LandsrettenVestre Landsret tog stilling til, om en bloggers brug af et bogomslag i et politisk blogindlæg udgjorde en krænkelse af ophavsretten, og om bloggeren kunne idømmes bøde for overtrædelsen. Landsretten fandt, at brugen ikke var omfattet af ophavsretslovens § 23 og at ytringsfriheden ikke kunne begrunde en anvendelse uden tilladelse. Bloggeren blev dømt til at betale et vederlag på 5.000 kr., men frifundet for bødestraf, fordi fristen for privat påtale var overskredet.
Den 4. oktober 2020 offentliggjorde Appellanten et blogindlæg på sin hjemmeside. Indlægget indeholdt en kritisk analyse af et interview med forfatteren Person 1, som var blevet bragt i TV-Program på TV-Kanal den 27. september 2020. Som illustration anvendte Appellanten et tilskåret udklip af bogomslaget til Person 1's bog "Titel 2".
Appelindstævnte er indehaver af ophavsretten til bogomslaget. Der var ikke indhentet tilladelse til brug af omslaget, og Appellanten havde hverken krediteret Appelindstævnte eller nævnt bogen eller omslaget i blogindlægget. Appellanten har forklaret, at han ikke havde læst bogen.
Appellanten (oprindeligt sagsøgte) har nedlagt påstand om frifindelse.
Appelindstævnte (oprindeligt sagsøger) har principalt påstået betaling af 12.500 kr. med procesrente fra sagens anlæg, samt idømmelse af en bøde på 10.000 kr. efter ophavsretslovens § 76, stk. 1, nr. 1, jf. § 2 og § 3. Subsidiært har Appelindstævnte påstået stadfæstelse af byrettens dom.
Bogomslaget er et selvstændigt værk, der nyder beskyttelse efter ophavsretslovens § 1 og § 2. Spørgsmålet er, om Appellantens brug af omslaget var omfattet af undtagelsen i § 23 om citater eller kritiske fremstillinger, og om denne bestemmelse skal fortolkes i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed.
Desuden behandles Appelindstævntes krav om vederlag efter ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1, og spørgsmålet om bødestraf, som rejser et processuelt spørgsmål om forældelse af privat påtale efter straffelovens § 96, stk. 1.
Appellanten har bl.a. anført:
Appelindstævnte har heroverfor anført:
Landsretten lagde til grund, at det omtvistede bogomslag er et selvstændigt værk omfattet af ophavsretsloven, at Appelindstævnte har ophavsretten, og at Appellanten anvendte et tilskåret udklip af omslaget i sit blogindlæg.
Ved vurderingen af, om anvendelsen kunne begrundes i ophavsretslovens § 23, udtalte landsretten:
Blogindlægget vedrører et interview af Person 1, der blev bragt i TV-Program på TV-Kanal den 27. september 2020. Interviewet angik Donald Trump, herunder om han kan betegnes som "senfascist". Blogindlægget indeholder en kritisk stillingtagen til Person 1's udsagn i interviewet. Blogindlægget omtaler ikke Person 1's bog "Titel 2" eller bogens omslag, og Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret, at han ikke har læst bogen. Bogomslaget har således ingen forbindelse med blogindlæggets indhold, ligesom gengivelsen heraf ikke har været nødvendig.
Landsretten fandt, at brugen af bogomslaget derfor ikke var omfattet af ophavsretslovens § 23. Selv om omslaget blev anvendt i et politisk blogindlæg, kunne hensynet til ytringsfriheden efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 ikke føre til et andet resultat:
Under de foreliggende omstændigheder kan det forhold, at bogomslaget er anvendt i et blogindlæg, hvor Appellant, tidligere Sagsøgte fremkom med sine politiske synspunkter, ikke føre til, at hensynet til ytringsfriheden vejer tungere end hensynet til Appelindstævntes, tidligere Sagsøgers ophavsret, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, stk. 1 og 2.
Landsretten fastslog herefter – i overensstemmelse med byrettens begrundelse – at Appellanten i hvert fald groft uagtsomt havde overtrådt ophavsretslovens §§ 2 og 3, stk. 1.
Som følge af krænkelsen havde Appelindstævnte krav på et rimeligt vederlag efter ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1. Efter en samlet vurdering fastsatte landsretten vederlaget til 5.000 kr. Der var ikke grundlag for at tilkende yderligere godtgørelse.
Appelindstævnte havde også påstået idømmelse af en bøde. Landsretten bemærkede, at adgangen til privat påtale bortfalder 6 måneder efter, at den berettigede har fået tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg, jf. straffelovens § 96, stk. 1.
Det blev lagt til grund, at Appelindstævnte senest i slutningen af 2021 var bekendt med blogindlægget. Da stævning først blev indgivet den 7. juli 2022, var fristen overskredet. Landsretten udtalte:
Det følger af straffelovens § 96, stk. 1, at adgang til privat påtale bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt sag inden 6 måneder efter, at han har fået sådan kundskab, at han har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg.
Efter de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger senest i slutningen af 2021 var bekendt med blogindlægget. Appelindstævntes, tidligere Sagsøgers adgang til privat påtale var derfor bortfaldet, da han den 7. juli 2022 indgav stævning for byretten, jf. straffelovens § 96, stk. 1.
Appellanten blev derfor frifundet for påstanden om bødestraf.
Landsretten bestemte, at Appellanten inden 14 dage skal betale 5.000 kr. til Appelindstævnte med procesrente fra den 7. juli 2022. Appellanten frifindes for bødestraf.
Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.
Da begge parter har vundet og tabt dele af sagen, skal hver part bære egne omkostninger for landsretten, jf. retsplejelovens § 313, stk. 1.
