Urimelige kontraktvilkår: Direktiv 93/13/EØF og national lov om tvungen konvertering af CHF-lån indgået før medlemsstatens tiltrædelse

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra en kroatisk byret i civile sager vedrørende en tvist mellem forbrugeren A.H. og Zagrebačka banka d.d. Tvisten drejer sig om, hvorvidt A.H. har ret til fuld tilbagebetaling af fordele, som banken angiveligt uberettiget har opnået i medfør af urimelige vilkår (indeksering i schweiziske franc (CHF) og ensidigt variabel rente) i en kreditaftale om fast ejendom fra 2007.

Kreditaftalen blev indgået, før Kroatien tiltrådte EU den 1. juli 2013, men blev ændret i 2016 via en tillægsaftale. Denne ændring skete i henhold til den kroatiske lov af 2015 om forbrugerkredit, som pålagde banker at tilbyde en konvertering af CHF-lån til EUR-lån efter en lovfastsat beregningsmetode, med det formål at afhjælpe de problemer, forbrugerne stod over for som følge af CHF-kursstigninger.

Centrale spørgsmål til Domstolen

Den forelæggende ret ønskede at vide, om artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 (om urimelige kontraktvilkår) var til hinder for en national lovgivning, som potentielt fratog forbrugeren retten til at anfægte de oprindelige urimelige vilkår og kræve fuld tilbagebetaling, når forbrugeren frivilligt havde accepteret lovens konverteringstilbud, men uden at opnå fuld erstatning for de tidligere urimelige vilkår.

Zagrebačka banka hævdede, at Domstolen manglede tidsmæssig kompetence (ratione temporis), da den oprindelige aftale var indgået før Kroatiens tiltrædelse, og at den senere tillægsaftale var baseret på ufravigelige nationale retsforskrifter, hvilket udelukker direktivets anvendelse.

Domstolen fandt, at den kun havde tidsmæssig kompetence til at fortolke EU-retten for så vidt angår forhold, der fandt sted efter Kroatiens tiltrædelse den 1. juli 2013. Direktiv 93/13 fandt derfor ikke anvendelse på den oprindelige aftale fra 2007.

Afgørelse vedrørende tillægsaftalen

Domstolen fokuserede på fortolkningen af den tillægsaftale, der blev indgået i 2016 som følge af lov af 2015 om forbrugerkredit. Den undersøgte, om vilkårene i denne tillægsaftale henhørte under direktiv 93/13's materielle anvendelsesområde.

Domstolen fastslog, at:

• Kontraktvilkårene i tillægsaftalen afspejlede de ufravigelige bestemmelser i den kroatiske lov af 2015, som nøje fastsatte metoden for konvertering af lånene.
• Selv om forbrugeren frivilligt kunne vælge at acceptere konverteringen, var indholdet af de nye vilkår fuldstændigt dikteret af national lovgivning, der havde til formål at genoprette en balance mellem parterne.
• I henhold til direktiv 93/13, artikel 1, stk. 2, er kontraktvilkår, der afspejler love eller bindende administrative bestemmelser, undtaget fra direktivets materielle anvendelsesområde.