Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
En kokkeelev rejste via sin faglige organisation, 3F, et krav mod sin tidligere arbejdsgiver om efterbetaling af løn og andre ydelser for samlet 104.933,50 kr. Eleven var ansat under en uddannelsesaftale fra august 2013 til februar 2017. Selvom arbejdsgiveren ikke havde tiltrådt den relevante overenskomst, henviste uddannelsesaftalen til, at lønnen skulle følge mindstesatsen i den kollektive overenskomst for området.
Kravet var oprindeligt baseret på de udleverede vagtplaner, da arbejdsgiveren ikke havde udleveret de løbende arbejdstidsregistreringer. Først under sagens behandling i Tvistighedsnævnet fremlagde arbejdsgiveren disse registreringer. Arbejdsgiveren mente, at eleven samlet set havde arbejdet færre timer end normen og havde afholdt al sin ferie og alle feriefridage. Dette blev bestridt af eleven, som forklarede, at hun ikke havde afholdt alle sine feriedage og ingen feriefridage.
Arbejdsgiveren kunne ikke fremlægge et regnskab over afholdt ferie og feriefridage. Desuden var der uenighed om, hvorvidt udgifter til kost og transport under skoleophold var blevet refunderet. Eleven gjorde også gældende, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, da den hverken angav den gældende overenskomst eller den korrekte ugentlige arbejdstid.
Tvistighedsnævnet fastslog, at eleven i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 55 havde krav på løn i overensstemmelse med den relevante kollektive overenskomst, selvom virksomheden ikke havde tiltrådt den. Dette omfatter også overenskomstens bestemmelser om arbejdstid, da de er afgørende for lønberegningen.
Grundet den betydelige usikkerhed, som arbejdsgiverens sene fremlæggelse af arbejdstidsregistreringer medførte, fastsatte nævnet elevens lønkrav skønsmæssigt. Nævnet lagde vægt på, at det var arbejdsgiverens ansvar, at de faktiske forhold ikke var blevet belyst tidligere. Der blev også taget hensyn til en vis usikkerhed i elevens egen forklaring om afholdt ferie. Lønkravet blev på denne baggrund fastsat til 95.000 kr.
Nævnet fandt, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, da den ikke indeholdt oplysninger om den gældende overenskomst og angav en forkert ugentlig arbejdstid. Da disse mangler blev anset for at have haft væsentlig betydning for tvisten, blev eleven tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr. efter ansættelsesbevisloven.
Arbejdsgiveren blev pålagt at betale i alt 105.000 kr. til eleven med procesrente.
I fire år har projektet ’Jobplaneten Roskilde’ med forskellige indsatser arbejdet for at hjælpe unge tættere på uddannelse og arbejdet, blandt andet gennem fritidsjob. Projektet ser ud til at have gavnet de unge, som i højere grad er kommet i beskæftigelse. Men der har også været udfordringer undervejs.


Sagen omhandler en tvist mellem A, en elev uddannet som landmand, og hendes arbejdsgiver, B, vedrørende manglende løn og godtgørelse for et mangelfuldt ansættelsesbevis. A, repræsenteret af 3F Den Grønne Gruppe, indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med et samlet krav på 43.140,63 kr., hvoraf 28.140,63 kr. vedrørte løn mv. og 15.000 kr. var godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. B anerkendte at skulle betale 19.837,23 kr. i løn mv. og påstod i øvrigt frifindelse. Virksomheden er ikke omfattet af Jordbrugsoverenskomsten via medlemskab af en organisation eller ved tiltrædelse. Tvistighedsnævnet behandlede sagen på skriftligt grundlag.
Den 27. juni 2022 indgik A og B en uddannelsesaftale om uddannelse som landmand. Aftalen angav Jordbrugsoverenskomsten som den kollektive overenskomst for uddannelsesområdet. Dog var rubrikkerne for lønnens størrelse, lønudbetalingsdag og løn under eventuel påbygning ikke udfyldt i den oprindelige aftale. Erhvervsskolen registrerede aftalen den 4. oktober 2022 og udfyldte, at lønnen udgjorde den gældende mindstebetaling fastsat ved kollektiv overenskomst, og at lønudbetalingsdagen var den sidste bankdag i måneden.
Nævnet modtager i øjeblikket flere henvendelser fra forbrugere, der oplever ikke at få udbetalt deres tilgodehavende i forbindelse med slutafregninger fra deres elselskab.
Publikationen er den sidste i en serie på fire udgivelser, der giver indsigt i elementer i den kommunale ungeindsats. Denne publikation sætter fokus på virksomhedspraktik i FGU.
Der forelå desuden et tillæg til uddannelsesaftalen, som indeholdt bestemmelser om:
A anførte, at B ikke havde aflønnet hende i overensstemmelse med den gældende overenskomst, hvilket begrundede lønkravet. Vedrørende godtgørelsen for mangelfuldt ansættelsesbevis gjorde A gældende, at uddannelsesaftalen og tillægget var mangelfulde. Specifikt blev det anført, at tillægget var i strid med Jordbrugsoverenskomstens § 45, stk. 5 vedrørende konvertering af weekendtillæg til kost, og med Jordbrugsoverenskomstens § 45, stk. 4 vedrørende afspadsering af overarbejde. Desuden blev det anført, at tillægget stred mod overenskomsten og arbejdsmiljøloven vedrørende weekendvagter under ferie, udlevering af sikkerhedsstøvler og weekendarbejde under skoleophold.
B anerkendte dele af lønkravet, men mente, at der skulle fradrages 4.303,10 kr. for løn i den sidste uge af ansættelsen, da A udeblev uden lovlig grund. Desuden krævede B modregning af 4.000 kr. for kost, da det var aftalt i tillægget, at A fik kost i stedet for tillæg. B henviste til, at uddannelsesvejlederen havde godkendt tillægget, og at virksomheden derfor var i god tro.
Sagen blev behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, som fastslår, at lønnen for elever mindst skal udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Sagen omhandler en tvist mellem klager, A, repræsenteret af 3F Industrigruppen, og indklagede, B, vedrørende efterbetali...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en tjenerelev, A, og rederiet B, vedrørende den gældende overenskomst for elevens ansætt...
Læs mere