Køb af uldvarer: Kontraktens bestemmelse om særlig procedure ved opsigelse var ikke til hinder for rettidig returnering

Det blev yderligere understøttet af, at levering skete direkte fra fabrikken, og at faktura samt bestillingsbekræftelse var afsendt fra producenten i Tyskland, hvortil forbrugeren returnerede varerne. Den erhvervsdrivende havde desuden bekræftet modtagelsen af de returnerede uldvarer i et brev af 28. december 2009. Da forbrugeren returnerede varerne den 8. december 2009, overholdt hun den aftalte tidsfrist på 7 dage efter den 16. december 2009, som var den bestillingsdato, nævnet lagde til grund.

Afgørelse

Forbrugeren blev fritaget for betaling af købesummen. Den erhvervsdrivende blev pålagt at betale sagsomkostninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Sagens Forløb og Påstande

Sagsøgeren påstår, at sagsøgte skal dømmes til at betale 58.702 Euro med procesrente som erstatning for tab i forbindelse med sagsøgtes ophævelse af samarbejdsaftalen. Sagsøgeren begrunder sit erstatningskrav med, at sagsøgte uberettiget ophævede kontrakten og undlod at levere varer.

Sagsøgte har påstået afvisning af sagen, subsidiært frifindelse, med den begrundelse, at der ikke er værneting i Danmark, og at en tidligere afgjort sag ved retten i Montova, Italien, har retskraft og udelukker en ny sag.

Den Italienske Retssag

Sagsøgte anlagde den 12. juni 2001 en sag mod sagsøgeren ved retten i Mantova, Italien. Den italienske dom, afsagt den 12. marts 2003, fastslog, at retten var kompetent i henhold til Domskonventionen artikel 5, nr. 1, og at italiensk lov skulle anvendes. Dommen konkluderede, at sagsøgeren ikke havde eksklusive salgsrettigheder i Danmark, men afviste sagsøgtes øvrige påstande. Dommen tog ikke stilling til parternes økonomiske mellemværende i anledning af kontraktens ophør.

Sagsøgeren, der havde antaget en italiensk advokat, bestred den italienske rets kompetence, men kunne ikke fremsætte et modkrav for skader på grund af en kort frist. Sagsøgeren hævder, at den italienske afgørelse ikke har retskraft i Danmark, da stævningen ikke blev korrekt forkyndt eller oversat, og sagsøgeren ikke havde reel mulighed for at varetage sine interesser, jf. Domskonventionen artikel 27.

Parternes Synspunkter i Danmark

• Sagsøgerens synspunkter: Den italienske afgørelse har ikke retskraft, da stævningen ikke var korrekt forkyndt, og sagsøgeren ikke havde reel mulighed for at varetage sine interesser. Sagsøgeren mener, at sagen kan anlægges i Danmark, da forpligtelsen, der ligger til grund for erstatningskravet (sagsøgtes leveringspligt), skulle opfyldes i Danmark, jf. Domskonventionen artikel 5, nr. 1. Dansk ret bør anvendes, da kontrakten har nærmeste tilknytning til Danmark.

• Sagsøgtes synspunkter: Den italienske dom skal anerkendes og tillægges retskraft, jf. Retsplejeloven § 223 a og Domskonventionen artikel 26. Sagsøgte bestrider, at sagsøgeren var afskåret fra at fremføre sit erstatningskrav. Opfyldelsesstedet for aftalen var Montova, og der er derfor ikke værneting i Danmark. Italiensk ret bør anvendes i henhold til Romkonventionen.