Skønsmæssig fastsættelse af overskud af virksomhed - manglende regnskabsmateriale og brug af private bankkonti

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af klagerens virksomheds overskud for indkomstårene 2011 og 2012.

Landsskatteretten lagde følgende til grund for sin afgørelse:

• Gyldighed af afgørelse: SKATs afgørelse blev anset for gyldig, da den var fremsendt til klagerens folkeregisteradresse før en registreret adresseændring og ikke var returneret. Dette var i overensstemmelse med praksis, jf. SKM2013.124.VLR.
• Skattepligt og regnskabspligt: Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Skattepligtige har pligt til at selvangive deres indkomst, jf. Skattekontrolloven § 1, og erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab baseret på løbende bogføring, jf. Skattekontrolloven § 3.
• Skønsmæssig ansættelse: Da klageren ikke havde fremsendt det anmodede regnskabsmateriale, og det dermed ikke var muligt at efterprøve regnskabsgrundlaget, fandt Landsskatteretten, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3.
• Bevisbyrde: Det påhvilede klageren at godtgøre, at de omhandlede bankindsætninger var ham uvedkommende, jf. praksis, herunder SKM2012.458.BR. Klageren havde ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene udgjorde omsætning i andre virksomheder, eller at de var viderebetalt til disse eller indtægtsført i deres regnskaber.
• Konklusion: De i sagen omhandlede bankindsætninger måtte herefter anses som indtægter i klagerens personligt drevne virksomhed. Landsskatteretten fandt derfor ikke grundlag for at ændre SKATs skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens overskud for de pågældende indkomstår.

For servicevirksomheden konstaterede SKAT indsætninger på klagerens private bankkonti, som stammede fra arbejde udført i selskabet "[virksomhed3] ApS", hvor klageren var direktør. Klageren hævdede, at han kun var formel direktør på grund af pres fra kriminelle og ikke havde rådighed over midlerne. SKAT forhøjede momstilsvaret baseret på indsætningerne med et skønsmæssigt fradrag for omkostninger på 10%. Klageren mente, at en omkostningsprocent på 10 var urimelig lav for branchen, men fremlagde heller ikke her dokumentation for de faktiske omkostninger.

SKATs samlede forhøjelser af momstilsvaret

SKATs forhøjelser for begge virksomheder var som følger:

Klageren kunne ikke fremlægge den nødvendige dokumentation for sine påstande, hverken for de afholdte udgifter eller for, at bankindsætningerne ikke udgjorde momspligtig omsætning.