Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Kroatien, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Jääskinen
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra en kroatisk byret i civile sager vedrørende en tvist mellem forbrugeren A.H. og Zagrebačka banka d.d. Tvisten drejer sig om, hvorvidt A.H. har ret til fuld tilbagebetaling af fordele, som banken angiveligt uberettiget har opnået i medfør af urimelige vilkår (indeksering i schweiziske franc (CHF) og ensidigt variabel rente) i en kreditaftale om fast ejendom fra 2007.
Kreditaftalen blev indgået, før Kroatien tiltrådte EU den 1. juli 2013, men blev ændret i 2016 via en tillægsaftale. Denne ændring skete i henhold til den kroatiske lov af 2015 om forbrugerkredit, som pålagde banker at tilbyde en konvertering af CHF-lån til EUR-lån efter en lovfastsat beregningsmetode, med det formål at afhjælpe de problemer, forbrugerne stod over for som følge af CHF-kursstigninger.
Den forelæggende ret ønskede at vide, om artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 (om urimelige kontraktvilkår) var til hinder for en national lovgivning, som potentielt fratog forbrugeren retten til at anfægte de oprindelige urimelige vilkår og kræve fuld tilbagebetaling, når forbrugeren frivilligt havde accepteret lovens konverteringstilbud, men uden at opnå fuld erstatning for de tidligere urimelige vilkår.
Zagrebačka banka hævdede, at Domstolen manglede tidsmæssig kompetence (ratione temporis), da den oprindelige aftale var indgået før Kroatiens tiltrædelse, og at den senere tillægsaftale var baseret på ufravigelige nationale retsforskrifter, hvilket udelukker direktivets anvendelse.
Domstolen fandt, at den kun havde tidsmæssig kompetence til at fortolke EU-retten for så vidt angår forhold, der fandt sted efter Kroatiens tiltrædelse den 1. juli 2013. Direktiv 93/13 fandt derfor ikke anvendelse på den oprindelige aftale fra 2007.
Domstolen fokuserede på fortolkningen af den tillægsaftale, der blev indgået i 2016 som følge af lov af 2015 om forbrugerkredit. Den undersøgte, om vilkårene i denne tillægsaftale henhørte under direktiv 93/13's materielle anvendelsesområde.
Domstolen fastslog, at:
Domstolen konkluderede derfor, at vilkår, der afspejler bindende national ret, som pålægger en erhvervsdrivende at tilbyde en aftaleændring, hvis indhold er bestemt i loven, ikke er omfattet af direktiv 93/13's kontrolordning.

Forbrugerombudsmanden anker Sø- og Handelsrettens dom om negative renter til Højesteret. I dommen frifindes Jyske Bank for at have opkrævet negative renter på privatkunders konti. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at banken ikke havde ret til det i sine aftaler.


Sagen omhandler fortolkningen af Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Den præjudicielle forelæggelse stammer fra en tvist i Ungarn mellem et leasingselskab (GT) og en låntager (HS) vedrørende gyldigheden af en låneaftale optaget i schweiziske franc (CHF), som skulle tilbagebetales i ungarske forint (HUF).
Tvisten opstod, fordi låneaftalen fastsatte, at lånebeløbet i CHF skulle beregnes ud fra den oprindeligt ansøgte mængde HUF ved brug af en vekselkurs, der blev fastsat af långiveren efter aftalens indgåelse og meddelt i et særskilt, usigneret dokument (en tillægsskrivelse). Låntageren påstod ugyldighed, da aftalens hovedgenstand – det præcise lånebeløb og den anvendte vekselkurs – ikke var kendt ved underskrivelsen.
Højesteret har afgjort, at Tryg Forsikring kunne hæve sine priser uden at varsle kunderne. Forbrugerombudsmanden tager dommen til efterretning.
Kreditgiverne L’easy og Resurs Bank har trukket retssager mod to overgældsatte forbrugere tilbage efter intervention fra Forbrugerombudsmanden, der vurderede lånene som ugyldige grundet mangelfulde kreditvurderinger.
Den forelæggende ungarske ret var bundet af en dom fra Kúria (Ungarns øverste domstol, Dom nr. 1/2016 PJE), som tilsyneladende tillod, at vekselkursen til fastsættelse af kredittens størrelse blev meddelt efterfølgende. Domstolen ønskede afklaret, om en sådan national praksis er i strid med EU-rettens principper om forbrugerbeskyttelse, navnlig kravet om, at kontraktvilkår skal være affattet klart og forståeligt, jf. direktivets artikel 4, stk. 2, og artikel 5.
Kommissionen havde i sine indlæg rejst spørgsmålet om, hvorvidt dele af aftalen allerede var undtaget fra direktiv 93/13's anvendelsesområde på grund af efterfølgende ungarsk lovgivning (Lov DH 1 og Lov DH 3), men Domstolen fandt, at det vilkår, der fastsatte beregningsmetoden for selve lånets størrelse, fortsat faldt inden for direktivets anvendelsesområde.

Sagen omhandler en ungarsk forbrugslånsaftale i schweizerfranc, hvor Árpád Kásler og Hajnalka Káslerné Rábai (låntagerne...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Okresný súd Bardejov (Slovakiet) vedrørende fortolkningen af d...
Læs mere