Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F Byggegruppen, og indklagede, B, vedrørende godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, ophævelse af uddannelsesaftale og efterbetaling af løn. A indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med et samlet krav på 138.092,66 kr., fordelt på 10.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis, 40.000 kr. for misligholdelse af uddannelsesaftalen og 88.092,66 kr. for skyldig løn og feriepenge. Indklagede, B, har ikke udtalt sig i sagen, hverken skriftligt eller ved fremmøde. Tvistighedsnævnet har behandlet sagen på skriftligt grundlag, da B var tilstrækkeligt orienteret. Virksomheden er ikke omfattet af Bygningsoverenskomsten.
Den 1. april 2019 indgik A og B en restaftale om uddannelse som tømrer, gældende fra den 20. april 2019 til den 25. september 2020. Aftalen angav en timesats på 100 kr., hvilket var højere end mindstebetalingen for elever, men rubrikken for den kollektive overenskomst var ikke udfyldt. A ophævede ensidigt uddannelsesaftalen den 18. maj 2020 med virkning fra den 9. februar 2020, med henvisning til manglende styr på løn og indberetning til SKAT.
Et forligsmøde i det lokale uddannelsesudvalg den 2. april 2020, hvor B ikke mødte op, bekræftede tvisten om manglende lønsedler, ukorrekt lønudbetaling og manglende indbetaling til SKAT. Sagen blev herefter overgivet til Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse, som den 23. april 2020 erklærede, at forlig ikke kunne opnås, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet.
Som dokumentation er fremlagt A's bankkontoudskrift, der viser modtagne lønbeløb på i alt 99.351 kr. fra B i perioden maj 2019 til januar 2020, samt yderligere 26.263,65 kr. Derudover er der fremlagt udskrifter fra Feriepengeinfo, som viser, at der ikke er udbetalt feriepenge fra B for de relevante ferieperioder. A's skattemappe for 2019 og 2020 viser ingen indberettet løn fra B, og der er ikke udstedt lønsedler.
Sagen er behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, der fastsætter krav til løn i uddannelsesaftaler, herunder at lønnen mindst skal udgøre den kollektivt overenskomstmæssige løn. Desuden er Erhvervsuddannelsesloven § 61 relevant, da den omhandler muligheden for at hæve en uddannelsesaftale ved væsentlig misligholdelse af forpligtelser eller bristede forudsætninger.
Tvistighedsnævnet har afgjort sagen til fordel for A, idet B ikke har udtalt sig i sagen, og A's krav er funderet i de fremlagte bilag og overensstemmelse med den kollektive overenskomst.
Tvistighedsnævnet tog A's krav om betaling af 88.092,66 kr. for løn og feriepenge til følge. Dette beløb blev anset for korrekt opgjort i overensstemmelse med den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet, baseret på de fremlagte bankudskrifter og manglende indberetninger til SKAT og Feriepengeinfo.
Nævnet fandt, at B væsentligt havde misligholdt uddannelsesaftalen, primært på grund af manglende indbetaling af skat og feriepenge samt manglende udstedelse af lønsedler. Disse forhold berettigede A til at hæve aftalen i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61. A blev tilkendt en godtgørelse på 40.000 kr. for mistet uddannelsesgode, hvilket er i overensstemmelse med nævnets praksis.
Ansættelsesbeviset blev anset for at være behæftet med en væsentlig mangel, da det ikke indeholdt oplysninger om den gældende overenskomst. A havde derfor krav på en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. Der var dog uenighed blandt nævnets medlemmer om godtgørelsens størrelse:
Efter stemmeafgivningen blev godtgørelsen for mangelfuldt ansættelsesbevis fastsat til 5.000 kr.
Tvistighedsnævnet tog A's påstand til følge med i alt 133.092,66 kr. (88.092,66 kr. i løn og feriepenge + 40.000 kr. i godtgørelse for misligholdt uddannelsesaftale + 5.000 kr. i godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis), med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdato. Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part.
Børne- og UndervisningsministerietPublikationen er den sidste i en serie på fire udgivelser, der giver indsigt i elementer i den kommunale ungeindsats. Denne publikation sætter fokus på virksomhedspraktik i FGU.
Ankenævnet på EnergiområdetBørne- og Undervisningsministeriet
Tvistighedsnævnet behandlede en klage fra Simona Kiirsten Simonsen (herefter A) mod Anja Vibe Visby Bunch (herefter B) vedrørende ophævelse af en uddannelsesaftale og mangelfuldt ansættelsesbevis. A var i gang med en uddannelse som dyrepasser/hestemanager hos B med en uddannelsesperiode fra den 31. juli 2021 til den 6. december 2024.
Sagen opstod på baggrund af et dårligt arbejdsmiljø hos B, hvor A og en anden elev, N2, oplevede en ubehagelig tone og råben fra en af B's ansatte, N3. A fandt et håndskrevet notat, der indikerede en forestående opsigelse af både A og N2. Efter en ferie blev A af N3 bedt om at arbejde hos N4, en anden virksomhed, angiveligt på grund af B's økonomiske vanskeligheder. A forklarede, at dette var en udlånsordning arrangeret af B og N3, og at hun ikke selv havde søgt ansættelse hos N4. Efter knap 14 dage hos N4 fik A besked fra skolen om, at hendes uddannelsesaftale med B var ophævet. B havde ensidigt underskrevet en ophævelsesblanket, hvor det fejlagtigt var anført, at ophævelsen var gensidig, og at A var startet på en anden arbejdsplads.
Nævnet modtager i øjeblikket flere henvendelser fra forbrugere, der oplever ikke at få udbetalt deres tilgodehavende i forbindelse med slutafregninger fra deres elselskab.
En ny statusredegørelse for erhvervsuddannelserne viser fortsat høj trivsel blandt eleverne og stor tilfredshed hos virksomhederne med deres lærlinge.
A, repræsenteret af 3F-Den Grønne Gruppe, indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med krav om:
B påstod frifindelse og anførte, at A selv havde valgt at afbryde sin uddannelsesaftale og indgå en ny aftale med N4 på grund af et dårligt arbejdsmiljø. B bestred, at A var udlånt, og fremhævede, at A modtog løn og instruktioner fra N4. B mente, at virksomheden var berettiget til at anse aftalen for ophørt, da A udeblev fra sit arbejde hos B. B anførte desuden, at en eventuel godtgørelse skulle nedsættes, da A ikke var blevet forsinket i sin uddannelse. Vedrørende ansættelsesbeviset mente B, at det ikke var mangelfuldt, da det henviste til relevante overenskomstparter, og at lokaloverenskomsten var fulgt ved aflønningen.
Sagen blev vurderet i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, som omhandler væsentlig misligholdelse eller bristende forudsætninger som grundlag for ophævelse af en uddannelsesaftale.
Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F Industrigruppen, og indklagede, B, vedrørende efterbetali...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem A, en elev uddannet som landmand, og hendes arbejdsgiver, B, vedrørende manglende løn og...
Læs mere