Moms på rejsebureauers egne transportydelser: Anvendelse af særordning eller nedsat sats?

Maria Kozak, der driver et rejsebureau i Polen, solgte pakkerejser inklusive indkvartering, kost og transport. Transporten blev udført med egne busser. Ved beregning af moms anvendte Kozak særordningen for rejsebureauer på ydelser købt fra tredjeparter (indkvartering og kost) med en momssats på 22%. For transportydelserne anvendte hun den nedsatte momssats på 7% for persontransport.

De polske skattemyndigheder mente, at transportydelserne var en integreret del af den samlede turistydelse og derfor skulle beskattes med den almindelige momssats på 22%. Kozak anfægtede dette, men Wojewódzki Sąd Administracyjny i Lublin stadfæstede skattemyndighedernes afgørelse. Kozak appellerede herefter til Naczelny Sąd Administracyjny.

Naczelny Sąd Administracyjny forelagde herefter EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt en transportydelse leveret af et rejsebureau som en del af en samlet rejseydelse, der beskattes efter særordningen for rejsebureauer, skal pålægges den almindelige momssats for rejseydelser eller den nedsatte momssats for persontransport.

Maria Kozak og Europa-Kommissionen argumenterede for, at særordningen for rejsebureauer kun omfatter ydelser leveret af tredjemand, og at den nedsatte momssats for persontransport derfor bør anvendes på de egne transportydelser. Den polske regering mente derimod, at transportydelsen var en sekundær ydelse i forhold til den samlede turistydelse og derfor skulle beskattes efter særordningen.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at momsdirektivets artikel 306-310 skal fortolkes således, at når et rejsebureau i forbindelse med en turistmæssig ydelse, der leveres til en rejsende mod betaling af et fast beløb, og som beskattes i henhold til disse bestemmelser, leverer en egen befordringsydelse, der udgør et element af denne turistmæssige ydelse, er nævnte befordringsydelse omfattet af det fælles momssystem og ikke af momssærordningen for rejsebureauer. Hvis medlemsstaterne har fastsat en nedsat momssats for befordringsydelser, finder denne nedsatte sats anvendelse i henhold til direktivets artikel 98.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• At momssærordningen for rejsebureauer er en undtagelse fra det fælles momssystem og kun bør anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at opnå ordningens formål.
• At særordningen primært er tiltænkt at forenkle momsbehandlingen af ydelser erhvervet fra tredjemand.
• At egne ydelser, såsom transport leveret af rejsebureauet selv, falder uden for særordningens anvendelsesområde og derfor skal behandles efter de generelle momsregler.