Uberettiget bortvisning af forsikringsrådgivere efter rusmiddelindtag i fritiden – Krav om løn i opsigelsesperioden

Efter prøveudtagningen blev de hjemsendt, og den 6. december 2022 blev de bortvist med henvisning til væsentlig misligholdelse, da selskabet ikke kunne acceptere, at medarbejdere med kundekontakt var påvirket på arbejdspladsen.

Forsikringsselskab X's politik på tidspunktet stipulerede, at det var en selvfølge, at medarbejdere ikke var påvirket af alkohol eller andre rusmidler i arbejdstiden, men specificerede ikke konsekvenserne af overtrædelse.

Parternes påstande

• Klager (A og B): Påstår bortvisningen uberettiget. Kræver betaling af løn svarende til opsigelsesvarslet. A kræver 153.796,02 kr., og B kræver 306.472,26 kr. (herunder godtgørelse svarende til 2 måneders løn).
• Indklagede (Forsikringsselskab X): Påstår frifindelse, idet bortvisningen var berettiget på grund af grov misligholdelse og overtrædelse af nultolerancepolitikken og dekorumkravet.

Hovedargumenter

Klager (A og B):

• Misligholdelsen var ikke væsentlig nok til bortvisning, da de ikke var ude af stand til at passe deres arbejde og ikke handlede til skade for selskabet.
• Indtagelsen skete i fritiden, og selskabet havde ikke dokumenteret indtagelse under julefrokosten.
• Bortvisningen var uproportional, da de ikke havde modtaget advarsler.
• Selskabets politik var uklar og ikke en tilstrækkelig klar instruks, der berettigede bortvisning i førstegangstilfælde.
• Selskabet udviste passivitet ved at lade dem arbejde videre i flere timer mandag morgen.
• B bestred Kokain-resultatet, og påstanden om, at han bevidst søgte at forvanske prøven (manipulation), blev fremsat for sent.

Indklagede (Forsikringsselskab X):

• Fremmøde påvirket af ulovlige rusmidler er en grov misligholdelse, især for forsikringsrådgivere med kundekontakt og dekorumkrav.
• Selskabet har en nultolerancepolitik, der blev indskærpet fredagen før julefrokosten.
• Grov misligholdelse kræver ikke forudgående advarsel.
• Det forhold, at de arbejdede videre, ændrer ikke misligholdelsens karakter; de blev hjemsendt umiddelbart efter testsvaret forelå.
• B's forsøg på at påvirke testen ved stort væskeindtag var i sig selv et tillidsbrud.

Opmanden fandt, at bortvisningen af A og B var uberettiget, men at Forsikringsselskab X havde været berettiget til at opsige dem med sædvanligt varsel.

Rettens begrundelse

• Opmanden fandt ikke godtgjort, at A og B havde indtaget stoffer under julefrokosten. Indtagelsen var sket i weekenden (fritiden).
• Det lagdes til grund, at B, ud over cannabis, også havde indtaget kokain, og at hans prøve var manipuleret (lavt kreatininindhold), men dette ændrede ikke vurderingen af bortvisningens berettigelse.
• Opmanden udtalte, at Forsikringsselskab X’s daværende politik ikke var entydig og ikke kunne udledes som en nultolerancepolitik, der i sig selv berettigede bortvisning.
• Det blev tillagt betydning, at lederen (E) havde forklaret, at han mandag morgen ikke observerede påvirkning og bad dem fortsætte arbejdet, indtil de blev testet. Der var ikke grundlag for at antage, at de to medarbejdere havde handlet til skade for selskabet i påvirket tilstand.
• Efter en samlet vurdering konkluderede opmanden, at betingelserne for bortvisning ikke var opfyldt, idet misligholdelsen ikke var tilstrækkeligt væsentlig.
• Dog udgjorde indtagelsen af ulovlige stoffer og fremmøde i påvirket tilstand – henset til medarbejdernes betroede stilling som forsikringsrådgivere og de lovbestemte dekorumkrav – en tilstrækkelig misligholdelse til at berettige en opsigelse med varsel.
• B’s påstand om godtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2 b, stk. 3, blev derfor ikke taget til følge, da opsigelsen blev fundet berettiget.

Afgørelsespunkter

Forsikringsselskab X A/S blev pålagt at betale erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden:

• Til A: 153.796,02 kr. med sædvanlig procesrente.
• Til B: 208.292,77 kr. med sædvanlig procesrente. (Beløbet var lavere end påstået, da det kun dækkede opsigelsesløn, ikke den krævede godtgørelse).

Hver part skulle betale egne sagsomkostninger og halvdelen af opmandens honorar.

Sagsøger påberåbte sig, at A havde opfyldt sine præstationsmål frem til opsigelsestidspunktet, og at manglende udbetaling af den fulde bonus udgjorde et brud på ansættelsesaftalen og princippet i Funktionærloven § 2, stk. 5, om ret til løn i opsigelsesperioden.

"Sagsøger gjorde gældende, at bonusaftalen måtte fortolkes således, at A havde optjent ret til den fulde bonus, idet præstationerne lå til grund for selskabets succes, også efter fratrædelsen."

Sagsøgtes argumenter

[V1] A/S påstod frifindelse. Selskabet hævdede, at:

• Opsigelsen var sket i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i ansættelseskontrakten, og at varslet var overholdt eller kompenseret korrekt.
• Bonusaftalen var betinget af, at medarbejderen var ansat og ikke havde opsagt sin stilling på udbetalingstidspunktet, hvilket A ikke var.
• Variabel løn var et incitament for fremtidig præstation og loyalitet, ikke en almindelig løndel, der skulle pro rata-beregnes, medmindre andet var udtrykkeligt aftalt.

Sagsøgte fremførte, at det ville stride mod aftalens formål at udbetale en fuld bonus, når A ikke havde bidraget til resultatskabelse i hele regnskabsperioden efter opsigelsen.

Bevisførelse

Under sagens behandling blev der fremlagt korrespondance og interne retningslinjer for bonusaftaler. Retten lagde vægt på fortolkningen af de specifikke klausuler i A's kontrakt vedrørende fratrædelse og bonusaftaler.