Skønsmæssig momsforhøjelse på grund af manglende regnskab og udeholdt omsætning stadfæstet

Klageren kunne ikke fremlægge den nødvendige dokumentation for sine påstande, hverken for de afholdte udgifter eller for, at bankindsætningerne ikke udgjorde momspligtig omsætning.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelser for begge virksomheder.

Retten henviste til, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for kontrol, jf. Momsloven § 55, og at fradrag forudsætter dokumentation i form af fakturaer, jf. Momsloven § 58 og den tilhørende bekendtgørelse. Da klageren ikke havde indsendt det krævede regnskabsmateriale for nogen af virksomhederne, var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at SKATs skøn var udøvet på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt. Indsætningerne på bankkontiene blev anset for at være momspligtig omsætning, da klageren ikke fremlagde dokumentation for andet. Klagerens påstande om afholdte udgifter og manglende rådighed over midlerne var ikke underbygget af beviser. Derfor blev SKATs forhøjelser stadfæstet.

Klageren nedlagde påstand om, at momstilsvaret skulle nedsættes til 0 kr. som selvangivet. Klageren anførte, at de indsatte kontante beløb stammede fra en mangeårig kontantopsparing, dels fra salg af en ejendom i 2004 (306.000 kr.), dels fra tilbagebetalte lån fra tidligere store kontanthævninger. Det blev fremhævet, at klageren i perioden 2004-2011 havde haft netto-kontanthævninger på over 2,8 mio. kr. og samlede kontanthævninger på over 3,2 mio. kr. Klageren forklarede, at en stor del af de 670.507,50 kr. – specifikt 600.000 kr. – blev indsat i juni 2012 for at købe et kolonihavehus, da ejendomsmægleren nægtede at modtage kontanter grundet hvidvaskningsreglerne. Klageren argumenterede, at det ikke virkede utroværdigt, at han skulle have 600.000 kr. kontant, og at pengene straks blev brugt til boligkøbet, hvilket understøttede forklaringen. Klageren henviste til, at SKAT ikke havde påvist en alternativ troværdig indkomstkilde og mente, at bevisbyrden lå hos SKAT, når en troværdig kilde til kontanterne (tidligere bankhævninger) var påvist. Klageren henviste til SKM2008.905.HRD som støtte for sit synspunkt.

SKATs begrundelse

SKAT fastholdt forhøjelsen med henvisning til, at klageren som momsregistreret virksomhed skulle føre et regnskab, der kunne danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften, jf. Momsloven § 55 og momsbekendtgørelsens kapitel 13 samt bogføringsloven og årsregnskabsloven. Da der ikke var ført et kasseregnskab eller foretaget løbende registreringer, var SKAT berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. SKAT anførte, at klageren ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne ikke vedrørte den momspligtige aktivitet. SKAT henviste desuden til SKM2017.537.SKAT vedrørende beregningen af momsen som 20 % af det samlede beløb af indsætningerne.