Maskeret udbytte: Selskabs betaling af hovedanpartshavers boligudgifter

Sagen omhandlede beskatning af en hovedanpartshaver og direktør for private boligudgifter, som var afholdt af hans selskab. Klageren var direktør og hovedanpartshaver i et revisionsselskab, der i 2016 afholdt udgifter til husleje og forbrug for klagerens private bolig på [adresse1], [by1]. Ejendommen var ifølge BBR registreret som et fritliggende parcelhus på 127 m2 uden erhvervsareal, og lejekontrakten indeholdt ingen opdeling i erhverv og bolig.

Klageren og hans repræsentant gjorde gældende, at revisionsvirksomheden blev drevet fra hjemmeadressen, og at halvdelen af ejendommen blev anvendt erhvervsmæssigt. De henviste til, at der var genereret en bruttoindkomst på ca. 927.000 kr. i 2016, som var genereret grundet den erhvervsmæssige tilstedeværelse på adressen. Klageren fremlagde desuden en mellemregningskonto, der angiveligt viste månedlige posteringer for den private andel af leje (4.125 kr.) samt el og varme (3.250 kr.), og hævdede at have selvangivet en skattepligtig andel på 50 % af ejendommens udgifter som personalegoder.

Skattestyrelsen havde beskattet klageren af de fulde boligudgifter som maskeret udbytte. Styrelsen anførte, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at klageren selv havde betalt en del af huslejen, eller at han havde selvangivet den påståede skattepligtige andel. Skattestyrelsen bemærkede, at lejekontrakten angav 0 kvm erhvervslokaler, og at selskabet ikke havde indsendt et skatteregnskab for 2016, hvilket gjorde det umuligt at kontrollere rigtigheden af den fremlagte mellemregningskonto. Skattestyrelsen fastholdt derfor, at hele ejendommen blev anvendt til privat bebølse, og at selskabets betalinger udgjorde skattepligtig indkomst for klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse om at beskatte klageren af maskeret udbytte på 143.000 kr. Begrundelsen var, at selskabets betaling af boligudgifter for klagerens private ejendom skulle anses for tilgået ham som maskeret udbytte. Retten henviste til Ligningsloven § 16A, som fastslår, at udbytte og alt, hvad der udloddes af et selskab til aktuelle aktionærer, medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Ejendommen var ifølge BBR registreret som en bebølsesejendom på 127 m2 uden registreret erhvervsareal.
• Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for, at de lokaler, der angiveligt blev anvendt til revisionskontor, var indrettet således, at de ikke samtidig kunne anvendes privat. Der var derfor ikke grundlag for at anse en del af lejeudgifterne m.v. for erhvervsmæssige udgifter for selskabet.
• Retten henviste til dommen SKM2015.441, hvor det blev fastslået, at lokaler, der også må være til rådighed for privat benyttelse, ikke kan indgå ved beregning af et skønsmæssigt nedslag for erhvervsmæssig andel.