Skattepligt af rejse- og befordringsgodtgørelse grundet manglende dokumentation og kontrol

SKAT og senere Landsskatteretten lagde vægt på, at kravene i Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2 ikke var overholdt:

• Manglende start- og sluttidspunkter: Ved rejsegodtgørelse var der kun noteret hele dage, hvilket gjorde det umuligt at kontrollere 24-timers reglen i Ligningsloven § 9 a.
• Vage formålsbeskrivelser: Kørslens erhvervsmæssige formål var angivet som f.eks. "kig efter lastbil" eller "indkøb", hvilket ikke var tilstrækkeligt specifikt.
• Manglende adresser: Kørselsregnskabet indeholdt kun bynavne, ikke specifikke destinationer (fra-til adresser).
• Interessefællesskab: Da modtageren var enekonstruktør og hovedanpartshaver, blev der stillet skærpede krav til dokumentationens nøjagtighed, jf. praksis i SKM2010.778.VLR.
• Lønmodtagerstatus: I marts og april 2011 blev der udbetalt godtgørelser, selvom direktøren ikke modtog løn. Uden løn kan man som udgangspunkt ikke anses for at være lønmodtager i relation til Ligningsloven § 9, stk. 4.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på, at de fremlagte bogføringsbilag ikke opfyldte de ufravigelige krav i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Landsskatterettens begrundelse

Retten fastslog, at selskabet ikke havde ført den fornødne kontrol med udbetalingerne på udbetalingstidspunktet. Særligt bemærkelsesværdigt var det, at:

• Rekonstruerede kørselsregnskaber udarbejdet efter SKATs kontrolbesøg ikke kunne tillægges bevismæssig betydning.
• Interessefællesskabet mellem direktøren og selskabet medfører en skærpet dokumentationspligt.
• Der var udbetalt godtgørelse for kørsel foretaget af ægtefællen, som ikke var ansat i selskabet.

"Da der ikke foreligger materiale, der muliggør fornøden kontrol med antallet af kørte kilometer, angivelse af kørslens mål, erhvervsmæssige formål m.v., stadfæster retten SKATs afgørelse."

Som følge heraf blev alle udbetalingerne anset for skattepligtig personlig indkomst for direktøren i henhold til Ligningsloven § 9, stk. 4, og selskabet blev pålagt at foretage korrektioner i e-Indkomstsystemet jf. Indkomstregisterloven § 3 og Kildeskatteloven § 43, stk. 1.

Efter SKATs forslag til afgørelse indsendte selskabet nye, korrigerede afregningsbilag med nye bilagsnumre, formål og beregninger. Yderligere to bilag for perioderne 21. maj 2015 til 20. juli 2015 og 23. juli 2015 til 17. august 2015 blev indsendt i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen.

SKATs afgørelse

SKAT fastholdt, at den udbetalte kørselsgodtgørelse på 58.130 kr. var skattepligtig A-indkomst, da betingelserne for skattefri udbetaling ikke var opfyldt i henhold til Ligningsloven § 9b, stk. 4 og Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2. SKAT henviste til skærpede dokumentationskrav ved interessefællesskab, da [person1] var direktør og medejer. De oprindelige bilag opfyldte ikke kravene, og det var ikke muligt at afstemme dem med de indberettede beløb. SKAT anså heller ikke de oprindelige bilag for at have realitet på grund af de mange uoverensstemmelser og fejl, herunder dobbeltregistreringer og ture, der ikke var kørt. Den udbetalte godtgørelse blev derfor anset for A-indkomst, som selskabet var pligtig til at indberette.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant anmodede om, at indberetningen af A-indkomst blev ændret til 30.477 kr. Repræsentanten erkendte, at den oprindelige kørebog var mangelfuld, men argumenterede for, at de korrigerede bilag for perioden fra 24. marts 2015 og frem var korrekt udfyldt og derfor skulle anerkendes som skattefri. De fremlagde en beregning for den skattefri kørselsgodtgørelse for de senere perioder:

Repræsentanten oplyste desuden, at en del af kørslen mellem de to klinikker skyldtes transport af ansatte tatovører, der havde arbejdsopgaver i begge klinikker.