Opgørelse af bygningers omfang i landzone og lokalplanlagte områder

Natur- og Miljøklagenævnet har i en række principielle afgørelser fastlagt praksis for, hvordan bygningers areal i m² skal opgøres i forhold til planlægningsmæssige hensyn. Et centralt spørgsmål er, om bygninger er umiddelbart tilladte eller kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 eller dispensation fra en lokalplan efter Planloven § 19, stk. 1.

Opgørelse af stuehuse og integrerede garager i landzone

Ved opførelse af nye stuehuse på landbrugsejendomme følger det af nævnets praksis, at et bruttoetageareal på op til 250 m² normalt anses for erhvervsmæssigt nødvendigt og dermed undtaget fra krav om landzonetilladelse jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Spørgsmålet om, hvorvidt en garage skal medregnes, afhænger af dens konstruktion:

• Fritliggende småbygninger: Garager og udhuse på op til 50 m², der opføres i tilknytning til boligen, kræver som udgangspunkt ikke landzonetilladelse, jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 7.
• Integrerede garager: Hvis en garage er integreret i stuehuset (under samme tag og med fælles vægge), skal hele arealet medregnes i stuehusets bruttoetageareal. Nævnet har fastslået, at fradragsregler fra bygningsreglementet (f.eks. de første 35 m²) ikke finder anvendelse ved vurderingen af landskabelige hensyn.

Bebyggelsesprocent og beregningsregler i lokalplaner

I lokalplanlagte områder opstår der ofte tvivl om, hvilke beregningsregler der skal anvendes ved opgørelse af bebyggelsesprocent eller udnyttelsesgrad. Her gælder følgende principper:

• Tidspunkt for vedtagelse: Som udgangspunkt skal beregningen ske efter de regler i bygningsreglementet, der var gældende på tidspunktet for lokalplanens eller byplanvedtægtens vedtagelse.
• Bebyggelsesprocent vs. bebygget areal: Der skal sondres skarpt mellem begreberne. Ved "bebygget areal" indgår kun bygningens grundplan, mens "bebyggelsesprocent" medregner samtlige etager.
• Andelsboligforeninger: Ved beregning af bebyggelsesprocent på arealer ejet af en andelsforening, skal der tages udgangspunkt i det specifikke jordstykke, som den enkelte andelshaver råder over, frem for hele matriklen.