Lædersofas falmning på grund af sollys – Oplysningspligt vedrørende lædermøblers følsomhed over for sollys

En forbruger købte to sofaer og en lænestol i læder hos en erhvervsdrivende. Omkring seks måneder efter købet opdagede forbrugeren, at rygpuderne på møblerne var falmet i farven, hvilket førte til en reklamation over for den erhvervsdrivende.

Reklamation og afvisning

Forbrugeren gjorde gældende, at han ikke var blevet oplyst om, at møblerne ikke tålte direkte sollys. Han krævede derfor et afslag i prisen på grund af farveændringen fra sort til grå på ryghynderne. Den erhvervsdrivende afviste kravet med henvisning til, at falmningen skyldtes manglende afskærmning for sollys og varme. Den erhvervsdrivende fastholdt, at de mundtligt havde oplyst forbrugeren om, at læder ikke må stå i direkte sollys, og at det kræver pleje og behandling. Et tilbud om, at fabrikanten kunne besigtige hynderne, blev afvist af forbrugeren.

Den sagkyndiges vurdering

En sagkyndig erklæring bekræftede, at hynderne på forbrugerens 2-personers sofa var falmede. Det blev konstateret, at sofaen var udført i fineste ElmoGrand anilin okselæder uden dækfarve. Den sagkyndige fastslog, at falmningen skyldtes, at hynderne havde været udsat for sollys og varme, og at falmningen kun var sket der, hvor de havde været direkte eksponeret for sol.

Retsgrundlag

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Købelovens § 76, stk. 1, nr. 4, som omhandler mangler ved varens beskaffenhed eller brugbarhed. Derudover blev Købelovens § 76, stk. 1, nr. 3 inddraget, som vedrører sælgerens forsømmelse af at give køberen oplysninger af betydning for varens bedømmelse.

Forbrugerklagenævnet traf afgørelse i sagen om den falmede lædersofa.

Nævnets flertalsafgørelse

Nævnet lagde til grund, at falmningen af hynderne på sofaen skyldtes udsættelse for sollys og varme. Flertallet vurderede, at der ikke forelå en mangel ved sofaen i henhold til Købelovens § 76, stk. 1, nr. 4. Begrundelsen var, at det anses for almindelig kendt, at læder af den pågældende art kan falme ved påvirkning af sollys og varme. Derfor fandt flertallet ikke, at den erhvervsdrivende havde pligt til særskilt at oplyse herom i henhold til Købelovens § 76, stk. 1, nr. 3.

Mindretallets vurdering

To medlemmer af nævnet var uenige i flertallets afgørelse. De mente, at den erhvervsdrivende ikke mod forbrugerens benægtelse kunne bevise, at der var givet oplysning om, at sofaen burde skærmes mod sollys ved købets indgåelse. Da der heller ikke var udleveret skriftligt materiale herom, og henset til sofaens pris, fandt mindretallet, at forbrugeren var berettiget til et afslag i prisen.