Manglende fradrag for underskud af ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud fra en personligt drevet butiksvirksomhed i indkomstårene 2010-2012. SKAT havde ikke godkendt fradragene, da de vurderede, at virksomheden ikke blev drevet erhvervsmæssigt.

Klageren drev en butiksvirksomhed med salg af brugte varer, som ifølge SKAT blev startet i 2004. Klageren modtog folkepension ved siden af virksomheden. Butikken havde ikke åbent om sommeren, og i den øvrige periode var den kun åben om eftermiddagen, ofte med meget begrænset salg.

Regnskabstal for virksomheden

Virksomheden havde desuden givet konstant underskud siden opstarten i 2004, med et samlet underskud på 223.502 kr. for årene 2004-2012.

SKAT begrundede sin afgørelse med, at virksomheden ikke opfyldte kriterierne for erhvervsmæssig virksomhed, herunder manglende udsigt til rentabilitet, konstant underskud, beskedne omsætning, og utilstrækkelig intensitet i driften. SKAT henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Personskatteloven § 3, stk. 2 vedrørende fradrag for udgifter til indkomsterhvervelse.

Klageren påstod, at fradragene skulle godkendes, og argumenterede for, at SKATs tidligere tilbagebetalinger af skat for disse år indikerede en accept af regnskaberne. Klageren fandt det urimeligt, at SKAT krævede pengene tilbage så lang tid efter, og at beløbet svarede til klagerens folkepension.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at ændre ansættelsen af indkomstskatten for indkomstårene 2010-2012, da varsling herom skete inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud. Afgørelsen blev truffet på baggrund af en samlet konkret vurdering af virksomhedens erhvervsmæssighed, hvor følgende blev tillagt betydelig vægt:

• Rentabilitet: Virksomheden havde givet konstant underskud siden opstarten i 2004 og havde ikke udsigt til at blive rentabel inden for en kortere årrække. Den gennemsnitlige omsætning på 1.813 kr. i indkomstårene 2010-2012 stod i skarp kontrast til det gennemsnitlige negative driftsresultat på 26.160 kr. i samme periode. Dette indikerede, at virksomheden ikke var indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse eller en rimelig fortjeneste, jf. principperne i Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2 samt praksis fra Højesterets domme (TfS 1999, 863 og SKM 2007.107).
• Intensitet og seriøsitet: Virksomheden blev ikke anset for drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet, der kendetegner erhvervsmæssige virksomheder. Dette blev underbygget af, at butikken kun holdt åbent om eftermiddagen og var lukket i hele sommerperioden. Der blev henvist til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999 (TfS 2000, 16).

Da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig, kunne underskuddet ikke fradrages i anden indkomst i henhold til nettoindkomstprincippet.