Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Eksterne links
Relaterede love
Natur- og Miljøklagenævnet har i en række principielle afgørelser fastlagt praksis for, hvordan bygningers areal i m² skal opgøres i forhold til planlægningsmæssige hensyn. Et centralt spørgsmål er, om bygninger er umiddelbart tilladte eller kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1 eller dispensation fra en lokalplan efter Planloven § 19, stk. 1.
Ved opførelse af nye stuehuse på landbrugsejendomme følger det af nævnets praksis, at et bruttoetageareal på op til 250 m² normalt anses for erhvervsmæssigt nødvendigt og dermed undtaget fra krav om landzonetilladelse jf. Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Spørgsmålet om, hvorvidt en garage skal medregnes, afhænger af dens konstruktion:
I lokalplanlagte områder opstår der ofte tvivl om, hvilke beregningsregler der skal anvendes ved opgørelse af bebyggelsesprocent eller udnyttelsesgrad. Her gælder følgende principper:
| Sagstype |
|---|
| Centralt fokus |
|---|
| Beregningsgrundlag |
|---|
| Landzone (Stuehus) | Landskabelig påvirkning | Hele bruttoetagearealet inkl. integrerede dele |
| Lokalplan (Bebyggelsesprocent) | Planens struktur | Bygningsreglementet fra vedtagelsestidspunktet |
| Byplanvedtægt (Bebygget areal) | Grundplan | Grundplanens faktiske fodaftryk |
Natur- og Miljøklagenævnet har i de gennemgåede sager (A-F) truffet afgørelse om, at de landskabelige og planlægningsmæssige hensyn vejer tungere end de rent tekniske beregningsregler i byggelovgivningen, medmindre lokalplanen eksplicit henviser hertil.
En integreret garage kan i relation til planloven netop ikke sidestilles med en fritliggende garage, da en integreret garage vil fremstå som en del af stuehuset. Flertallet finder, at hele arealet af en integreret garage må indgå i opgørelsen af stuehusets bruttoetageareal, fordi en integreret garage vil fremstå som en del af stuehuset.
I sager om dispensation fra lokalplaner har nævnet fastslået følgende:
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.



Sagen omhandler Rudersdal Kommunes afslag på dispensation fra en lokalplanbestemmelse om maksimal bebyggelsesprocent til en ansøgt udvidelse af en kælder til opbevaring af træpiller. Klager anførte, at kommunens afgørelse var baseret på ulovlige og usaglige hensyn, herunder fejlagtig beregning af bebyggelsesprocenten og manglende overholdelse af forvaltningsretlige principper.
Ny rapport fra Københavns Universitet undersøger, hvordan hensynet til klima spiller ind, når vi planlægger vores byer – og hvordan kommunerne kan gøre det endnu bedre.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Rebild Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af et ...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Esbjerg Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et nyt stuehus ...
Læs mereForslag til Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.)