Momsfritagelse for rejsebureauers arrangement af rejser uden for EU

Sagen omhandlede et rejsebureaus momsfritagelse for arrangementer af individuelle rejser, grupperejser for firmaer og færdigpakkede rundrejser til destinationer uden for EU. Selskabet havde anmodet om et bindende svar fra skattecentret, idet det ønskede at få afklaret, om disse ydelser var udelukket fra fritagelsen i Momslovens § 13, stk. 1, nr. 16.

Selskabet argumenterede for, at det for de individuelle rejser og grupperejser agerede som formidler i kundens navn og for kundens regning, og at disse ydelser derfor skulle behandles som momspligtige med nulsats i henhold til Momslovens § 34, stk. 1, nr. 13. For de færdigpakkede rundrejser anerkendte selskabet, at det handlede i eget navn. Selskabets hovedargument var dog, at Danmark ikke længere benyttede hjemlen i Momssystemdirektivets artikel 374 (den såkaldte stand-still klausul), som tillader medlemsstater at fortsætte med at momsfritage rejsebureauydelser uden for EU. Selskabet henviste til manglende klarhed i praksis og en nyere udtalelse fra skatteministeren, der indikerede, at rejser uden for EU skulle behandles med nulsats.

Skattecentret havde svaret nej til selskabets spørgsmål, hvilket betød, at arrangementerne ikke var udelukket fra momsfritagelsen. Skattecentret mente, at selskabet var et rejsebureau, der handlede i eget navn og for egen regning, og at Danmark, ved implementeringen af 6. momsdirektiv, havde bibeholdt en fuldstændig momsfritagelse for rejsebureauvirksomhed, uanset om rejserne foregik inden for eller uden for EU. Dette var baseret på Momssystemdirektivets artikel 371 og artikel 374.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skattecentrets bindende svar, hvorefter selskabets rejsearrangementer til destinationer uden for EU er fritaget for moms. Begrundelsen var som følger:

• Selskabet blev anset for at handle i eget navn over for den rejsende, idet det var kontraktligt forpligtet over for sine kunder. Det forhold, at selskabet først foretog bestillinger hos underleverandører efter kundens accept, ændrede ikke ved denne vurdering.
• Landsskatterettens tidligere afgørelse SKM2005.363, der omhandlede formidling af flyrejser, kunne ikke føre til et andet resultat, da den var baseret på konkrete faktiske omstændigheder, herunder at bureauet optrådte som agent for flyselskaberne, og at kundernes betaling ofte gik direkte til flyselskabet.
• Selskabet faldt ind under momssystemdirektivets definition af et rejsebureau, da det til rejsens gennemførelse anvendte leveringer fra andre afgiftspligtige personer.
• Danmark har hverken i eller i praksis skelnet mellem rejser inden for og uden for Fællesskabet. Fritagelsen i omfatter derfor begge former for rejser.