Maskeret udbytte: Selskabs betaling af private rejseudgifter, møbler og beklædning

Sagen omhandlede selskabets afholdelse af klagerens private udgifter og klagerens mellemregningskonto i et konkursramt selskab, hvor beløbene var anset som maskeret udbytte. Klageren drev oprindeligt en personlig virksomhed, H1, som i oktober 1997 blev overdraget til H2 ApS, hvor klageren var hovedanpartshaver. Selskabet, der byggede og solgte specialdesignede træhuse, gik konkurs den 20. maj 2000.

Skattemyndigheden forhøjede klagerens skattepligtige indkomst for 1999 med i alt 288.110 kr., anset som maskeret udbytte, baseret på en gennemgang af selskabets regnskabsmateriale. Forhøjelsen vedrørte fire hovedpunkter:

• Rejseudgifter: Selskabet afholdt udgifter til rejser til Tyskland, Holland, Østrig og Italien i 1999. Klagerens repræsentant hævdede, at rejserne hovedsageligt var erhvervsmæssigt begrundet i forbindelse med besøg hos potentielle samarbejdspartnere og leverandører af kvalitetsmaterialer. Skatteankenævnet fandt dog ikke rejserne sandsynliggjort som erhvervsmæssige og anså dem for afholdt af privat interesse.
• Istandsættelse af Wegnerstole og køb af spisebord: Selskabet afholdt udgifter til omfletning af 8 Wegnerstole og køb af et spisebord, som var placeret i klagerens forældres bolig. Udgifterne var bogført som materialeudgifter. Skatteankenævnet anså udgifterne for afholdt i kraft af klagerens bestemmende indflydelse og selskabets indkomstopgørelse uvedkommende.
• Udgift til beklædning: Selskabet afholdt udgifter til briller og beklædning for i alt 20.862 kr., som skatteankenævnet ligeledes anså for private udgifter.
• Mellemregningskonto: Klagerens mellemregning med selskabet udviste ultimo 1998 en saldo på 172.779 kr. i selskabets favør, som voksede til 156.638 kr. ultimo 1999. Klageren og dennes søster foretog betydelige indskud i selskabet i 1999-2001 i et forsøg på at redde selskabet fra konkurs. Skatteankenævnet anså saldoen ultimo 1999 for maskeret udlodning, da selskabet gik konkurs i 2000, og der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at søsterens indbetalinger udlignede bankgælden.

Klagerens repræsentant påstod, at det maskerede udbytte skulle nedsættes til 0 kr. Argumentationen var, at udgifterne enten var bogført forkert eller var erhvervsmæssigt begrundede (f.eks. 50% af rejseudgifterne), og at møblerne var selskabets inventar. Hovedargumentet vedrørende mellemregningskontoen var, at klageren og søsterens indbetalinger på næsten 500.000 kr. i 1999-2001 dækkede eventuelle private omkostninger og yderligere driftslån, hvilket betød, at klageren havde et tilgodehavende i selskabet ved konkursen. Det blev fremført, at der ikke var grundlag for udbyttebeskatning, da klageren ikke var beriget på bekostning af selskabet, som allerede var nødlidende, og at skattemyndigheden ikke havde foretaget en revisionsmæssig gennemgang af selskabets regnskaber.