Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 459 af 13/05/2014

Justitsministeriet

Renteloven § 3

Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen.

Stk. 2. I andre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmodningen.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse.

Stk. 4. Uanset stk. 2 og 3 skal der senest betales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden.

Stk. 5. Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at rente skal betales fra et tidligere eller senere tidspunkt. Ved fordringer i henhold til aftaler som nævnt i § 1, stk. 4, kan retten dog alene bestemme, at rente skal betales fra et tidligere tidspunkt.


Krydsreferencer

2 steder refererer til denne paragraf

NavnTitel
CIR nr 25060 af 07/10/1994Cirkulære om inddrivelse af gæld m.v. § Indledning
CIR1H nr 10041 af 20/11/2019Cirkulære om beregning af pensionsbidrag for visse tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i staten mv. i forbindelse med kommunalreformen (Til samtlige ministerier) § 5