Sag om efterbetaling af løn, godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftale og mangelfuldt ansættelsesbevis

B afviste alle krav og fastholdt, at A havde misligholdt aftalen ved at holde for lang ferie. B anførte desuden, at manglen i ansættelsesbeviset var en formel fejl uden reel betydning for tvisten.

Tvistighedsnævnet afsagde kendelse den 10. september 2020 og tog A's krav til følge med i alt 71.154 kr.

Ophævelsen af Uddannelsesaftalen

Tvistighedsnævnet fandt, at B havde bevisbyrden for, at A væsentligt havde misligholdt uddannelsesaftalen, da ophævelsen skete efter udløbet af prøvetiden. Da virksomhedens ejer, N1, ikke mødte op under sagens behandling, og der ikke blev fremlagt oplysninger, der støttede N1's påstand om, at A kun havde to ugers ferie, fandt nævnet, at B ikke havde bevist, at ophævelsen var berettiget. A havde derfor krav på en godtgørelse for mistet uddannelsesgode, som efter fast praksis blev fastsat til 40.000 kr.

Lønkravet

Nævnet fastslog, at A havde krav på løn frem til ophævelsen den 9. august 2019, herunder løn under ferie. Da kravet på 26.154 kr. vedrørende løn, pension og feriepenge blev anset for opgjort i overensstemmelse med den kollektive overenskomst inden for uddannelsesområdet, blev dette krav taget til følge.

Mangelfuldt Ansættelsesbevis

Ansættelsesbeviset blev fundet mangelfuldt, da rubrikken vedrørende den kollektive overenskomst ikke var udfyldt. Der var dog uenighed blandt nævnets medlemmer om godtgørelsens størrelse:

• To voterende fandt, at manglen var væsentlig, da overenskomsten indeholder centrale oplysninger om aflønning, og manglen havde ført til en del af tvisten (forkert lønsats og manglende pension). De stemte for en godtgørelse på 10.000 kr. i overensstemmelse med arbejdsrettens praksis.
• To voterende fandt, at der alene var tale om en formel fejl uden reel betydning, da der ikke var tvivl om den gældende overenskomst. De stemte for en godtgørelse på 2.500 kr. i overensstemmelse med Højesterets dom af 17. december 2010 (U.2011.805H) om fastsættelse af godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.
• Formanden fandt, at manglen var væsentlig, men at den ikke medførte begrundet tvivl om den gældende overenskomst og kun havde betydning for en mindre del af kravet. Formanden stemte for en godtgørelse på 5.000 kr.

Da der ikke kunne opnås flertal for en afgørelse, var formandens stemme afgørende, jf. Bekendtgørelse om Tvistighedsnævnet § 24, stk. 3. Godtgørelsen for det mangelfulde ansættelsesbevis blev derfor fastsat til 5.000 kr.

Samlet Afgørelse

B blev pålagt at betale A i alt 71.154 kr. (40.000 kr. for uberettiget ophævelse, 26.154 kr. for lønkravet og 5.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis) med procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdato. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.

Forligsforhandlinger og dokumentation

Et forligsmøde i det lokale uddannelsesudvalg den 2. april 2020, hvor B ikke mødte op, bekræftede tvisten om manglende lønsedler, ukorrekt lønudbetaling og manglende indbetaling til SKAT. Sagen blev herefter overgivet til Det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse, som den 23. april 2020 erklærede, at forlig ikke kunne opnås, hvorefter sagen blev indbragt for Tvistighedsnævnet.

Som dokumentation er fremlagt A's bankkontoudskrift, der viser modtagne lønbeløb på i alt 99.351 kr. fra B i perioden maj 2019 til januar 2020, samt yderligere 26.263,65 kr. Derudover er der fremlagt udskrifter fra Feriepengeinfo, som viser, at der ikke er udbetalt feriepenge fra B for de relevante ferieperioder. A's skattemappe for 2019 og 2020 viser ingen indberettet løn fra B, og der er ikke udstedt lønsedler.

Retsgrundlag

Sagen er behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, der fastsætter krav til løn i uddannelsesaftaler, herunder at lønnen mindst skal udgøre den kollektivt overenskomstmæssige løn. Desuden er Erhvervsuddannelsesloven § 61 relevant, da den omhandler muligheden for at hæve en uddannelsesaftale ved væsentlig misligholdelse af forpligtelser eller bristede forudsætninger.