Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen drejede sig om, hvorvidt [virksomhed1] ApS, der sammensætter og sælger rejsepakker, er omfattet af regelsættet om margenmoms, når selskabet sælger disse pakker til andre rejsebureauer (B2B) frem for direkte til den rejsende. Selskabet havde anmodet om et bindende svar fra SKAT vedrørende fem forskellige scenarier, der involverede salg til amerikanske, spanske og danske rejsebureauer for rejser inden for og uden for EU.
SKAT svarede "nej" til spørgsmålet. Begrundelsen var, at [virksomhed1] ApS i alle fem situationer ikke handlede i eget navn over for den rejsende, men derimod leverede ydelser fra "bureau til bureau". SKAT henviste til "Særordning for rejsebureauer" (vejl. Enr. 186) og Momsvejledningen 2011-1, som angiver, at engrossalg (B2B) ikke er omfattet af fortjenstmargenordningen. SKAT støttede desuden sin afgørelse på SKM2005.446.HR og TfS 1999, 688, der understreger kravet om direkte levering til den rejsende for anvendelse af margenmomsordningen.
[virksomhed1] ApS påstod, at SKATs fortolkning var i strid med formålet med Direktiv 2006/112/EF artikel 306 (tidligere 6. momsdirektiv artikel 26). Selskabet argumenterede for, at særordningen blev indført for at afhjælpe de komplekse momsproblematikker, som rejsearrangører står over for ved salg af rejser, især ved grænseoverskridende ydelser. De fremhævede, at de sammensætter individuelle og komplekse rejser, hvilket medfører de administrative byrder, som ordningen netop skulle lette. Klageren anførte endvidere, at 6. momsdirektiv artikel 26, stk. 1 kun undtager rejsebureauer, der udelukkende fungerer som formidlere og anvender udlægsreglerne (6. momsdirektiv artikel 11, punkt A, stk. 3, litra c). Da [virksomhed1] ApS ikke anvender udlægsreglerne, mente de at være omfattet af særordningen. Selskabet henviste også til C-308/96 og C-94/97 Madget og Baldwin for at argumentere imod, at anvendelsen af særordningen skulle afhænge af virksomhedens placering i forhold til slutkunden, da dette ville skabe urimelig konkurrenceforvridning.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs bindende svar og fandt, at [virksomhed1] ApS's leverancer ikke var omfattet af særordningen for rejsebureauer.
Landsskatteretten henviste til den klare ordlyd af Momsloven § 67, stk. 1 og den bagvedliggende Momssystemdirektivet artikel 306, stk. 1. Disse bestemmelser fastslår, at særordningen kun finder anvendelse på transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn "over for den rejsende". Da selskabet ikke udfører de omhandlede transaktioner "over for den rejsende", men over for rejsebureauer, opfylder selskabet ikke denne betingelse.
Retten bemærkede desuden, at Momsloven § 67, stk. 2, som undtager rejsebureauer, der udelukkende fungerer som formidlere og anvender udlægsreglerne (Momsloven § 27, stk. 3), er en undtagelse til stk. 1. Der kan derfor ikke sluttes modsætningsvist, at selskabet skulle være omfattet af ordningen, blot fordi det ikke falder ind under denne specifikke undtagelse. Ligeledes skal Momsloven § 67, stk. 3, om rejsearrangører forstås således, at også disse skal udføre transaktioner "over for den rejsende" for at være omfattet af ordningen, hvilket understøttes af bemærkningerne til lovforslag L 203 fremsat den 22. april 2009.
Landsskatteretten henviste også til EU-domstolens praksis, herunder C-163/91 Van Ginkel, som vedrørte den tidligere 6. momsdirektiv artikel 26. Denne dom understreger, at særordningen kun kan anvendes, hvis rejsebureauet handler i eget navn over for den rejsende og ikke som formidler.
SkatteministerietOversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
Skatteministeriet
Forbrugerombudsmanden
Maria Kozak, der driver et rejsebureau i Polen, solgte pakkerejser inklusive indkvartering, kost og transport. Transporten blev udført med egne busser. Ved beregning af moms anvendte Kozak særordningen for rejsebureauer på ydelser købt fra tredjeparter (indkvartering og kost) med en momssats på 22%. For transportydelserne anvendte hun den nedsatte momssats på 7% for persontransport.
De polske skattemyndigheder mente, at transportydelserne var en integreret del af den samlede turistydelse og derfor skulle beskattes med den almindelige momssats på 22%. Kozak anfægtede dette, men Wojewódzki Sąd Administracyjny i Lublin stadfæstede skattemyndighedernes afgørelse. Kozak appellerede herefter til Naczelny Sąd Administracyjny.
Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.
Østre Landsret har - i overensstemmelse med byrettens dom - stadfæstet, at handelsplatformen Viagogo AG har overtrådt markedsføringsloven ved at vildlede om priserne på billetter til kultur- og sportsbegivenheder. Landsretten idømmer samtidig virksomheden en bøde på 300.000 kroner.
Naczelny Sąd Administracyjny forelagde herefter EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt en transportydelse leveret af et rejsebureau som en del af en samlet rejseydelse, der beskattes efter særordningen for rejsebureauer, skal pålægges den almindelige momssats for rejseydelser eller den nedsatte momssats for persontransport.
Maria Kozak og Europa-Kommissionen argumenterede for, at særordningen for rejsebureauer kun omfatter ydelser leveret af tredjemand, og at den nedsatte momssats for persontransport derfor bør anvendes på de egne transportydelser. Den polske regering mente derimod, at transportydelsen var en sekundær ydelse i forhold til den samlede turistydelse og derfor skulle beskattes efter særordningen.
Kendelsen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nejvyšší správní soud (Den Tjekkiske Republik) vedrørende ...
Læs mere
Sagen omhandlede et rejsebureaus momsfritagelse for arrangementer af individuelle rejser, grupperejser for firmaer og fæ...
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven og lov om afgift af lønsum m.v. (Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly, justering af særordningen for små virksomheder på momsområdet og præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter for bogføring)
