Hjemvisning af afslag på dispensation fra tilslutningspligt til fjernvarme

En ejendomsejer på Bornholm klagede over Bornholms Regionskommunes afgørelse af 10. december 2007, som afviste ansøgningen om dispensation fra tilslutningspligten til RVV a.m.b.a. Ejendommen blev pålagt tilslutningspligt i november 1998, med en frist der udløb den 20. november 2007.

Ejendomsejeren ansøgte om fritagelse fra tilslutningspligten med henvisning til, at husets rumopvarmning foregik med en moderne konvektionsovn, der kunne opvarme 200 m². Det eksisterende varmeanlæg var et ældre oliefyringsanlæg, der kun blev brugt til opvarmning af brugsvand. Ejeren ønskede at installere et kombineret varmepumpe- og solvarmeanlæg, som ville kunne dække hele ejendommens opvarmningsbehov. Det blev anført, at fjernvarme ville medføre en ekstra årlig omkostning på 23.000 kr., hvilket gjorde brugen urealistisk, og at en alternativ løsning ville give en meromkostning på 30.000 kr. men bibeholde en lav CO2-emission.

Bornholms Regionskommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at tilslutningspligten var pålagt uanset husets størrelse og store varmebehov, og at dette også gjaldt for andre større huse. Kommunen fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Kommunen bemærkede desuden, at fjernvarme kunne distribueres på samme måde som alternative varmekilder, og at tilslutningspligten ikke forhindrede brug af brændeovn eller andre alternative varmekilder. CO2-betragtninger blev ikke tillagt særlig betydning, da en del af varmen i Rønne blev produceret på affald og dermed var CO2-neutral.

RVV a.m.b.a. støttede kommunens afgørelse og fremhævede, at tilslutningspligten medførte betaling af tilslutningsbidrag og faste årlige bidrag ved udløbet af tilslutningsfristen.

Lovgrundlag for tilslutningspligt og dispensation

Sagen blev behandlet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg, som fastsætter regler for tilslutningspligt og dispensation herfra.

• Tilslutningspligtens indhold: Ifølge Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 1 indebærer tilslutningspligten, at forsyningsselskabet kan pålægge ejendommens ejer at betale tilslutningsafgift og faste afgifter fra tilslutningstidspunktet. Tilslutningstidspunktet er defineret i Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 7, stk. 2. Pligten indebærer ikke en pligt til at aftage varme, men alene en pligt til at betale de faste afgifter.
• Undtagelser fra tilslutningspligt: Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 oplister kategorier af eksisterende bebyggelse, der ikke kan kræves tilsluttet, herunder bygninger med solvarmeanlæg eller varmepumper, der dækker mere end halvdelen af energiforbruget.
• Senere fritagelse: Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 16 fastslår, at ejere af ejendomme, der er pålagt tilslutningspligt, ikke senere kan kræve sig fritaget med henvisning til § 15, medmindre der dispenseres efter § 17.
• Dispensation: Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1 giver kommunalbestyrelsen mulighed for i særlige tilfælde at fritage for tilslutning. Særlige tilfælde er ikke nærmere defineret og kan omfatte varmeforsyningsmæssige, personlige og økonomiske forhold. Kommunen har vide rammer for skønnet, men skal foretage en konkret vurdering. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2 giver dispensation til folkepensionister, og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 3 for lavenergihuse.
• Begrundelseskrav: Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24 stiller krav til skriftlige afgørelsers begrundelse, herunder henvisning til retsregler og angivelse af hovedhensyn ved administrativt skøn.

Energiklagenævnet hjemviste Bornholms Regionskommunes afgørelse af 19. december 2007 til fornyet behandling i kommunen.

Nævnet bemærkede indledningsvist, at en personlig dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1 kan gives, hvis tilslutningspligten bringer ejeren i en økonomisk urimelig situation. Kommunen skal i sådanne tilfælde udøve et konkret skøn over ejerens økonomiske forhold.

Mangelfuld begrundelse og sagsoplysning

Energiklagenævnet fandt, at Bornholms Regionskommunes afgørelse ikke opfyldte kravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Kommunen havde ikke angivet de hovedhensyn, der havde været bestemmende for vurderingen af, at der ikke forelå et særligt tilfælde, der kunne medføre dispensation. Kommunen henviste alene til, at pligten var pålagt uanset stort varmebehov, og at dette gjaldt for andre større huse.

Det fremgik desuden ikke af afgørelsen eller sagens akter, om Bornholms Kommune havde undersøgt, hvorvidt det ønskede varmepumpeanlæg med solfanger var et vedvarende energianlæg, som kunne medføre dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1. Kommunen havde således ikke indhentet de nødvendige oplysninger, inden afgørelsen blev truffet.

Nævnet understregede, at de hensyn, der efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 kan føre til, at en ejendom ikke kan kræves tilsluttet, som udgangspunkt kan indgå i vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1. Selvom ejeren ikke har et retskrav på dispensation, når et sådant anlæg installeres efter tilslutningspligten, skal kommunen undersøge, om bebyggelsen er omfattet af § 15.

Hjemvisningen indebærer, at kommunen skal behandle sagen igen og træffe en fornyet afgørelse, ikke blot rette op på de formelle mangler.