Search for a command to run...
En forbruger indgik i maj 2009 en treårig leasingaftale om en BMW 320i med et maksimalt kilometerantal på 60.000 for hele perioden. Ved leasingperiodens udløb i maj 2012 havde bilen kørt 49.651 kilometer, hvilket var 10.349 kilometer under det aftalte maksimum.
Forbrugeren krævede kompensation for de underkørte kilometer og argumenterede for, at der var en betydelig skævhed i aftalen, da der skulle betales for overkørte kilometer, men ikke blev kompenseret for underkørte. Forbrugeren var dog opmærksom på, at aftalen ikke eksplicit berettigede til kompensation.
Den erhvervsdrivende afviste kravet med henvisning til, at der primo 2009 ikke var praksis i leasingbranchen for at yde kompensation for underkørte kilometer ved private leasingaftaler.
En sagkyndig erklæring fastslog, at de underkørte 10.349 kilometer havde minimal betydning for bilens værdi. Den sagkyndige udtalte desuden, at kørte kilometer typisk først får indflydelse på bilers værdi, når det drejer sig om forskelle på eksempelvis 100.000 kilometer.
Forbrugerklagenævnet vurderede sagen og traf afgørelse om, at forbrugeren ikke kunne få medhold i sit krav om tilbagebetaling for de underkørte kilometer.
Nævnet lagde vægt på følgende punkter i sin afgørelse:
På baggrund af disse vurderinger kunne forbrugeren ikke få medhold i sit krav om tilbagebetaling af 6.000-11.000 kr. for de ca. 10.000 underkørte kilometer.

Forbrugerombudsmanden og de nordiske søstermyndigheder advarer om, at generiske påstande om CO2-neutralitet baseret på klimakompensation er vildledende og ofte ulovlige.


En forbruger indgik den 23. juni 2016 en 36-måneders leasingaftale om en Toyota med en aftalt kørestrækning på 45.000 km. Aftalen blev opsagt førtidigt den 27. september 2018, hvorefter en FDM-gennemgang viste, at der var kørt 38.487 km. Efter opsigelsen modtog forbrugeren en faktura for 3.112 overkørte kilometer.
Forbrugeren krævede friholdelse for betaling for de overkørte kilometer. Hun anførte, at hun ikke havde kørt mere end aftalt, og at hun ikke havde forstået kontraktens formulering om "forholdsmæssigt mindre" ved førtidig opsigelse. Desuden mente hun, at den erlagte engangsydelse på 9.995 kr. dækkede eventuelle overkørte kilometer, da den ikke blev tilbagebetalt ved førtidig opsigelse.
Ankenævnet på Energiområdet har behandlet sager om efterbetaling, hvor en særlig branchenorm sikrer forbrugere mod krav ældre end det foregående forbrugsår.
Afgiftssatser i lov om afgift efter brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven)
Den erhvervsdrivende afviste kravet og fastholdt, at forbrugeren skulle betale for overkørte kilometer i henhold til aftalen. Selskabet argumenterede for, at engangsydelsen ikke kunne sidestilles med et depositum.
Nævnet bemærkede, at engangsydelsen på 9.995 kr. ifølge kontraktens pkt. G ikke skulle tilbagebetales, uanset om aftalen ophørte før tid eller ved aftalt kontraktophør, og at den derfor ikke kunne sidestilles med et depositum.
Leasingaftalen henviste til "Almindelige betingelser for billeasing til private". Af § 6, nr. 1, i disse betingelser fremgik det, at:
Leasingaftalens punkt E specificerede, at:

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager over Tryg Forsikrings udbetaling af en pro rata-erstatning efter en...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende dækning for tyveri af ...
Læs mere
Tvist om ændring af kilometerstand på bilforsikring efter kundes fejlagtige henvendelse