Lov om ændring af reglerne for beskatning af kontoførende investeringsforeninger og investeringsselskaber for at modvirke skatteomgåelse

Reglen finder kun anvendelse, hvis det modtagende selskab ikke ville kunne modtage udbyttet skattefrit direkte fra det danske datterselskab. Dette sikrer, at reglen rammer de transaktioner, der er designet til at omgå kildeskat.

Beskatning ved et selskabs statusskift til investeringsselskab

Forslaget ændrer selskabsskattelovens § 5 F for at forhindre omgåelse af udbytteskat, når et holdingselskab omdannes til et investeringsselskab.

• Problem: Et udenlandsk selskab (fra et land uden for EU/EØS og uden dobbeltbeskatningsoverenskomst) kan eje et dansk holdingselskab, der modtager skattefrie udbytter fra danske driftsselskaber. Holdingselskabet kan derefter skifte status til et investeringsselskab uden skattemæssige konsekvenser. Efterfølgende udlodninger fra investeringsselskabet til den udenlandske ejer er fritaget for dansk kildeskat.
• Løsning: Der indføres en regel om, at et statusskift til investeringsselskab for visse aktionærer skal behandles som en udlodning af likvidationsprovenu, der beskattes som udbytte. Dette sker ved at anvende principperne fra ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.
• Berørte aktionærer: Reglen rammer bl.a.:
  • Udenlandske moderselskaber, der ikke er beskyttet af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
  • Udenlandske fysiske personer med bestemmende indflydelse, som er hjemmehørende uden for EU/EØS.
  • Selskaber, der ejer skattefri porteføljeaktier i selskabet, der skifter status, under visse betingelser.

Skattepligt for investeringsselskaber af renter og kursgevinster

Lovforslaget udvider skattepligten for investeringsselskaber i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

• Problem: Et udenlandsk selskab kan yde et lån til et koncernforbundet dansk selskab via et dansk investeringsselskab. Renterne ville være kildeskattepligtige ved et direkte lån, men ved at kanalisere dem gennem et investeringsselskab (som er skattefrit af renteindtægter), undgås den danske skat.
• Løsning: Investeringsselskaber gøres nu skattepligtige af renter og visse kursgevinster, som de modtager fra et dansk selskab. Skattepligten indtræder dog kun, hvis en del af kapitalen i investeringsselskabet ejes af et selskab, der er koncernforbundet med det danske låntagerselskab. Dette sikrer, at beskatningen genoprettes i de situationer, hvor der ellers ville have været kildeskat.

Ikrafttrædelse og virkning

Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2021. For at forhindre, at de beskrevne omgåelsesmuligheder udnyttes i perioden frem til lovens vedtagelse, får alle de materielle ændringer virkning fra lovforslagets fremsættelsesdato, den 11. november 2020.

EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

Lovforslaget har til formål at fjerne en forskelsbehandling mellem danske og udenlandske foreninger, som er i strid med EU-retten.

• Udvidet skattepligt for danske foreninger: Efter gældende regler beskattes danske foreninger m.v. (omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6) kun af erhvervsmæssig indkomst. Udenlandske foreninger er derimod begrænset skattepligtige af bl.a. udbytter, renter og royalties fra danske kilder. For at skabe ligestilling udvides skattepligten for danske foreninger til også at omfatte udbytte, renter og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty fra kilder her i landet.
• Undtagelse for almennyttige formål: Foreninger, hvis midler ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller almennyttige formål, fritages for den nye skattepligt på udbytter.
• Transparent status for udenlandske foreninger: Der indføres en ny mulighed i selskabsskattelovens § 2, stk. 12, for at visse udenlandske foreninger, efter godkendelse af Skatteforvaltningen, kan blive anset for skattemæssigt transparente. Dette betyder, at beskatningen sker direkte hos medlemmerne, hvilket ligestiller dem med danske kontoførende investeringsforeninger.

Justering af investeringsinstitutters beskatning

Reglerne for beskatning af udbytter i investeringsinstitutter justeres for at sikre overensstemmelse med EU-retten.

• Obligatorisk udbytteskat: Den hidtidige valgfrihed for danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter (IMB'er) til at blive beskattet af udbytter fra danske aktier afskaffes. I stedet indføres en obligatorisk skat på 15 pct. af disse udbytter. Dette sikrer, at danske og udenlandske IMB'er behandles ens.
• Konsekvensændringer: Som følge heraf gøres udenlandske investorer i danske IMB'er skattefri af udlodninger fra instituttet, da skatten nu er betalt på institutniveau.
• Fradrag for renteudgifter: IMB'er får fremover fradrag for alle renteudgifter ved opgørelsen af minimumsindkomsten, hvilket skaber symmetri med behandlingen af renteindtægter.

Skattefritagelse for selvejende plejehjem og plejeboliger

For at fjerne en skattemæssig forskelsbehandling mellem offentlige og selvejende plejehjem, foreslås det at fritage selvejende plejehjem og plejeboliger for selskabsskat. Fritagelsen er betinget af, at institutionens indtægter udelukkende kan anvendes til institutionens formål.

Forhøjelse af bundfradrag for sociale ydelser

Det skattefri bundfradrag for ydelser fra godkendte fonde, der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde, forhøjes.

• Ny beløbsgrænse: Bundfradraget i ligningslovens § 7, nr. 22, hæves fra 10.000 kr. til et grundbeløb på 13.000 kr. (2010-niveau), som fremover reguleres årligt efter personskattelovens § 20. I 2021-niveau svarer dette til 15.200 kr.

Indberetning af udbytter via udenlandske kontoførere

For at forbedre skattekontrollen med udbytteskat indføres en ny indberetningspligt.

• Problem: Udenlandske kontoførende institutter, der har aktier deponeret i en dansk værdipapircentral (som VP Securities A/S), er ikke i dag forpligtet til at indberette udbytter til de danske skattemyndigheder.
• Løsning: Lovforslaget pålægger den danske værdipapircentral indberetningspligten i de tilfælde, hvor det kontoførende institut er udenlandsk.

Særlige regler som følge af forbuddet mod minkavl

Der indføres tre særregler for at imødekomme de økonomiske konsekvenser af det midlertidige forbud mod minkhold.

• Bo- og gaveafgift: Normalt forhøjes bo- eller gaveafgiften, hvis en virksomhed overdrages inden for 3 år efter et generationsskifte. Denne regel suspenderes, hvis overdragelsen sker som følge af loven om aflivning af mink.
• Moms (omvendt betalingspligt): For at sikre statens momsindtægter indføres omvendt betalingspligt på statslige betalinger til minkavlere og følgeerhverv. Det betyder, at den udbetalende statslige myndighed skal indeholde og afregne momsen.
• Virksomhedsordningen: Minkavlere, der anvender virksomhedsordningen, får en forlænget frist til at starte ny virksomhed. De kan vente til udløbet af det andet indkomstår, der påbegyndes efter 29. december 2020, uden at skulle beskatte opsparet overskud.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2021, men de enkelte dele har forskellige virkningstidspunkter: