Sag om midlertidigt forbud vedrørende brug af Fritz Hansen hangtags på ompolstrede møbler

Sagen omhandlede en anmodning fra Fritz Hansen A/S (sagsøger) om et midlertidigt forbud mod Møbelpolstreren.dk ApS (modparten) vedrørende markedsføring og salg af omarbejdede møbler med originale "hangtags" fra Fritz Hansen.

Baggrund og Parternes Påstande

Fritz Hansen indgav en anmodning om forbud den 23. december 2021. Kernen i sagen var, hvorvidt Møbelpolstreren.dk kunne forbydes at anvende originale hangtags fra Fritz Hansen A/S i forbindelse med markedsføring og videresalg af omarbejdede møbelprodukter fra Fritz Hansen.

Fritz Hansen havde oprindeligt nedlagt fem påstande, hvoraf fire blev forligsmæssigt afgjort under sagens mundtlige forhandling den 25. maj 2022. Den eneste resterende påstand, påstand 3, var genstand for denne kendelse:

Fritz Hansens Argumenter

Fritz Hansen gjorde gældende, at Møbelpolstreren.dk's markedsføring og salg af møbler med genplacerede hangtags var i strid med Varemærkeloven § 4, stk. 2, nr. 1 og Markedsføringsloven §§ 3, 5, 6 og 20. De anførte, at hangtagget, som angiver mulighed for produktgaranti ved registrering på Fritz Hansens hjemmeside, vildledte forbrugere, da garantien bortfalder ved ændringer af produktet. Dette skadede Fritz Hansens omdømme og goodwill. Desuden blev det anført, at Møbelpolstreren.dk's brug af termer som "fabriksny" forstærkede vildledningen.

Fritz Hansen påpegede, at Møbelpolstreren.dk's salgspersonale i flere tilfælde fejlagtigt oplyste, at garantien fra Fritz Hansen fortsat var i kraft. De henviste også til, at Møbelpolstreren.dk's markedsføring af garantien på Fritz Hansen møbler ikke præciserede, at Fritz Hansens garanti ikke dækkede polsterarbejdet eller de resterende dele af møblerne. Fritz Hansen mente, at betingelserne for et midlertidigt forbud i Retsplejeloven § 413 og § 414 var opfyldt, da skadevirkningerne ikke udelukkende var af økonomisk art, og formålet ville forspildes ved en almindelig retssag.

Møbelpolstreren.dk's Argumenter

Møbelpolstreren.dk bestred, at de genplacerede hangtags, idet disse fulgte med stolene fra køb. De argumenterede for, at hangtags med stelnummer fungerede som ægthedsbeviser og var vigtige for at forhindre salg af kopistole. De mente, at fjernelse af hangtags ville være inkonsistent med Fritz Hansens egen påstand om at bevare stelnumre. Møbelpolstreren.dk oplyste, at de informerede kunder om deres egne garantivilkår, som adskilte sig fra Fritz Hansens, og at forbrugere i deres butikker var klar over, at møblerne var ompolstrede. De henviste til Varemærkeloven § 10a, stk. 1 som grundlag for at anvende Fritz Hansens varemærke og mente, at der ikke var rimelig grund til at fjerne hangtags, da de tjente formål som tilbagekaldelse af defekte produkter, dokumentation for garanti, bekæmpelse af forfalskninger og kriminalitet. De påpegede desuden, at Fritz Hansen havde udvist passivitet ved ikke at gøre indsigelse mod denne praksis i over 10 år, hvilket burde fortabe deres ret.

Retten lagde til grund, at møbelpolstrervirksomheder som Møbelpolstreren.dk i årrække har ompolstret og solgt møbler med originale Fritz Hansen hangtags. Det fremgik, at Fritz Hansen, der kendte til Møbelpolstreren.dk, først blev opmærksom på problemstillingen med hangtags i februar 2021.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at det ikke var godtgjort eller sandsynliggjort, at Fritz Hansens mulighed for at opnå sin ret forspildtes, hvis de skulle afvente en retssag. Derfor blev Fritz Hansens begæring om midlertidigt forbud på grundlag af påstand 3 ikke taget til følge, jf. Retsplejeloven § 413, nr. 3.

Sagsomkostninger

Møbelpolstreren.dk ApS blev pålagt at betale delvise sagsomkostninger til Fritz Hansen A/S på 75.750 kr. inden 14 dage, jf. Retsplejeloven § 421, § 313 og § 316. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8a.

Retten lagde vægt på sagens forløb, karakter, parternes interesse og omfanget af advokatarbejdet ved fastsættelsen af omkostningerne. Udgifterne til prøvekøb blev ikke anset for at have grundlag for at blive erstattet som sagsomkostninger.

Sagen er kæret til Østre Landsret den 7. juli 2022.Sagen sluttet ved Østre Landsret den 13. december 2022.