Betalingskrav var ikke forældet efter 2 ½ år – Den erhvervsdrivende havde ikke udvist passivitet

Flertallets begrundelse

Tre nævnsmedlemmer fandt, at den erhvervsdrivende ikke havde udvist retsfortabende passivitet. De vurderede, at den erhvervsdrivende var berettiget til at foretage undersøgelser om, hvordan de manglende transaktioner kunne gennemføres, herunder via banken, før de rettede henvendelse til forbrugeren. Det blev også vurderet, at oplysningerne om den erhvervsdrivendes regnskabsforhold ikke i sig selv medførte, at de burde have kendt til den manglende betaling tidligere end foråret 2011. Da kravet blev rejst den 29. oktober 2011, og billetterne blev bestilt den 23. maj 2009, var kravet rejst inden forældelsesfristens udløb.

Mindretallets begrundelse

To nævnsmedlemmer var uenige og mente, at den erhvervsdrivende burde have opdaget systemfejlen tidligere, da regnskabet for 2009 viste en unormalt stor difference. De mente, at den erhvervsdrivende allerede i foråret 2010 burde have undersøgt forholdene nærmere. På baggrund af den lange tid, der var gået, og fordi forbrugeren med rette havde indrettet sig på, at billetterne var betalt efter at have modtaget en bekræftelse, mente mindretallet, at den erhvervsdrivende havde fortabt sit krav ved passivitet.

Afgørelse

I overensstemmelse med stemmeflertallet fik forbrugeren ikke medhold i sin klage, og kravet om betaling blev fastholdt.

Nordic Car Import A/S krævede erstatning for tabt fortjeneste og investeringer i distributionsnetværket, idet de hævdede, at Vilhelm Nellemann Holdings opsigelse af Aftalen var uberettiget og foretaget i strid med god handelsskik og de aftalte opsigelsesvarsler. Sagsøger gjorde gældende, at:

• Ophævelsen var baseret på urimeligt høje salgsmål, som Sagsøgte kendte var urealistiske.
• Sagsøger havde investeret betydelige beløb i markedsføring og opbygning af mærkevarekendskab i henhold til Aftalen.
• Selvom salgsmålene ikke var nået, skyldtes det primært forsinkelser i leverancer og utilstrækkelig support fra Sagsøgtes side.

Sagsøger fremhævede, at et rimeligt varsel i henhold til Aftalens Aftaleloven § 36 burde have været mindst 18 måneder, ikke de 6 måneder, som Sagsøgte anvendte, da opsigelsen skete efter 10 års samarbejde.

Sagsøgtes forsvar

Vilhelm Nellemann Holding A/S påstod frifindelse og hævdede, at opsigelsen var nødvendig og gyldigt foretaget i overensstemmelse med Aftalens bestemmelser om misligholdelse. Sagsøgte anførte, at Sagsøger gentagne gange havde misligholdt centrale forpligtelser, herunder:

• Manglende opfyldelse af minimumssalgsmål i tre på hinanden følgende regnskabsår.
• Betydelige restancer i betalinger for allerede leverede køretøjer, hvilket udgjorde misligholdelse efter Købeloven § 28, stk. 1.
• Utilstrækkelig vedligeholdelse af salgs- og servicefaciliteter i overensstemmelse med de fastsatte standarder.

Sagsøgte argumenterede for, at Vilhelm Nellemann Holding A/S havde lidt et omdømmetab og økonomisk skade som følge af Sagsøgers manglende performance, og at de var berettigede til øjeblikkelig ophævelse.

Rettens hovedspørgsmål

Retten skulle afgøre, hvorvidt Vilhelm Nellemann Holding A/S havde tilstrækkeligt grundlag for at ophæve distributionsaftalen med det givne varsel, herunder fortolkningen af Aftalens misligholdelsesbestemmelser samt anvendelsen af principperne om urimelige aftalevilkår i dansk ret.