Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
I denne sag fra Huslejenævnet i Faxe Kommune, indberettet til GI (Grundejernes Investeringsfond) den 18. august 2020, drejede tvisten sig om vedligeholdelse af lejemålet. Sagen omhandlede uenighed mellem lejer og udlejer om ansvaret for og udførelsen af vedligeholdelsesarbejder i lejeboligen. Lejeren havde sandsynligvis klaget over manglende eller utilstrækkelig vedligeholdelse fra udlejerens side, hvilket førte til sagens indbringelse for Huslejenævnet. Nævnet skulle undersøge og vurdere vedligeholdelsesstandarden i lejemålet, parternes forpligtelser i henhold til lejeaftalen og lovgivningen, samt eventuelle dokumenterede mangler eller forsømmelser.
Huslejenævnet i Faxe Kommune traf afgørelse til fordel for lejeren i denne sag om vedligeholdelse. Nævnet fandt, at lejerens klage var berettiget, og at udlejeren ikke havde opfyldt sine vedligeholdelsesforpligtelser i tilstrækkelig grad. Dette kan betyde, at udlejeren blev pålagt at udføre specifikke vedligeholdelsesarbejder, at lejeren fik ret til at udføre arbejdet for udlejerens regning, eller at lejen muligvis blev nedsat midlertidigt, indtil de nødvendige reparationer blev gennemført. Afgørelsen understreger vigtigheden af, at udlejere overholder deres vedligeholdelsespligt, og styrker lejeres ret til at bo i en ordentligt vedligeholdt bolig.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandlede en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende vedligeholdelsen af det lejede. Lejeren havde klaget ...
Læs mere
En lejer indbragte en sag for Huslejenævnet vedrørende en række mangler i det lejede. De primære klagepunkter omhandlede...
Læs mereLov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)

Huslejenævnets påbud om vedligeholdelse af ejendom og ankenævnets afvisning af påbud om vand i kælder