Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2021/1 SF.L L 175
Dato
28. april 2022
Vedtaget
10. juni 2022
Ikraft
22. juni 2022
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Børne- og Undervisningsministeriet
Dette lovforslag har to hovedformål. For det første forlænges en række midlertidige frihedsgrader for folkeskolen, som blev indført for at håndtere de faglige udfordringer efter covid-19, til også at gælde for skoleåret 2022/23. For det andet etableres en ny, permanent mulighed for at anvende fjernundervisning i begrænset omfang på tværs af grundskoleområdet.
Lovforslaget viderefører to centrale frihedsgrader for folkeskolen i skoleåret 2022/23 for at give skolerne fleksibilitet til at styrke fagligheden og trivslen.
| Område | Ændring for skoleåret 2022/23 | Betingelser |
|---|---|---|
| Understøttende undervisning | Kommunalbestyrelsen kan godkende, at timer fra understøttende undervisning konverteres til andre aktiviteter med tilsvarende personaleforbrug. |
| Skolens leder skal vurdere, at det gavner klassens faglige udvikling, og ansøge kommunalbestyrelsen efter udtalelse fra skolebestyrelsen. |
| Lærernes kompetencedækning | Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fravige kravet om, at undervisere skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. | Beslutningen træffes af kommunalbestyrelsen. |
Disse to bestemmelser er midlertidige og ophæves automatisk den 1. august 2023, hvorefter de tidligere regler genindtræder.
Lovforslaget indfører en ny, permanent bestemmelse, der giver mulighed for at tilrettelægge undervisning som fjernundervisning. Dette gælder for folkeskoler, friskoler og private grundskoler, efterskoler og frie fagskoler samt kommunale internationale grundskoler.
Betingelser for anvendelse af fjernundervisning:
Fjernundervisning er tænkt som et pædagogisk redskab til at skabe variation, f.eks. i projektforløb eller temauger. Det kan også bruges, hvor nogle elever modtager virtuel undervisning, mens andre er fysisk på skolen. Det er eksplicit nævnt, at fjernundervisning ikke må anvendes af ressource- eller kapacitetsmæssige årsager, såsom lærermangel eller lokalemangel.
Skolen bevarer tilsynsforpligtelsen over for eleverne under fjernundervisning, hvilket i praksis betyder, at det kun undtagelsesvist vil være relevant for de yngste elever.
Loven træder i kraft den 1. august 2022.
Som nævnt indeholder loven en solnedgangsklausul for de midlertidige frihedsgrader vedrørende understøttende undervisning og kompetencedækning, som ophører den 1. august 2023. Bestemmelserne om fjernundervisning er derimod permanente.

Det bliver med Anne Vestergaard som ny sekretariatschef, når Videnscenter mod fravær begynder sit arbejde den 2. marts 2026.


Dette lovforslag har til formål at forlænge to centrale frihedsgrader for folkeskolen, så de også gælder i skoleåret 2024/25. Forslaget er baseret på en politisk aftale fra 17. november 2023 og skal give kommuner og skoler fortsat fleksibilitet i tilrettelæggelsen af skoledagen.
Lovforslaget indeholder to primære ændringer:
Kommunalbestyrelser får fortsat mulighed for at godkende, at skoler konverterer al understøttende undervisning (UUV) til andre aktiviteter. Formålet er at styrke den faglige udvikling og trivsel. De frigjorte ressourcer skal forblive på skolen og kan f.eks. anvendes til:
Den lovforberedende ekspertgruppe for nye regler for inklusion og specialundervisning i folkeskolen præsenterer nu sine anbefalinger.
En ny undersøgelse viser, at lærernes evne til at motivere elever falder markant i de ældre klasser, hvilket øger presset på udskolingen.
Når en skole afkorter undervisningstiden, skal kommunen tilbyde eleverne gratis plads i SFO eller et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer.
Fravigelse af krav om fuld kompetencedækning: Kommuner får fortsat mulighed for at fravige målsætningen om, at 95% af undervisningen skal varetages af lærere med undervisningskompetence (linjefag) i det pågældende fag. Dette giver skolerne øget frihed til at prioritere pædagogiske hensyn som f.eks. "få-lærere-princippet", hvor eleverne har de samme lærere i flere fag for at skabe kontinuitet og tryghed.
Lovændringerne er midlertidige. Loven træder i kraft den 1. august 2024, og de forlængede bestemmelser i folkeskolelovens § 16 e og § 40, stk. 7, vil automatisk blive ophævet den 1. august 2025 (en såkaldt solnedgangsklausul). Dette understreger, at der er tale om en midlertidig løsning, mens en mere permanent ordning forventes drøftet i forbindelse med folkeskoleudspillet "Forberedt på fremtiden II".
Lovforslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser for staten eller regionerne. For kommunerne er der ingen tildeling af yderligere midler. Hvis en kommune beslutter at afkorte skoledagen, skal den selv finansiere de deraf følgende øgede udgifter til pasning i SFO eller andre fritidstilbud. Dette punkt har været genstand for bekymring i flere høringssvar, bl.a. fra BUPL, FOLA og Ungdomsringen, som påpeger, at det kan føre til et pres på fritidstilbuddenes økonomi og kvalitet.
Baggrunden for forslaget er et ønske fra skoler og kommuner om øget frihed til at tilpasse skoledagen til lokale forhold. Høringssvarene viser generel opbakning til forslaget om øget fleksibilitet. Dog udtrykker flere organisationer bekymring for de økonomiske konsekvenser for fritidsområdet samt for en potentiel forringelse af undervisningskvaliteten, hvis kravet om lærernes kompetencer fraviges i længden.
Dette lovforslag har to hovedformål: For det første at forlænge en række midlertidige frihedsgrader for folkeskolen til ...
Læs mereDette lovforslag har til formål at give folkeskoler og kommuner en række midlertidige frihedsgrader i skoleåret 2021/22....
Læs mere
Klage over Næstved Kommunes afslag på dispensation fra forblivelsespligt til kraftvarmeværk