Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En forbruger indbragte en sag for Forbrugerklagenævnet vedrørende køb af en hund, der ca. 20 måneder efter købet fik avlsforbud. Forbrugeren krævede refusion af 1/3 af købesummen fra den erhvervsdrivende sælger.
Sagens hovedspørgsmål var, hvorvidt hunden var mangelfuld, og om sælgeren kunne anses for at have handlet som erhvervsdrivende ved salget af hunden. Dette var afgørende for Forbrugerklagenævnets kompetence til at behandle sagen.
Forbrugeren argumenterede for, at sælgeren var erhvervsdrivende, da hun var registreret med en enkeltmandsvirksomhed inden for detailhandel. Forbrugerens kone havde fundet annoncen på en hjemmeside, og sælgeren havde en indhegnet have til hundene.
Sælgeren afviste at have handlet som erhvervsdrivende i forbindelse med hundesalget. Hun oplyste, at hun kun havde haft to kuld hvalpe inden for de seneste ni år og ikke solgte hundefoder eller udstyr. Hendes registrerede virksomhed drev detailhandel med dametøj og livsstilsprodukter, ikke dyreartikler. Hun var heller ikke registreret hos Dansk Kennelklub.
Nævnet lagde til grund, at sælgeren generelt var erhvervsdrivende, da hun var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) med en momspligtig detailhandelsvirksomhed. Imidlertid vurderede nævnet, at salget af hunden ikke var sket som led i denne specifikke virksomhed, da den ikke omfattede salg af hunde.
For at afgøre, om sælgeren særskilt kunne anses for erhvervsdrivende ved salg af hunde, foretog nævnet en samlet vurdering. Det blev understreget, at det ikke er afgørende, om der tilsigtes økonomisk gevinst, men at aktiviteten skal have et vist omfang og en vis varighed. Nævnet lagde vægt på, at sælgeren kun havde solgt to kuld hvalpe over ni år, ikke solgte hundeudstyr og ikke var registreret hos Dansk Kennelklub. På baggrund heraf fandt nævnet, at sælgeren ikke kunne anses for erhvervsdrivende med salg af hunde.
Forbrugerklagenævnet afgjorde, at det ikke havde kompetence til at behandle klagen.
Nævnet fastslog, at selvom sælgeren var registreret som erhvervsdrivende i CVR, var salget af hunden ikke sket som led i hendes registrerede virksomhed, der ikke omfattede salg af dyr. Ved en samlet vurdering af sælgerens aktiviteter med hundesalg fandt nævnet, at hun ikke kunne anses for erhvervsdrivende i denne sammenhæng. Dette skyldtes, at aktiviteten med salg af hunde ikke havde et tilstrækkeligt omfang eller varighed, idet hun kun havde solgt to kuld hvalpe over en niårig periode og ikke drev anden relateret virksomhed (f.eks. salg af hundefoder eller registrering hos Dansk Kennelklub).
Da Forbrugerklagenævnet kun kan behandle klager fra forbrugere over erhvervsdrivende i henhold til Lov om forbrugerklager § 7, og sælgeren ikke blev anset for erhvervsdrivende i relation til hundesalget, manglede nævnet den nødvendige kompetence til at behandle sagen.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Dette lovforslag har til formål at skabe en ny, samlet ramme for produktsikkerhed og markedsovervågning i Danmark. Det skal styrke beskyttelsen af forbrugere og andre slutbrugere mod usikre og ulovlige produkter, især i lyset af den voksende e-handel. Loven samler og ensarter reglerne for en bred vifte af produkter, der tidligere var reguleret i forskellige love, og implementerer samtidig EU's markedsovervågningsforordning (EU) 2019/1020. Derudover indføres specifikke og restriktive regler for salg af lattergas til private.
Loven gælder for en lang række produktkategorier, der er reguleret af EU-direktiver og -forordninger. Dette omfatter blandt andet:
Fredag den 13. maj 2016 afholdte Ankenævnet på Energiområdet nævnsmøde. De mest interessante sager fra dette nævnsmøde var fra varme- og elområdet.
Over halvdelen af de klagesager, der indsendes til sekretariatet, afsluttes uden en afgørelse på et nævnsmøde. Dette skyldes ofte forlig, manglende kompetence eller manglende bidrag fra forbrugeren.
Loven omfatter desuden visse nationalt regulerede produkter, herunder specifikke typer af elektrisk materiel, gasmateriel og lattergas (§ 2).
Lovforslaget fastlægger klare forpligtelser for alle erhvervsdrivende (fabrikanter, importører, distributører m.fl.):
For at modvirke misbrug af lattergas som rusmiddel indføres en række markante begrænsninger for salg til forbrugere:
| Restriktion | Regel | Paragraf |
|---|---|---|
| Mængdebegrænsning | Maksimalt 17 gram lattergas pr. forbruger pr. dag. | § 9, stk. 1 |
| Aldersgrænse | Forbud mod salg og markedsføring til personer under 18 år. | § 9, stk. 2 |
| Indførsel | Forbrugere under 18 år må ikke indføre lattergas. Andre må maksimalt indføre 17 gram pr. dag. | § 10 |
| Salgssteder | Forbud mod salg fra udsalgssteder, der også sælger alkohol, tobak eller e-cigaretter. | § 11 |
| Onlinehandel | Krav om et effektivt alderskontrolsystem ved internetsalg. | § 12 |
Kontrolmyndigheden, primært Sikkerhedsstyrelsen, får en række udvidede beføjelser for at sikre en mere effektiv markedsovervågning:

Sagen omhandlede, hvorvidt klagerens hundekennelvirksomhed skulle anses for momspligtig. Klageren, der var fuldtidsansat...
Læs mereDette lovforslag har til formål at implementere EU's gruppesøgsmålsdirektiv i dansk ret. Det etablerer en ny og udvidet ...
Læs mere
Manglende fradrag for underskud af hundekennel - Ikke erhvervsmæssig virksomhed