Landsskatteretten: Fuld skattepligt, fri bolig, maskeret udbytte og honorarer – Indkomstår 2017

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tog stilling til fire hovedspørgsmål: klagerens fulde skattepligt til Danmark, beskatning af fri bolig, beskatning af uselvangiven indkomst, og beskatning af maskeret udbytte. Retten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter.

Fuld skattepligt til Danmark

Landsskatteretten fandt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i hele 2017 i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2. Dette blev begrundet med, at klageren ikke havde dokumenteret et reelt fraflytningsøjeblik den 7. september 2017. Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren blev først registreret i Spanien den 7. januar 2019, og de spanske skattemyndigheder anså ham ikke for hjemmehørende i Spanien i 2017.
• Klageren havde ingen registrerede økonomiske aktiviteter eller aktiver i Spanien i 2017 og havde ikke indsendt selvangivelse der.
• Klageren havde fortsat bopæl eller registreret adresse i Danmark i tre ejendomme ejet af hans selskab og et sommerhus ejet af hans bror i perioden frem til 7. september 2017, og det var ikke sandsynliggjort, at han ikke havde rådighed over selskabets ejendomme efter denne dato.
• Klageren fortsatte med at hæve danske kroner og havde aktive betalingsserviceaftaler i Danmark efter den 7. september 2017, hvilket indikerede fortsat ophold i Danmark.

Fri bolig stillet til rådighed af [virksomhed2] ApS

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af fri bolig med 77.086 kr. for 2017. Retten fandt, at klageren som hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS havde fået stillet fri bolig til rådighed uden at være ansat, og at værdien heraf skulle beskattes som udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 5 og Ligningsloven § 16, stk. 9. Beskatningen skete som personlig indkomst efter Personskatteloven § 3, stk. 1 og Personskatteloven § 4 a, stk. 2, samt arbejdsmarkedsbidragspligtig efter Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1. Retten lagde vægt på, at der ikke var fremlagt dokumentation for lejekontrakter, betalt husleje eller forbrugsudgifter, og at klageren ikke modtog løn fra selskabet. Beregningen af værdien af fri bolig blev godkendt som følger:

Honorarer m.v. for 2017 (Uselvangiven indkomst)

Landsskatteretten stadfæstede forhøjelsen af klagerens personlige indkomst med 953.185 kr. for 2017. Retten henviste til Statsskatteloven § 4, hvorefter al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Da klageren ikke havde selvangivet de konstaterede indsætninger på sine bankkonti, og ikke havde dokumenteret, at midlerne stammede fra allerede beskattede kilder eller var undtaget beskatning, påhvilede bevisbyrden klageren. Indsætningerne blev anset for løn og dermed arbejdsmarkedsbidragspligtige i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1.

Maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af maskeret udbytte på 285.000 kr. for 2016 og 3.509.795 kr. for 2017. Retten fandt, at de kontante udbetalinger og overførsler fra selskabets konto til klageren og klagerens bror skulle anses for maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1, beskattet som aktieindkomst efter Personskatteloven § 4 A, stk. 1, nr. 1. Da klageren som hovedanpartshaver og enefuldmagtshaver havde rådighed over selskabets konto, blev hævningerne anset for foretaget af klageren. Det blev ikke dokumenteret, at beløbene var medgået til selskabets driftsudgifter. Retten afviste klagerens anmodning om indhentelse af biometrisk data (videooptagelser) fra banken.

Sagens formelle forhold (Frister)

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens genoptagelse af skatteansættelsen for 2016 og 2017 vedrørende maskeret udbytte var rettidig. Dette skyldtes, at transaktionerne mellem klageren som hovedanpartshaver og [virksomhed1] ApS udgjorde kontrollerede transaktioner i henhold til den dagældende Skattekontrolloven § 3 B. Disse transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, som tillader ændringer indtil det sjette år efter indkomstårets udløb. Varsel for 2016 blev sendt den 29. april 2021 (frist 1. maj 2022), og afgørelse for 2017 blev truffet den 7. juli 2021 (frist 1. august 2023), hvilket var inden for fristerne. For de øvrige forhold (fri bolig og uselvangiven indkomst) var fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 også overholdt.

Landsskatteretten kunne ikke behandle spørgsmålet om fradrag for tab på unoterede aktier, da dette klagepunkt ikke var blevet behandlet af Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse.

Specifikke indtægter og momsforhold

• G1 Renovering (2006): Et beløb på 935.000 kr. blev indsat på klagerens private bankkonto, angiveligt for renovering af G1. Fakturaer blev udstedt under et CVR-nummer tilhørende G2, som angav 0 kr. i moms for perioden. SKAT anså beløbet for personlig indkomst.
• H1 ApS (2006-2007): H1 ApS indgik aftale om levering af byggekassetter. Selskabet afregnede ikke moms på fakturaer for 903.335 kr. i 2006 og 188.000 kr. i 2007. SKAT anså den manglende momsafregning for maskeret udlodning til klageren, da selskabet havde modtaget betalingerne, men ikke længere var i besiddelse af pengene.
• H2 ApS (2007): H2 ApS udstedte en faktura for arbejde på reklamefilm på 178.328 kr. + moms. Selskabet indsendte ikke momsangivelse, og SKAT foretog en foreløbig momsansættelse. Klageren udarbejdede efterfølgende regnskab, der viste en skattepligtig indkomst på 174.613 kr. Klageren oplyste at have betalt ca. 150.000 kr. kontant til udenlandske filmfolk. SKAT fastholdt udlodning svarende til selskabets opgjorte indkomst, henset til klagerens insolvens og hævninger som lån.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren påstod, at opholdet i Danmark kun var midlertidigt, og at han derfor ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Subsidiært påstod klageren fradrag for udokumenterede udgifter, skønsmæssigt 50% af indtægterne fra G1 og ca. 800.000 kr. i forbindelse med H1 ApS' leverancer. Klageren henviste til, at den manglende dokumentation skyldtes en beslaglagt computer, hvor indholdet blev tilintetgjort, og at SKAT er underlagt princippet om at nå frem til et så rigtigt resultat som muligt. Vedrørende H2 ApS argumenterede klageren, at beløbet var en mellemregning (anpartshaverlån) og derfor ikke maskeret udlodning.