Sag om markedsføring af badekar: Påstand om overtrædelse af Markedsføringsloven

Sø- og Handelsretten nægtede Scandinavian Brand Groups anmodning om midlertidige forbud i det hele fremme.

1. Om navne- og designkrænkelse (Påstand 1 og 2): Retten fandt, at Scandinavian Brand Groups badekar i sammenhæng med navnene "The Egg" og "Mood" havde fornødent særpræg til at nyde beskyttelse efter markedsføringsloven, men beskyttelsen var relativt begrænset. Retten fandt ikke, at betingelsen i Retsplejeloven § 413, nr. 1 var opfyldt, da risikoen for forveksling ikke var sandsynliggjort.

Retten lagde vægt på, at der ikke var tale om slaviske efterligninger, at der var forskel på mål og vægt, og at badekarrene var i en prisklasse, hvor det måtte antages, at en forbruger ville foretage en nærmere undersøgelse inden køb. Retten konkluderede: "Under disse omstændigheder finder retten, at det ikke er sandsynliggjort, at den gennemsnitlige forbruger vil forveksle Bad & Flisers [...] med Scandinavian Brand Groups [...] badekar."

Retten fandt det ikke godtgjort, at Bad & Fliser havde handlet i strid med Markedsføringsloven § 3, § 5, stk. 2, eller § 20, stk. 1.

2. Om vildledende oplysninger fra ansatte (Påstand 3 og 4): Retten fandt, at beviserne for, at Bad & Fliser havde oplyst forbrugere om, at produkterne var identiske, ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, henset til at vidneforklaringerne fra sagsøgers side ikke fremstod sikre, og at Bad & Fliser bestred indholdet af samtalerne. Heller ikke for disse påstande var betingelsen i Retsplejeloven § 413, nr. 1 opfyldt.

Scandinavian Brand Group ApS blev pålagt at betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Bad & Fliser A/S.

• Eksempler på de anfægtede anprisninger inkluderede:
  • "Garanterer total udrensning af giftstoffer."
  • "Øger kroppens naturlige forsvar mod X-sygdom."
  • "Dokumenteret effekt på celleregenerering og anti-aging."

Nordic Superfood AB mente, at denne praksis skadede konkurrencen og vildledte forbrugerne om produkternes reelle virkning.

Sagsøgtes forsvar og modargumenter

Tellusvitae ApS krævede frifindelse. De gjorde gældende, at deres udsagn enten var:

1. Generiske, acceptable velværeanprisninger, der lovligt kunne anvendes.
2. Baseret på tilstrækkelig dokumentation fra interne studier eller generel litteratur.
3. Ikke henvendt til en gennemsnitsforbruger, men til en særligt informeret målgruppe.

Sagsøgte udtalte, at markedsføringen skulle ses i sin helhed, og at de omtalte udsagn var en del af en "holistisk tilgang til sundhed og velvære" og ikke måtte fortolkes som medicinske påstande. Sagsøgte gjorde desuden gældende, at et forbud ville være en uforholdsmæssig indgriben i deres erhvervsfrihed.

Rettens fokus på bevisbyrden

Retten lagde vægt på, at bevisbyrden for rigtigheden af sundhedsanprisninger påhviler den erhvervsdrivende. Uden videnskabeligt anerkendt og produktspecifik dokumentation, der understøtter udsagn om kurative eller forebyggende effekter, skulle markedsføringen anses for vildledende i henhold til MFL § 6. Retten undersøgte de fremlagte studier, men fandt dem utilstrækkelige til at underbygge de specifikke, stærke anprisninger, der var anvendt i Tellusvitae ApS' markedsføring. Dette førte til en konklusion om, at markedsføringen var i strid med god markedsføringsskik og vildledende.