: Kommuner får permanent mulighed for at afholde udgifter til at indrette almene familieboliger til kollektive bofællesskaber.

Andre væsentlige ændringer

• Fastlæggelse af handlekommune: For at undgå, at borgere falder mellem to stole, får Ankestyrelsen kompetence til at afgøre, hvilken kommune der er handlekommune, hvis dette er uklart.
• Tilskud til "skæve boliger": Det præciseres i almenboligloven, at kommunalbestyrelsen, ligesom ministeren, kan yde tilskud til etablering af boliger til særligt udsatte grupper.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft i to etaper:

• 1. juli 2023: Ændringer vedrørende almene boliger, herunder udslusningsboliger og bofællesskaber.
• 1. oktober 2023: Ændringer i serviceloven (bl.a. § 85 a, § 110, § 142), refusionsreglerne og reglerne om handlekommune.