Kulturens Analyseinstitut har i samarbejde med Bikubenfonden lanceret publikationen "10 samtaler om kunst i det offentlige rum: Perspektiver på mennesker, steder og værker"1. Udgivelsen markerer det første skridt i en omfattende treårig indsats (2024-2026), der undersøger, hvordan kunst uden for institutionernes mure påvirker borgere og lokalsamfund.
Baggrund og Formål
Projektet "Kunstens betydning i det offentlige rum" har til formål at skabe ny viden og handlingsorienterede indsigter for kunstinstitutioner og beslutningstagere. Ved at flytte kunsten ud i hverdagens rum – på togstationer, torve og i boligområder – opstår der nye muligheder for at møde borgere, der normalt ikke opsøger kunsthaller eller teatre. Indsatsen fokuserer særligt på de midlertidige kunstprojekter, såsom performances, interventioner og festivaler.
Centrale Indsigter fra Forundersøgelsen
Rapporten opsummerer erfaringer fra 13 fagpersoner, herunder forskere, kuratorer og kunstnere, i fem overordnede pointer:
- Publikumsbegrebet må gentænkes: Traditionelle besøgstal kan ikke indfange værdien af kunst i byrummet. Der er behov for nye evalueringsmetoder, der anerkender både det flygtige møde og den dybe sociale interaktion.
- Demokratisk potentiale og friktion: Det offentlige rum fungerer som en arena for debat. Kunst kan her tydeliggøre magtrelationer og skabe rum for uenighed som en præmis for demokratisk samtale.
- Strukturelle udfordringer for midlertidig kunst: Mens permanente monumenter har faste støttestrukturer, er det tidsafgrænsede felt præget af økonomisk usikkerhed og mangel på langsigtede finansieringsmodeller.
- Kontekst er afgørende: Kunst i byrummet indgår i en kompleks infrastruktur, hvor samarbejde med lokale aktører og forståelse for stedets specifikke karakter er forudsætningen for succes.
Fokus på 2025: Fem Case-studier
Som en del af det videre analysearbejde følger Kulturens Analyseinstitut fem specifikke cases hen over sommeren 2025:
| Case-partner | Projekt | Fokusområde |
|---|---|---|
| Kunsthal Charlottenborg | Future Ours Biennale | Samtidskunst på reklamesøjler i hele landet |
| Helsingør Teater | PASSAGE Festival | Gadeteater i byrum og boligområder |
| Horsens Kunstmuseum | Performance i det fri | Performances integreret i bylivsindsats |
| Copenhagen Opera Festival | Opera i det fri | Opera som relevant format for et bredt publikum |
| Den Frie Udstillingsbygning | The Performance Bulletin | Live-performances' udfordring af kunstrummet |
Barrierer i Museumsreformen
Dokumentationen peger på et aktuelt paradoks i den nye museumsreform. Mens reformen opfordrer museer til at være aktive medspillere i lokalsamfundet, er de statslige støttekrav betinget af faste besøgstal på minimum 10.000 årligt. Da frit tilgængelig kunst i det offentlige rum ifølge de nuværende retningslinjer fra Slots- og Kulturstyrelsen ikke tæller med i disse statistikker, kan det svække incitamentet for institutioner til at prioritere outreach-aktiviteter.
Sarah Pihl Petersen, analytiker hos Kulturens Analyseinstitut, udtaler:
”Antallet af publikummer er ofte en central målestok for kunstneriske aktiviteter. Men når kunsten rykker ud i det offentlige rum, kan publikum ikke tælles på samme måde som inde på institutionerne... For at forstå og anerkende det arbejde, må man tænke i evalueringsmetoder, der kan indfange de mange måder, hvorpå borgere interagerer med kunsten.”
