Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
En friskole og børnehave ansøgte Energistyrelsen om at blive undtaget fra kravet om regelmæssig energimærkning af sine bygninger. Kravet følger af Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 19. Skolen begrundede sin ansøgning med, at den kort forinden havde fået udarbejdet en energirapport og havde vedtaget en plan for at gennemføre de foreslåede energibesparelser. Skolen ønskede at anvende de anslåede 45.000 kr. for en ny energimærkning på faktiske energiforbedringer.
Energistyrelsen afviste ansøgningen med den begrundelse, at styrelsen ikke mente at have den nødvendige lovhjemmel til at give dispensation i et konkret, enkeltstående tilfælde. Ifølge styrelsens fortolkning af Lov om fremme af energibesparelser i bygningers § 22, stk. 2, kunne undtagelser kun fastsættes generelt via en bekendtgørelse, og en sådan var ikke udstedt. Styrelsen mente desuden, at afgørelsen ikke kunne påklages til Energiklagenævnet.
Skolen påklagede afgørelsen og fastholdt, at loven gav mulighed for at træffe konkrete afgørelser om dispensation. Skolen henviste til flere bestemmelser i loven, herunder § 22, stk. 2, som efter skolens opfattelse gav ministeren (og dermed den delegerede myndighed, Energistyrelsen) beføjelse til at undtage institutioner i enkeltsager.
Energiklagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling hos Energistyrelsen. Nævnet fandt, at Energistyrelsens afgørelse var baseret på en forkert retsopfattelse.
Energiklagenævnet fastslog først, at sagen kunne behandles af nævnet. Selvom klageadgangen for afgørelser truffet efter Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger er begrænset, var Energistyrelsens afgørelse truffet direkte med hjemmel i selve loven. Derfor gjaldt den generelle klageadgang i Lov om fremme af energibesparelser i bygningers § 29, stk. 1.
Nævnet konkluderede, at Lov om fremme af energibesparelser i bygningers § 22, stk. 2 giver Energistyrelsen hjemmel til at undtage offentlige institutioner fra kravet om energimærkning, både ved at udstede generelle regler i en bekendtgørelse og ved at meddele dispensation i konkrete sager. Nævnet lagde vægt på, at hverken bestemmelsens ordlyd eller forarbejder begrænsede muligheden til kun at omfatte generelle regler. De eksempler, der var nævnt i forarbejderne (f.eks. bygninger med sikkerhedsmæssige hensyn), blev ikke anset for at være en udtømmende liste.
Da Energistyrelsen havde afvist at behandle sagens realitet på grund af en forkert fortolkning af loven, blev sagen hjemvist. Energistyrelsen skulle derfor foretage en konkret vurdering af, om der var grundlag for at give skolen den ansøgte dispensation.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Klima-, Energi- og ForsyningsministerietKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en klage fra en ejerforening over Energistyrelsens afslag på dispensation fra pligten til at stille gyldig energimærkning til rådighed for foreningens medlemmer. Ejerforeningen, der består af 20 rækkehuse med lodret adskillelse, argumenterede for, at en samlet energimærkning ville være misvisende på grund af den høje grad af selvforvaltning og individuelle energibesparende foranstaltninger i de enkelte rækkehuse. Desuden fremhævede ejerforeningen, at det ville være administrativt kompliceret og medføre merudgifter for den enkelte rækkehusejer, hvis ejerforeningen skulle stå for betalingen af energimærkningen, og at det burde være den enkelte husejer, der afholdt udgiften.
Energistyrelsen begrundede sit afslag med, at Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 6, stk. 4 og den tilhørende alene giver mulighed for at undtage visse bygninger og bygningskategorier samt dele af bygninger fra lovens anvendelsesområde, jf. også . Det er således ikke muligt at undtage personer eller ejerforeninger fra forpligtelser efter loven. Energistyrelsen bemærkede endvidere, at ejerforeningen efter har mulighed for at vælge, om rækkehusene skal energimærkes som samlet bebyggelse eller individuelt.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Energieffektive løsninger kan reducere det fossile energiforbrug, understøtte forsyningssikkerheden og sænke energiomkostningerne for forbrugere og virksomheder. I dag har regeringen præsenteret en køreplan for energieffektivitet, der bl.a. viser vejen til, hvordan Danmark vil opfylde EU’s energisparekrav, og giver et overblik over den kommende proces for implementering af bygningsdirektivet. Køreplanen skal også brede dagsordenen ud over sektorer og bidrage til, at vi bruger energien smartere og med omtanke.
En andelsboligforening indbragte en klage til Energiklagenævnet over Energistyrelsens afgørelse af 14. juli 2009. Klagen...
Læs mereBillund Kommune ansøgte Energistyrelsen om dispensation fra elforsyningsloven for et mindre elproducerende anlæg, en gas...
Læs mereLovforslag om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer
