Begrænsning af pensionsrettigheder for udstationerede tjenestemænd: Tilsidesættelse af arbejdskraftens frie bevægelighed

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Frankrig (Conseil d’État) vedrørende foreneligheden af den franske pensionslovgivning for nationale tjenestemænd, der er udstationeret i en EU-institution, med princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed (artikel 45 TEUF).

Jean-Michel Adrien og flere andre sagsøgere var franske tjenestemænd udstationeret som midlertidigt ansatte (referendarer) ved EU-Domstolen. De var obligatorisk tilsluttet Unionens pensionsordning, men havde under deres udstationering valgt at fortsætte med at indbetale til den nationale franske pensionsordning (Regimet for civile og militære tjenestemænd).

Konflikt vedrørende pensionskumulation

Ifølge den franske lovgivning havde tjenestemanden valget mellem to alternativer:

• Suspension af bidrag: Tjenestemanden suspenderer indbetalingen til den nationale ordning. I dette tilfælde kumuleres de to pensionsrettigheder fuldt ud.
• Fortsat bidrag: Tjenestemanden fortsætter med at bidrage til den nationale ordning. I dette tilfælde gjaldt en begrænsnings- og udligningsregel, hvorefter det samlede pensionsbeløb (national + EU) ikke måtte overstige den pension, tjenestemanden ville have optjent, hvis vedkommende udelukkende havde arbejdet i Frankrig (maksimumsbeløbsreglen). Den nationale pension blev reduceret (udligningsreglen), i det omfang den samlede pension oversteg dette loft.

Da sagsøgernes optjente EU-pension var højere end den maksimale franske pension, de kunne have opnået, ville den franske udligningsregel betyde, at deres bidrag til den nationale ordning under udstationeringen ikke medførte nogen reel pensionsfordel. Sagsøgerne mente, at dette tab af fordele udgjorde en hindring for den frie bevægelighed, idet de betalte bidrag uden modydelse herfor.

EU-Domstolen fastslår, at artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som den franske, der fører til, at en udstationeret tjenestemand, som vælger at forblive tilsluttet den nationale pensionsordning, helt eller delvist mister de derved optjente fordele, hvis vedkommende samtidig opnår pensionsret under Unionens ordning (efter ti års tjeneste).

Domstolens ræsonnement

Domstolen bemærkede, at unionsborgere, der arbejder for en EU-institution i en anden medlemsstat, er omfattet af artikel 45 TEUF. En national foranstaltning, der gør det vanskeligere eller mindre attraktivt at udøve den frie bevægelighed, udgør en hindring, medmindre den kan begrundes objektivt.

• Hindring for fri bevægelighed: Reglerne om maksimumsbeløb og udligning betød, at de tjenestemænd, der valgte at fortsætte deres nationale bidrag, i praksis betalte bidrag uden at modtage en modydelse herfor, hvilket Domstolen gentagne gange har fastslået udgør en hæmmende foranstaltning.