Landsskatteretten: Beskatning af løn, fri bil og overførsel mellem selskaber

Landsskatteretten bemærkede indledningsvist, at klageren som hovedaktionær var omfattet af fristerne i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, jf. Skattekontrolloven kapitel 4, og at skatteansættelserne var foretaget rettidigt for alle indkomstår.

Løn, overførsel mellem selskaber og øvrige indsætninger

Landsskatteretten fastslog, at skattepligtig indkomst omfatter den skattepligtiges samlede årsindtægter i henhold til Statsskatteloven § 4. Bevisbyrden for, at indtægter stammer fra allerede beskattede eller undtagne midler, påhviler skatteyderen, især når der er konstateret udeklarerede indtægter af en vis størrelse, jf. SKM2011.208.HR og SKM2008.905.HR. Klagerens forklaringer skal underbygges af objektive kendsgerninger, jf. SKM2013.389.ØLR og SKM2017.233.BR.

Retten fandt, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de påståede indsætninger i 2016 og 2017, som skulle modregnes i de beskattede hævninger. Specifikt blev indsætninger på 60.000 kr. (13. oktober 2017), 20.000 kr. (3. november 2017) og 60.000 kr. (27. december 2019) ikke anerkendt som modregningsberettigede, da der manglede dokumentation for, at de var indbetalt af klageren eller udgjorde lån/mellemregninger. Klagerens opgørelse for 2018 var heller ikke tilstrækkeligt dokumenteret.

Landsskatteretten nedsatte dog klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 med 20.000 kr., da de kontanthævninger, Skattestyrelsen havde beskattet i 2017, faktisk var foretaget i 2018. Vedrørende overførslen på 60.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] ApS i 2018, stadfæstede retten Skattestyrelsens afgørelse. Da klageren ejede begge selskaber på overførselstidspunktet, blev overførslen anset for at være sket i klagerens interesse og dermed reelt tilgået ham. Det forhold, at overførslen angiveligt var en fejl mellem selskabets egne konti, ændrede ikke ved dette. De øvrige indsætninger på klagerens private konti i 2019 på 14.942 kr. blev ligeledes stadfæstet som skattepligtig indkomst, da det var det beløb, der reelt var tilgået klageren, og en eventuel moms til gode i selskabet ikke kunne føre til et andet resultat.

Fri bil

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af fri bil. Når et selskab stiller en bil til rådighed for en hovedaktionær til privat anvendelse, skal denne beskattes af værdien heraf, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Ligningsloven § 16a, stk. 5. Værdien ansættes efter Ligningsloven § 16, stk. 4. Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse, påhviler hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved bopælen, jf. SKM2014.504.HR og SKM2002.203.VLR. Bevisbyrden kan løftes med et behørigt kørselsregnskab eller konkrete oplysninger, jf. SKM2009.239.HR og SKM2005.503.ØLR.

Da der var adressesammenfald mellem klagerens og selskabets adresse, og bilen var parkeret der om natten samt indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat kørsel, påhvilede bevisbyrden klageren. Klageren havde ikke ført kørselsregnskab eller på anden vis tilstrækkeligt godtgjort, at bilen ikke var til rådighed for privat brug. Det forhold, at klageren privat ejede andre biler, kunne ikke føre til et andet resultat, jf. SKM2009.239.HR.

Fradrag for tab på anparter

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om fradrag for tab på anparter med 22.500 kr. Tab ved afståelse af anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 13, stk. 1.

Klagerens anskaffelsessum for anparterne i [virksomhed1] ApS blev lagt til grund som 50.000 kr. En overførsel på 27.500 kr. fra selskabet til klagerens private konto i umiddelbar forlængelse af, at klageren afstod selskabet, blev anset for at være en afståelsessum for selskabet. Dermed udgjorde klagerens tab på anparter 22.500 kr. (50.000 kr. - 27.500 kr.).

SKAT fastholdt, at hævningerne var skattepligtige, da de ikke var dokumenteret som erhvervsmæssige udgifter eller lønudbetalinger, og at indbetalinger på en mellemregningskonto ikke nedsætter beskatningen af hævninger i henhold til Ligningsloven § 16 e. For den frie bil fastholdt SKAT, at det er rådigheden, der beskattes, og at lejeaftalen med [virksomhed4] ApS ikke var dokumenteret med betalinger, hvorfor den blev anset for at være uden forretningsmæssigt indhold. Klageren blev anset for at have haft rådighed over bilen som direktør.

Landsskatteretten nedsatte dog SKATs forhøjelse for yderligere løn for indkomstårene 2014 og 2015, men stadfæstede forhøjelsen for fri bil for alle indkomstår. Landsskatteretten fandt, at klageren havde godtgjort, at visse beløb var videreført til SKAT Inddrivelse eller moderselskabet og derfor ikke var tilgået klageren personligt. De øvrige hævninger blev dog anset som skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, da de ikke var tilstrækkeligt dokumenteret som erhvervsmæssige udgifter eller afdrag på tilgodehavender. Vedrørende den frie bil blev det fastslået, at rådigheden over bilen var afgørende for beskatningen i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 1 og 4, og da lejeaftalen ikke var dokumenteret med betalinger, blev den anset for at være uden forretningsmæssigt indhold, hvorfor klageren som direktør blev anset for at have haft rådighed over bilen.

Herunder ses en oversigt over klagepunkterne og afgørelserne: