Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
A, en voksenlærling, indgik den 19. september 2018 en uddannelsesaftale med virksomheden B om en kokkeuddannelse, der skulle løbe fra den 1. oktober 2018 til den 31. december 2020. Aftalen specificerede, at lønnen skulle følge den mindstebetaling, der var fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.
I april 2019 påbegyndte A et skoleophold. Han opdagede, at han ikke modtog den korrekte løn under skoleopholdet og kontaktede sin faglige organisation, 3F. Den 2. maj 2019 oplyste virksomheden B telefonisk, at de ikke havde råd til at aflønne A som voksenlærling og fyrede ham med øjeblikkelig virkning. A opfattede sig som fyret og mødte ikke op på arbejdspladsen efter endt skoleophold den 15. juni 2019.
Den 26. juni 2019 sendte virksomheden en mail til A, hvori de opsagde hans kontrakt med henvisning til, at han ikke havde mødt op på arbejde den 17. juni 2019. En formel skriftlig ophævelse af uddannelsesaftalen blev efterfølgende udarbejdet, hvor ophævelsen blev angivet som ensidig fra virksomhedens side med begrundelsen "Uenighed mellem parterne".
Sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet den 14. maj 2020, efter at et forligsmøde i Det faglige Udvalg for gastronomuddannelsen den 5. februar 2020 ikke førte til en løsning. A fremsatte krav om i alt 95.285,44 kr., fordelt på:
Virksomheden B deltog ikke i sagens behandling for Tvistighedsnævnet.
Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, der fastsætter krav til løn under praktik- og skoleophold, herunder at lønnen mindst skal udgøre den kollektivt overenskomstmæssige løn. Desuden blev Erhvervsuddannelsesloven § 61 anvendt, som omhandler parternes ret til at hæve uddannelsesaftalen ved væsentlig misligholdelse eller bristede forudsætninger.
Tvistighedsnævnet behandlede sagen og traf afgørelse om både efterbetalingskravet og godtgørelseskravet.
Nævnet fastslog, at A som voksenlærling havde krav på løn i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, som henviser til kollektiv overenskomst. Selvom A ikke opfyldte alle anciennitetskrav i overenskomstens § 13, stk. 2, 3. pkt. for at opnå minimalløn for ufaglærte, lagde nævnet til grund, at en timeløn på 110 kr. var aftalt. Da virksomheden ikke mødte op, og A havde krav på fuld månedsløn, fastsattes efterbetalingskravet skønsmæssigt til 35.000 kr.
Tvistighedsnævnet fandt det bevist, at virksomheden den 2. maj 2019 mundtligt havde fyret A, og at dette skyldtes virksomhedens manglende evne til at aflønne ham korrekt. Denne forklaring blev understøttet af A's korrespondance med kommunen. Nævnet konkluderede, at ophævelsen af uddannelsesaftalen var ensidig og uberettiget, da den ikke skyldtes A's forhold. Som følge heraf tilkendtes A en godtgørelse for mistet uddannelsesgode. I overensstemmelse med nævnets faste praksis for voksenelever blev godtgørelsen fastsat til 53.000 kr.
Tvistighedsnævnet imødekom A's krav med i alt 88.000 kr. (35.000 kr. i efterbetaling og 53.000 kr. i godtgørelse). Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part.
Børne- og UndervisningsministerietPublikationen er den sidste i en serie på fire udgivelser, der giver indsigt i elementer i den kommunale ungeindsats. Denne publikation sætter fokus på virksomhedspraktik i FGU.
Styrelsen for It og Læring
Børne- og Undervisningsministeriet
Denne sag omhandler en tvist mellem lærlingen A og virksomheden B, som nu er under tvangsopløsning. Sagen drejer sig om manglende udbetaling af løn og befordringsgodtgørelse samt krav om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og mistet uddannelsesgode. A har via sin faglige organisation, Blik- og Rørarbejderforbundet, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med et samlet krav på 100.440,05 kr. med procesrente. Virksomheden B har ikke udtalt sig i sagen, da den er under tvangsopløsning, og likvidator har oplyst, at hun ikke udøver partsbeføjelser på vegne af selskabet. Sagen er behandlet mundtligt i Tvistighedsnævnet den 25. november 2020.
Den 11. november 2019 indgik A, født den 8. januar 2001, en restaftale med B om uddannelse som VVS-installationstekniker. Uddannelsesperioden var fastsat fra den 28. november 2019 til den 11. marts 2022. I uddannelsesaftalen var det oprindeligt anført, at lønudbetaling skulle ske hver 14. dag, men dette blev manuelt overstreget og ændret til "PR MÅNED". Virksomheden B var i den relevante periode, fra 1. januar 2019 til 30. september 2020, medlem af TEKNIQ Arbejdsgiverne og dermed omfattet af VVS-overenskomsten.
Lærepladsen.dk er udvidet med et nyt værktøj til digital ophævelse af uddannelsesaftaler.
Børne- og undervisningsministeren har fremsat et nyt lovforslag, der skal løfte kvaliteten og mindske frafaldet på landets erhvervsuddannelser.
Da A ikke modtog sin løn eller befordringsgodtgørelse, kontaktede han sin faglige organisation. Den 21. februar 2020 anmodede organisationen om et forligsmøde i Det Faglige Udvalg for VVS-energiuddannelsen. Mødet blev afholdt den 15. april 2020, men B mødte ikke op. Af referatet fremgår det, at virksomheden skulle betale det manglende beløb på 36.090,49 kr. Beløbet blev ikke betalt inden for den fastsatte frist på 10 dage. Som følge heraf ophævede A ensidigt uddannelsesaftalen den 30. april 2020 med virkning fra den 1. maj 2020. Begrundelsen for ophævelsen var manglende udbetaling af løn og manglende efterlevelse af referatet fra mødet i Det Faglige Udvalg.
A forklarede, at arbejdet hos B var hårdere end i hans tidligere læreplads, og at der manglede ordentlig supervision. Han havde problemer med at indberette timer elektronisk, da han ikke havde adgang til virksomhedens app og ikke modtog retningslinjer. Han sendte i stedet manuelle arbejdssedler til virksomhedens chef, N2, men modtog fortsat ikke løn. Han fik dog udbetalt acontobeløb til dækning af udlæg for virksomheden. V1, faglig sekretær fra Blik- og Rørarbejderforbundet, bekræftede, at den manuelle ændring af lønudbetalingsfrekvensen var ugyldig, og at eleverne ikke havde adgang til det elektroniske tidsregistreringssystem. Han instruerede eleverne i at bruge manuelle ugeseddelbøger, men problemerne med lønudbetaling fortsatte.
Sagen er behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, som fastsætter krav til løn under praktik- og skoleophold, og Erhvervsuddannelsesloven § 61, der omhandler betingelserne for ophævelse af uddannelsesaftalen ved væsentlig misligholdelse eller bristede forudsætninger, samt fristen for ophævelse.
Sagen omhandler en tvist mellem virksomheden A og lærlingen B vedrørende godtgørelse for ophævelse af en uddannelsesafta...
Læs mereSagen omhandler et krav om godtgørelse for mistet uddannelsesgode, indbragt af boet efter A mod B under konkurs. A var i...
Læs mere