Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem lærlingen A og virksomheden B, indbragt for Tvistighedsnævnet af A's faglige organisation, 3F. Tvisten drejer sig om efterbetaling af løn, godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis. A påstod, at B skulle betale i alt 76.154 kr. med procesrente, mens B nedlagde påstand om frifindelse.
A, født den 17. januar 1998, var i virksomhedsforlagt skolepraktik hos B fra den 29. april til den 2. maj 2019. Herefter indgik parterne den 9. maj 2019 en kort uddannelsesaftale om uddannelse som tømrer for perioden fra den 3. maj 2019 til den 8. november 2019. I aftalen var det angivet, at lønnen skulle udgøre den gældende mindstebetaling fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Dog var rubrikken for den kollektive overenskomst ikke udfyldt.
A holdt ferie fra den 8. juli til den 26. juli 2019. Ifølge A var der aftalt tre ugers ferie, mens virksomhedens ejer, N1, mente, at der kun var aftalt to uger. Efter ferien forsøgte A gentagne gange at kontakte N1 for at få oplyst mødested, men uden held. Den 9. august 2019 modtog A en sms fra N1, der bad ham møde op på en adresse i X med sin lærlingekasse. Mens A ventede forgæves på adressen, modtog han en sms med en blanket om ensidig ophævelse af uddannelsesaftalen fra virksomhedens side. Begrundelsen for ophævelsen var, at A ikke havde "overholdt ferie aftale".
Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, der fastslår, at lønnen i en uddannelsesaftale mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst. Desuden blev Erhvervsuddannelsesloven § 60 om uopsigelighed efter prøvetiden og Erhvervsuddannelsesloven § 61 om hævelse ved væsentlig misligholdelse inddraget. A's krav var opgjort som følger:
| Post | Beløb (DKK) |
|---|---|
| Skyldig løn, pension og feriepenge |
| 26.154,00 |
| Godtgørelse for misligholdelse af uddannelsesaftalen | 40.000,00 |
| Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis | 10.000,00 |
| Total | 76.154,00 |
B afviste alle krav og fastholdt, at A havde misligholdt aftalen ved at holde for lang ferie. B anførte desuden, at manglen i ansættelsesbeviset var en formel fejl uden reel betydning for tvisten.
Tvistighedsnævnet afsagde kendelse den 10. september 2020 og tog A's krav til følge med i alt 71.154 kr.
Tvistighedsnævnet fandt, at B havde bevisbyrden for, at A væsentligt havde misligholdt uddannelsesaftalen, da ophævelsen skete efter udløbet af prøvetiden. Da virksomhedens ejer, N1, ikke mødte op under sagens behandling, og der ikke blev fremlagt oplysninger, der støttede N1's påstand om, at A kun havde to ugers ferie, fandt nævnet, at B ikke havde bevist, at ophævelsen var berettiget. A havde derfor krav på en godtgørelse for mistet uddannelsesgode, som efter fast praksis blev fastsat til 40.000 kr.
Nævnet fastslog, at A havde krav på løn frem til ophævelsen den 9. august 2019, herunder løn under ferie. Da kravet på 26.154 kr. vedrørende løn, pension og feriepenge blev anset for opgjort i overensstemmelse med den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet, blev dette krav taget til følge.
Ansættelsesbeviset blev fundet mangelfuldt, da rubrikken vedrørende den kollektive overenskomst ikke var udfyldt. Der var dog uenighed blandt nævnets medlemmer om godtgørelsens størrelse:
Da der ikke kunne opnås flertal for en afgørelse, var formandens stemme afgørende, jf. Bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet § 24, stk. 3. Godtgørelsen for det mangelfulde ansættelsesbevis blev derfor fastsat til 5.000 kr.
B blev pålagt at betale A i alt 71.154 kr. (40.000 kr. for uberettiget ophævelse, 26.154 kr. for lønkravet og 5.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis) med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdato. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.

Publikationen er den sidste i en serie på fire udgivelser, der giver indsigt i elementer i den kommunale ungeindsats. Denne publikation sætter fokus på virksomhedspraktik i FGU.

Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F Byggegruppen, og indklagede, B, vedrørende godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, ophævelse af uddannelsesaftale og efterbetaling af løn. A indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med et samlet krav på 138.092,66 kr., fordelt på 10.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis, 40.000 kr. for misligholdelse af uddannelsesaftalen og 88.092,66 kr. for skyldig løn og feriepenge. Indklagede, B, har ikke udtalt sig i sagen, hverken skriftligt eller ved fremmøde. Tvistighedsnævnet har behandlet sagen på skriftligt grundlag, da B var tilstrækkeligt orienteret. Virksomheden er ikke omfattet af Bygningsoverenskomsten.
Den 1. april 2019 indgik A og B en restaftale om uddannelse som tømrer, gældende fra den 20. april 2019 til den 25. september 2020. Aftalen angav en timesats på 100 kr., hvilket var højere end mindstebetalingen for elever, men rubrikken for den kollektive overenskomst var ikke udfyldt. A ophævede ensidigt uddannelsesaftalen den 18. maj 2020 med virkning fra den 9. februar 2020, med henvisning til manglende styr på løn og indberetning til SKAT.
Vurderingen skaber et bedre samspil med det civile uddannelsessystem og styrker kadetternes muligheder.
En ny statusredegørelse for erhvervsuddannelserne viser fortsat høj trivsel blandt eleverne og stor tilfredshed hos virksomhederne med deres lærlinge.
Et forligsmøde i det lokale uddannelsesudvalg den 2. april 2020, hvor B ikke mødte op, bekræftede tvisten om manglende lønsedler, ukorrekt lønudbetaling og manglende indbetaling til SKAT. Sagen blev herefter overgivet til Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse, som den 23. april 2020 erklærede, at forlig ikke kunne opnås, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet.
Som dokumentation er fremlagt A's bankkontoudskrift, der viser modtagne lønbeløb på i alt 99.351 kr. fra B i perioden maj 2019 til januar 2020, samt yderligere 26.263,65 kr. Derudover er der fremlagt udskrifter fra Feriepengeinfo, som viser, at der ikke er udbetalt feriepenge fra B for de relevante ferieperioder. A's skattemappe for 2019 og 2020 viser ingen indberettet løn fra B, og der er ikke udstedt lønsedler.
Sagen er behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, der fastsætter krav til løn i uddannelsesaftaler, herunder at lønnen mindst skal udgøre den kollektivt overenskomstmæssige løn. Desuden er Erhvervsuddannelsesloven § 61 relevant, da den omhandler muligheden for at hæve en uddannelsesaftale ved væsentlig misligholdelse af forpligtelser eller bristede forudsætninger.

Tvistighedsnævnet behandlede en klage fra Simona Kiirsten Simonsen (herefter A) mod Anja Vibe Visby Bunch (herefter B) v...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F Industrigruppen, og indklagede, B, vedrørende efterbetali...
Læs mere