Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
En pensionist, bosiddende i Rumænien, fik skønsmæssigt forhøjet sit momstilsvar med 117.030 kr. for 2012. Forhøjelsen skyldtes en række indsætninger på i alt 585.146,70 kr. på hans private danske bankkonto, som SKAT anså for at være momspligtig omsætning.
Klageren hævdede, at han ikke havde drevet momspligtig virksomhed, og at pengene tilhørte hans søns anpartsselskab. Selskabet havde ifølge klageren benyttet hans private konto, da det ikke selv kunne få oprettet en bankkonto.
SKAT modtog oplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) om de store indsætninger. Fakturaerne, der lå til grund for indbetalingerne, var udstedt af en virksomhed på klagerens ægtefælles adresse i Danmark.
Klageren fremlagde selskabets momsafregning for 1. kvartal 2012, men hverken klageren eller hans søn fremlagde selskabets fulde regnskabsmateriale for 2012, trods gentagne anmodninger fra SKAT og Skatteankestyrelsen. Selskabets indberettede salgsmoms for 2012 stemte desuden ikke overens med de samlede indsætninger på kontoen.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten henviste til, at momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for kontrol, jf. momslovens § 55. Hvis regnskabet er mangelfuldt, kan SKAT fastsætte afgiften skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at de betydelige beløb, der var indsat på hans private konto, reelt tilhørte hans søns selskab. De fremlagte momsafregninger for selskabet var ikke tilstrækkelige til at afkræfte formodningen om, at indsætningerne var klagerens egen momspligtige omsætning.
Da SKATs skøn var baseret på konkrete og objektive kendsgerninger (bankindsætningerne) og ikke blev anset for åbenbart urimeligt, blev afgørelsen stadfæstet.

Fælles EU-momsregler har siden 2021 gjort de danske virksomheders momsbetaling lettere og mindre byrdefuld. Det har samtidig styrket de danske virksomheders konkurrenceevne.



Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2013, hvor SKAT havde anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed. Klageren var tidligere involveret i flere selskaber, herunder [virksomhed4] S.M.B.A., som blev opløst efter konkurs den 20. juni 2013.
SKAT modtog kontroloplysninger fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) om fakturaindbetalinger på klagerens private bankkonti i [finans1] og [finans2]. Da klageren ikke fremsendte det anmodede materiale, indhentede SKAT kontoudtog og foretog en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret.
SKAT fastsatte klagerens skyldige moms til 122.885 kr. SKAT begrundede afgørelsen med, at klageren ansås for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til og leverede momspligtige varer og ydelser mod vederlag i henhold til . Da klageren ikke var momsregistreret og ikke havde indsendt regnskab eller bilag, blev momsen opgjort skønsmæssigt på baggrund af indsætninger på bankkonti i henhold til . SKAT beregnede momsen til 20 % af de samlede indsætninger på 614.425 kr. (299.125 kr. fra [finans2] og 315.300 kr. fra [finans1]).
Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
SKATs opgørelse af indsætninger:
| Bankkonto | Samlet beløb (kr.) | Beregnet moms (20 %) (kr.) |
|---|---|---|
| [finans2] | 299.125,00 | 59.825,00 |
| [finans1] | 315.300,00 | 63.060,00 |
| Total | 614.425,00 | 122.885,00 |
SKAT fastholdt, at klageren var rette indkomstmodtager, da pengene var indgået på hans private konto, og han ikke havde dokumenteret, at indtægterne vedrørte selskabet eller var indkomstført i selskabets konkursbo.
Klageren påstod, at han ikke havde drevet uregistreret virksomhed, og at momsansættelsen skulle nedsættes til 0 kr. Klageren anførte, at alle indsætninger vedrørende fakturabetalinger havde selskabet [virksomhed4] S.M.B.A. som rette indkomstmodtager. Han forklarede, at selskabet ikke kunne få en erhvervskonto, hvorfor han brugte sine private konti til ind- og udbetalinger. Klageren hævdede, at han på intet tidspunkt havde anvendt pengene privat, men i stedet hævet beløbene snarest efter indsættelse, så de kunne indgå i selskabets kontante beholdning. Dette var gjort for at adskille virksomhedens økonomi og privatforbrug. Klageren mente, at SKAT ikke havde ført bevis for, at de indbetalte fakturaer ikke stammede fra [virksomhed4] S.M.B.A.

Sagen omhandlede en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret for en restaurationsvirksomhed for årene 2010 og 2011. SKAT ...
Læs mere
Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af salgsmomsen for virksomheden [virksomhed2] i afgiftsperioden 2013. SKAT havde tvang...
Læs mere