Landsskatteretten: Skønsmæssig ansættelse af overskud – manglende regnskabsmateriale og dokumentation for udgifter

Sagen omhandler en klagers transportvirksomhed, hvor SKAT havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens overskud for indkomstårene 2011 og 2012. Baggrunden for SKATs afgørelse var, at klageren ikke havde indsendt det anmodede regnskabsmateriale, hvilket førte til, at SKAT baserede sin ansættelse på bankkontoudtog fra både virksomhedens og klagerens private bankkonto.

Klageren havde selvangivet et overskud på 78.046 kr. for 2011 og 54.161 kr. for 2012. SKATs skønsmæssige opgørelse resulterede i et overskud på 308.602 kr. for 2011 og -26.865 kr. for 2012. SKATs skøn var baseret på en kategorisering af ind- og udbetalinger fra bankkontiene, hvor indbetalinger blev anset som omsætning, og udbetalinger blev opdelt i køb med moms, køb uden moms og løn. SKAT nægtede fradrag for udgifter til underleverandører, idet disse blev anset for at være lønudbetalinger.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at SKATs forhøjelser skulle nedsættes til 0 kr., subsidiært at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling. Repræsentanten anførte, at SKATs skøn var fejlagtigt og usagligt, da det var foretaget uden at være i besiddelse af klagerens regnskabsmateriale. Klageren fremlagde i klagesagen årsregnskaber, kontospecifikationer, bankkontoudtog, lønsedler og fakturaer fra underleverandører. Det blev gjort gældende, at der havde fundet en reel samhandel sted med underleverandørerne, og at betalingerne var sket via bankoverførsler, bortset fra enkelte kontante betalinger, som var kvitteret for. Klageren henviste til, at SKAT ikke havde konfronteret underleverandørerne med betalingerne.

Regnskabsmaterialets beskaffenhed

Det fremlagte regnskabsmateriale viste, at virksomhedens bogføring ikke indeholdt registreringer af pengestrømme i form af bogføring og afstemning af kasse og bank. Revisorerklæringen for 2011 og 2012 indeholdt forbehold om, hvorvidt årsregnskabet indeholdt alle relevante oplysninger, da bankudskrifter ikke havde været til rådighed. SKAT påpegede desuden, at den skønsmæssigt opgjorte salgs- og købsmoms afveg væsentligt fra det angivne i regnskabet, og at der ikke var et transaktionsspor fra indsætninger til kontospecifikationer. Oplysninger fra Erhvervsstyrelsen viste, at de fire underleverandører, som klageren havde fremlagt fakturaer fra, alle var ophørt ved konkurs kort efter opstart og ikke havde offentliggjort regnskaber eller angivet moms og A-skat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens virksomhedsoverskud, da det fremlagte regnskabsmateriale ikke opfyldte kravene i den dagældende Skattekontrolloven § 3, stk. 4 og Bogføringsloven. Regnskabet manglede effektive kasseafstemninger, og indbetalinger på bankkonti var ikke fuldt ud registreret i bogføringen, ligesom flere fakturaer for fremmed arbejde ikke fremgik af bogføringen.