Landsskatteretten om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse samt fradrag for flydrift

Sagen omhandler H1 ApS's udbetaling af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse til hovedanpartshaver B og en ansat, EJ, samt selskabets fradrag for underskud ved flydrift. Selskabet, der driver virksomhed med salg af edb- og konsulentydelser, havde i de omhandlede indkomstår 2003 og 2004 primært to store kunder i Y4-by. Hovedanpartshaver B, der boede i Y5-by, arbejdede typisk fire dage om ugen hos kunderne og én dag på selskabets kontor i Y2-by. Han anvendte bil, eget fly (selskabets) og G2 som transportmiddel.

Skattemyndighedens synspunkt

Skattemyndigheden godkendte ikke de udbetalte rejse- og befordringsgodtgørelser som skattefri i henhold til Ligningsloven § 9A og Ligningsloven § 9B. Beløbene blev omkonteret til skattepligtig lønudgift for modtageren, jf. Ligningsloven § 9, stk. 5. Begrundelsen var manglende dokumentation for startbopæl, utilstrækkelig afstand mellem kærestens bopæl og kunden, samt selskabets manglende tilstrækkelige kontrol, herunder fejl i bilag og anvendelse af forkerte satser. Derudover blev fradrag for underskud ved flydrift på 15.919 kr. ikke godkendt, da det ikke blev anset for en erhvervsrelateret udgift i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, men derimod som udlodning, jf. Ligningsloven § 16A.

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at godtgørelserne var udbetalt korrekt som skattefri, og at selskabet var berettiget til fradrag for flydrift. Det blev fremført, at B's sædvanlige bopæl var i Y5-by, og at hans ophold hos kæresten i Y1-by ikke udgjorde en bopæl. Klageren argumenterede for, at 12-måneders reglen for rejsegodtgørelse de facto blev nulstillet ved nye projekter, og at B's arbejdsforhold nødvendiggjorde overnatninger. Vedrørende befordringsgodtgørelse til EJ blev det anført, at betingelserne i Ligningsloven § 9B var opfyldt, og at der ikke stilles krav om et egentligt kørselsregnskab, blot et løbende regnskab til kontrol. For flydriften henviste klageren til, at Skatteministeriet tidligere havde taget bekræftende til genmæle i en lignende sag for tidligere indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattemyndighedens afgørelse vedrørende rejse- og befordringsgodtgørelse for selskabets indkomstår 2003 og 2004. Retten lagde vægt på, at selskabet ikke havde ført tilstrækkelig kontrol med de foretagne rejser og befordring, jf. bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Dette skyldtes de fejl, der var påpeget i selskabets regnskabsmateriale. Som følge heraf blev de udbetalte godtgørelser ikke anset for skattefri i henhold til og , men omkonteret til skattepligtig lønudgift, jf. . Retten tog ikke stilling til lønmodtagernes personlige skatteforhold.