Maskeret udlodning: Selskabs betaling af private udgifter og godskrivning af mellemregningskonto

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant anerkendte, at beløbet på 242.990 kr. vedrørte klagerens privatforbrug, men gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at statuere maskeret udbytte. Argumentationen var, at mellemregningen efterfølgende var udlignet med kontante indskud fra klageren og hendes søster. Det blev fremført, at klageren ikke var blevet begunstiget på bekostning af selskabet, da selskabet var nødlidende, og klageren selv havde lidt tab ved at indbetale midler til selskabet. Repræsentanten mente desuden, at SKAT burde have tilsidesat regnskabet og foretaget en skønsmæssig forhøjelse af selskabet uden konsekvenser for klageren, i overensstemmelse med retningslinjerne i SD cirkulære af 13. januar 1988.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse om, at et beløb på 242.990 kr. skulle anses for maskeret udlodning til klageren som hovedanpartshaver. Afgørelsen blev begrundet med følgende:

• Det følger af Ligningsloven § 16 A, stk. 1, at udbytte af aktier og lignende værdipapirer skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.
• Selskabet havde ubestridt afholdt udgifter, der enten var af privat karakter for klageren eller ikke vedrørte selskabets drift. Disse udgifter blev anset for afholdt i kraft af klagerens bestemmende indflydelse på selskabet og måtte derfor betragtes som maskeret udbytte for klageren.
• Det forhold, at de omhandlede udgifter oprindeligt var fratrukket i selskabet som driftsudgifter, medførte, at de ikke efterfølgende, og efter at skattesagen var opstået, kunne omkonteres til mellemregningskontoen.
• Klagerens og hendes søsters eventuelle indskud af midler i selskabet i de efterfølgende år blev anset for at være uden betydning for vurderingen af den maskerede udlodning i det pågældende indkomstår.

Klagerens repræsentant påstod, at det maskerede udbytte skulle nedsættes til 0 kr. Argumentationen var, at udgifterne enten var bogført forkert eller var erhvervsmæssigt begrundede (f.eks. 50% af rejseudgifterne), og at møblerne var selskabets inventar. Hovedargumentet vedrørende mellemregningskontoen var, at klageren og søsterens indbetalinger på næsten 500.000 kr. i 1999-2001 dækkede eventuelle private omkostninger og yderligere driftslån, hvilket betød, at klageren havde et tilgodehavende i selskabet ved konkursen. Det blev fremført, at der ikke var grundlag for udbyttebeskatning, da klageren ikke var beriget på bekostning af selskabet, som allerede var nødlidende, og at skattemyndigheden ikke havde foretaget en revisionsmæssig gennemgang af selskabets regnskaber.