Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et socialpædagogisk opholdssted, der har ansøgt om dispensation fra de gældende regler om hviletid for at kunne indføre vagter af 24 timers varighed for personalet. Formålet med ansøgningen var at varetage hensynet til stedets to beboere, som udviser en særligt udfordrende og selvdestruktiv adfærd.
Opholdsstedet anførte som begrundelse for ansøgningen, at beboerne oplever betydelig frustration, vrede og tendens til selvskade i forbindelse med de normale personaleskift i løbet af dagen. Ved at indføre døgnvagter ville det være muligt at placere vagtskiftene på tidspunkter, hvor beboerne sover, hvilket ifølge opholdsstedet ville skabe den nødvendige ro og kontinuitet i behandlingsarbejdet.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om de pædagogiske hensyn til beboernes trivsel kunne retfærdiggøre en generel fravigelse af arbejdsmiljøreglerne om hviletid. Ansøgeren argumenterede for, at de særlige arbejdsformer og beboernes specifikke behov gjorde det nødvendigt at tilrettelægge arbejdstiden med 24-timers vagter.
Arbejdstilsynet havde tidligere givet afslag på ansøgningen, hvilket blev påklaget til Arbejdsmiljøklagenævnet. Klagen fokuserede på borgerens tarv og nødvendigheden af at tilrettelægge arbejdet uden de forstyrrende skift, der ellers ville være påkrævet for at overholde Arbejdsmiljøloven § 50.
Arbejdsmiljøklagenævnet har truffet afgørelse om at stadfæste Arbejdstilsynets afslag på dispensation til 24-timers vagter. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at fravige hovedreglen om en sammenhængende hvileperiode.
Nævnet lagde i sin vurdering vægt på følgende forhold:
Nævnet bemærkede afslutningsvis, at virksomheden var blevet vejledt om muligheden for at indgå en aftale med den relevante lønmodtagerorganisation, hvis de ønskede at etablere en sådan arbejdstidstilrettelæggelse.

En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.


En friskole og børnehave ansøgte Energistyrelsen om at blive undtaget fra kravet om regelmæssig energimærkning af sine bygninger. Kravet følger af Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 19. Skolen begrundede sin ansøgning med, at den kort forinden havde fået udarbejdet en energirapport og havde vedtaget en plan for at gennemføre de foreslåede energibesparelser. Skolen ønskede at anvende de anslåede 45.000 kr. for en ny energimærkning på faktiske energiforbedringer.
En kommunal rehabiliteringsplads får ikke kritik for sin håndtering af smertelindring til en terminal patient, da medicinen blev administreret korrekt efter løbende behovsvurderinger.
Fra 1. juli 2025 træder en ny lov i kraft, som skal sikre ordentlige boligforhold for ansatte, der får stillet bolig til rådighed. Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med om boligen lever op til en række krav.
Energistyrelsen afviste ansøgningen med den begrundelse, at styrelsen ikke mente at have den nødvendige lovhjemmel til at give dispensation i et konkret, enkeltstående tilfælde. Ifølge styrelsens fortolkning af Lov om fremme af energibesparelser i bygningers § 22, stk. 2, kunne undtagelser kun fastsættes generelt via en bekendtgørelse, og en sådan var ikke udstedt. Styrelsen mente desuden, at afgørelsen ikke kunne påklages til Energiklagenævnet.
Skolen påklagede afgørelsen og fastholdt, at loven gav mulighed for at træffe konkrete afgørelser om dispensation. Skolen henviste til flere bestemmelser i loven, herunder § 22, stk. 2, som efter skolens opfattelse gav ministeren (og dermed den delegerede myndighed, Energistyrelsen) beføjelse til at undtage institutioner i enkeltsager.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odsherred Kommunes afslag på dispensation fra forbuddet mod helårsbe...
Læs mere
Sagen omhandler en ejendomsejer, der i 1986 erhvervede en ejendom i Ikast-Brande Kommune. Ejendommen blev i 1990 pålagt ...
Læs mereForslag til Lov om boligforhold