Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Klager, der ejer et enfamiliehus i Næstved Kommune, har siden 1994 været ejer af ejendommen, som blev opført i 1996. Ejendommen indgik i 1996 en tilslutningsaftale med Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. (herefter værket). På trods af den fysiske tilslutning blev ejendommen opvarmet med to masseovne og et solvarmeanlæg, da fjernvarmen blev anset for at være for dyr. Masseovnene, der blev installeret i 1996, var ikke koblet på et centralvarmeanlæg og var ikke typegodkendte.
I 2001 godkendte Næstved Kommune et projektforslag fra værket, som pålagde de omfattede ejendomme, herunder klagers, forblivelsespligt til værket. Klager forespurgte kommunen om masseovnenes betydning for forblivelsespligten, men disse oplysninger blev ikke medtaget i behandlingen. Forblivelsespligten blev tinglyst på ejendommen den 3. august 2001. Denne pligt indebar, at ejendommen skulle forblive tilsluttet fjernvarmenettet og betale faste afgifter, selv uden aftagelse af fjernvarme.
I 2006 installerede klager et BAXI-Multi-heat pillefyr, der kunne opvarme hele ejendommen. Den 14. oktober 2011 ansøgte klager kommunen om dispensation fra forblivelsespligten med henvisning til det CO2-neutrale pillefyr. Næstved Kommune afslog ansøgningen den 10. februar 2012 med henvisning til hensynet til værkets økonomi, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1.
Klager indbragte afgørelsen for Energiklagenævnet, som den 16. juli 2012 ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Hjemvisningen skyldtes tvivl om, hvorvidt ejendommen med rette var pålagt forblivelsespligt i 2001, og kommunen skulle indhente yderligere oplysninger om masseovnene.
Næstved Kommune traf fornyet afgørelse den 25. januar 2013. Kommunen fastholdt, at forblivelsespligten var pålagt med rette, da masseovnene ikke opfyldte kravene for fritagelse efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15 (dagældende bekendtgørelse nr. 581 af 22. juni 2000). Kommunen vurderede, at masseovnene skulle sidestilles med træfyr, men da de ikke var koblet på et centralvarmeanlæg og ikke var typegodkendte eller på Energistyrelsens positivliste fra 1997, opfyldte de ikke betingelserne for fritagelse. Kommunen fastholdt også afslaget på dispensation, da der ikke var fremkommet nye oplysninger.
Klager anførte, at kommunens sagsbehandling i 2001 var mangelfuld, og at kommunen ikke havde løftet bevisbyrden for, at forblivelsespligten var pålagt med rette. Klager mente, at ejendommen opfyldte betingelserne for fritagelse i 2001, da masseovnene dækkede over 50 % af ejendommens varmebehov, og at positivlisten fra 1997 ikke havde lovstatus og ikke kunne danne grundlag for praksis. Klager påpegede også, at tilslutningsbekendtgørelsen ikke krævede, at masseovne skulle være tilsluttet et vandbårent anlæg for at opnå fritagelse.
Energiklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse af 25. januar 2013, hvilket indebar, at både pålægget af forblivelsespligt i 2001 og afslaget på dispensation blev opretholdt.
Nævnet vurderede pålægget af forblivelsespligt ud fra Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 2 (dagældende bekendtgørelse nr. 581 af 22. juni 2000). Nævnet tilsluttede sig kommunens vurdering og lagde vægt på, at masseovnene ikke opfyldte det grundlæggende krav i Energistyrelsens positivliste fra 1997 om, at anlægget skulle være tilkoblet et centralvarmeanlæg for at kunne opnå fritagelse. Positivlisten blev anset for at være en vejledning, hvis definition af træfyr nævnet tidligere havde tiltrådt. Solvarmeanlægget kunne heller ikke begrunde fritagelse, da det kun dækkede en del af behovet for varmt brugsvand og ikke ejendommens samlede varmeforbrug.
Spørgsmålet om dispensation blev vurderet efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1 (dagældende bekendtgørelse nr. 690 af 21. juni 2011). Energiklagenævnet bemærkede, at kommunalbestyrelsen er tillagt et vidt skøn ved vurderingen af, om der bør meddeles dispensation. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde inddraget usaglige eller ulovlige kriterier og havde kunnet lægge vægt på hensynet til den kollektive forsyning og mulighederne for at drive et rentabelt fjernvarmenet. Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 22, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26.
Ankenævnet på energiområdet har behandlet en sag om et energiselskabs ret til at opkræve faste afgifter for lagerhaller i forbindelse med tilslutningspligt.

Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Næstved Kommunes afslag på dispensation fra forblivelsespligt til Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Ejendommen blev pålagt forblivelsespligt i 2001, efter at kommunen godkendte et projektforslag, der omfattede ejendommen. Forblivelsespligten blev tinglyst den 3. august 2001.
Ejendomsejerne har siden 1994 ejet ejendommen og indgik tilslutningsaftale med værket i 1996. De oplyser, at de i begyndelsen aftog varme fra værket, men skiftede til CO2-neutral opvarmning (to masseovne) på grund af høje omkostninger. I 2006 installerede de et pillefyr, der kan opvarme hele ejendommen.
I oktober 2011 ansøgte ejendomsejerne kommunen om dispensation fra forblivelsespligten med henvisning til deres CO2-neutrale centralvarmeanlæg og de store økonomiske konsekvenser af fjernvarmen. Næstved Kommune meddelte afslag den 10. februar 2012. Afslaget blev begrundet i hensynet til værkets økonomi og de tilbageværende andelshavere, hvilket kommunen vægtede højere end ejendomsejernes økonomiske og miljømæssige forhold. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i .
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Den 7. november 2014 blev der afholdt nævnsmøde, og i den forbindelse blev der afgjort nogle interessante sager. Her følger en kort beskrivelse af sagerne, mens nævnets afgørelse kan læses under den enkelte afgørelse.
Ejendomsejerne klagede til Energiklagenævnet og anførte, at de burde have været fritaget for forblivelsespligt i 2001, da de opfyldte betingelserne herfor. De fremhævede følgende punkter:
Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværk mente, at ejendommen med rette var pålagt forblivelsespligt, og at en dispensation ville udhule intentionerne og pålægge andre forbrugere en yderligere økonomisk byrde. Næstved Kommune fastholdt, at de havde fulgt dagældende regler og ikke forsømt deres vejledningspligt, da der ifølge dem ikke eksisterede en mulighed for fritagelse i 2001. Kommunen anførte, at de havde lagt vægt på lovlige kriterier, herunder værkets økonomi og fremtidige forsyning, og at Teknisk Udvalg havde den fornødne kompetence til at træffe afgørelsen.

En klager har indbragt Næstved Kommunes afgørelse af 25. januar 2013 for Energiklagenævnet. Afgørelsen fastholdt kommune...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Næstved Kommunes afslag på dispensation fra forblivelsespligt til Hyll...
Læs mere