Lovforslag: Ny beskyttelse mod AI-genererede 'deepfakes' og digitale efterligninger i Ophavsretsloven

Dette lovforslag fra Kulturministeriet har til formål at ændre ophavsretsloven for at imødegå de udfordringer, som den teknologiske udvikling, især kunstig intelligens (AI) og deepfakes, medfører. Forslaget er baseret på en politisk aftale fra juni 2025 og introducerer to nye beskyttelser for at skabe klare juridiske rammer mod misbrug af digitalt genererede efterligninger.

Lovforslagets Hovedpunkter

Lovforslaget indeholder to centrale nye beskyttelser:

1. Generel beskyttelse mod digitale efterligninger (§ 73 a)

• Hvem: Alle fysiske personer.
• Hvad: Beskyttelse mod, at virkelighedsnære digitalt genererede efterligninger af personlige, fysiske kendetegn (f.eks. udseende, stemme, bevægelser) bliver gjort offentligt tilgængelige uden samtykke.
• Formål: At beskytte borgeres integritet, omdømme og privatliv mod vildledende og potentielt skadeligt indhold. Dette skal også modvirke misinformation, der kan undergrave den demokratiske samtale.
• Undtagelser: Beskyttelsen gælder som udgangspunkt ikke for efterligninger, der primært er udtryk for karikatur, satire, parodi, magtkritik eller lignende. Dog vil sådanne efterligninger alligevel være omfattet, hvis de udgør misinformation, der kan medføre alvorlig fare for andres rettigheder eller væsentlige interesser (f.eks. liv, helbred, privatliv).
• Varighed: Beskyttelsen varer indtil 50 år efter den efterlignede persons død.
• Håndhævelse: Krænkelser er ikke strafbelagte, men kan forfølges civilretligt med krav om erstatning og godtgørelse.

2. Efterlignings- og præstationsbeskyttelse for kunstnere (§ 65 a)

• Hvem: Udøvende kunstnere (f.eks. musikere, skuespillere) og andre artister.
• Hvad: En ny efterligningsbeskyttelse mod, at virkelighedsnære digitale efterligninger af deres kunstneriske præstationer eller fremførelser gøres tilgængelige for offentligheden uden samtykke. Dette sidestiller dem med ophavsmænd til værker.
• Præstationsbeskyttelse: Forslaget udvider beskyttelsen til også at omfatte artisters kunstneriske præstationer, selvom de ikke fremfører et litterært eller kunstnerisk værk. Dette sikrer, at f.eks. en artists unikke optræden er beskyttet.
• Varighed: Beskyttelsen varer indtil 50 år efter kunstnerens eller artistens død.
• Håndhævelse: Krænkelser kan medføre krav om vederlag, erstatning og godtgørelse efter ophavsretslovens almindelige regler.

Nedenfor er en oversigt over de to nye beskyttelser:

Andre Ændringer

• Digital Kommunikation: Der indføres en ny bemyndigelse i § 47, der giver kulturministeren mulighed for at fastsætte regler om digital kommunikation med Ophavsretslicensnævnet, herunder brug af specifikke IT-systemer og eID-løsninger.
• Konsekvensændringer: En række paragraffer i ophavsretsloven (§§ 76, 77, 83, 84, 86 m.fl.) justeres for at integrere de nye rettigheder korrekt i lovens systematik.

Ikrafttrædelse

Lovændringerne forventes at træde i kraft den 31. marts 2026. Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.