Afgørelse i sag om løn til tjenerelev på DIS-registreret færge

A's anbringender: A gjorde gældende, at den gældende overenskomst var Elevoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, da Dansk Metal Maritim ikke organiserer tjenere eller er part i det faglige tjenerudvalg. A fastholdt, at DIS-registreringen ikke udelukker aflønning efter denne elevoverenskomst, dog uden skattefrihed. A krævede desuden betaling for tiden mellem morgenvagtens afslutning og aftenvagtens påbegyndelse i henhold til elevoverenskomstens § 5, stk. 5. Vedrørende ansættelsesbevisloven gjorde A gældende, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, da den henviste til en ikke-gældende overenskomst, hvilket udgjorde en skærpende omstændighed.

B's anbringender: B anførte, at kun DIS-overenskomster finder anvendelse for tjenesteforhold om bord på DIS-registrerede skibe, og at den påberåbte elevoverenskomst derfor ikke kunne anvendes. B forklarede, at de havde forsøgt at indgå en DIS-overenskomst for tjenerelever med 3F, men da dette ikke lykkedes, blev der midlertidigt anvendt DIS-overenskomsten for kokkelærlinge efter aftale med Metal Maritime. B fastholdt, at A var aflønnet højere end foreskrevet i denne overenskomst. Vedrørende ansættelsesbevisloven gjorde B gældende, at A som søfarende ikke var omfattet af Ansættelsesbevislovens § 1, stk. 1, og subsidiært at uddannelsesaftalen indeholdt korrekte oplysninger. B bestred desuden A's kravopgørelse som værende behæftet med fejl.

Tvistighedsnævnet frifandt B for både lønkravet og kravet om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

Lønkravet

Et flertal på tre voterende medlemmer fandt, med henvisning til Lov om Dansk Internationalt Skibsregister § 10, stk. 1 og forarbejderne hertil, at registreringen af færgen i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) medfører, at kun DIS-overenskomster finder anvendelse for ansatte på færgen, herunder elever. Da Elevoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration ikke er en DIS-overenskomst, fandt den ikke anvendelse på uddannelsesaftalen, selvom den i øvrigt er den kollektive overenskomst for tjeneruddannelsen. Der var således ikke en kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet i henhold til Erhvervsuddannelseslovens § 55. Flertallet stemte derfor for at afvise A's lønkrav.

Et mindretal på to voterende medlemmer fandt, at der måtte lægges afgørende vægt på, at Elevoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration efter erhvervsuddannelsesloven er den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet. Mindretallet mente, at denne overenskomst skulle anvendes, når det trods forhandlinger ikke var lykkedes at indgå en DIS-overenskomst for tjenerelever. Mindretallet stemte derfor for at tage lønkravet i henhold til den principale påstand til følge.

Efter stemmeflertallet blev B frifundet for lønkravet.

Mangelfuldt ansættelsesbevis

Flertallet på tre voterende medlemmer fandt, i overensstemmelse med deres vurdering af lønkravet, at Elevoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration ikke var den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet. Derfor var det ikke en mangel, at der ikke blev henvist til denne elevoverenskomst i uddannelsesaftalen.

Mindretallet på to voterende medlemmer fandt, i overensstemmelse med deres vurdering af lønkravet, at det var en mangel ved uddannelsesaftalen, at der ikke blev henvist til Elevoverenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

Efter stemmeflertallet var ansættelsesbeviset ikke mangelfuldt, og B blev derfor frifundet for kravet om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. Tvistighedsnævnet tog ikke stilling til, om der i øvrigt var hjemmel til at fastsætte en godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

B's påstand om frifindelse blev således taget til følge i sin helhed. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part. Sagen kan indbringes for domstolene inden 8 uger, jf. Erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 4.

Der forelå desuden et tillæg til uddannelsesaftalen, som indeholdt bestemmelser om:

• Kost to gange dagligt uden betaling i stedet for weekendtillæg eller tillæg på hverdage.
• Overarbejde honoreres med timeløn eller afspadseres efter aftale.
• Krav om at bytte weekendvagt ved ferie.
• Mulighed for sikkerhedsstøvler efter tre måneders prøvetid.
• Fortsat weekendarbejde under skoleperioder.

Parternes anbringender

A anførte, at B ikke havde aflønnet hende i overensstemmelse med den gældende overenskomst, hvilket begrundede lønkravet. Vedrørende godtgørelsen for mangelfuldt ansættelsesbevis gjorde A gældende, at uddannelsesaftalen og tillægget var mangelfulde. Specifikt blev det anført, at tillægget var i strid med Jordbrugsoverenskomstens § 45, stk. 5 vedrørende konvertering af weekendtillæg til kost, og med Jordbrugsoverenskomstens § 45, stk. 4 vedrørende afspadsering af overarbejde. Desuden blev det anført, at tillægget stred mod overenskomsten og arbejdsmiljøloven vedrørende weekendvagter under ferie, udlevering af sikkerhedsstøvler og weekendarbejde under skoleophold.

B anerkendte dele af lønkravet, men mente, at der skulle fradrages 4.303,10 kr. for løn i den sidste uge af ansættelsen, da A udeblev uden lovlig grund. Desuden krævede B modregning af 4.000 kr. for kost, da det var aftalt i tillægget, at A fik kost i stedet for tillæg. B henviste til, at uddannelsesvejlederen havde godkendt tillægget, og at virksomheden derfor var i god tro.

Retsgrundlag

Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, som fastslår, at lønnen for elever mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.