Opkrævning af tilslutningsbidrag for kollegieboliger med fælles hovedmåler

NRGI Net A/S krævede betaling af det for lejligheder gældende investeringsbidrag, idet de anså det for en nytilslutning til en ny lejlighed, for hvilken der ikke tidligere var betalt investeringsbidrag. Klageren anførte, at NRGI ikke var berettiget til at kræve bidraget, da ombygningen ikke nødvendigvis medførte et øget leveringsomfang, og at det tidligere forbrug var taget i betragtning ved den oprindelige eltilslutning. Klageren henviste til § 5.5 i NRGI’s tilslutningsbestemmelser, som omhandler "byfornyelsessituationer", hvor eksisterende leveringsomfang skal stilles til rådighed uden supplerende betaling. Klageren mente desuden, at der blot var tale om opsætning af en ny måler, ikke en nytilslutning.

NRGI fastholdt, at der ikke var tale om en byfornyelsessituation, da dette involverer kommunen og genhusningspligt. De forklarede, at investeringsbidraget dækker den gennemsnitlige andel af udgifterne til etablering og vedligeholdelse af elforsyningsnettet, og at udbygning sker løbende efter behov, uafhængigt af umiddelbare ændringer i forsyningsnettet. NRGI oplyste, at den maksimale trækningsret for ejendommen blev udvidet fra 10x25 Amp. til 11x25 Amp.

Energitilsynets og Energiklagenævnets Tidligere Afgørelser

Energitilsynet fandt i en afgørelse af 10. juni 2002, at NRGI's krav ikke var urimeligt. Energiklagenævnet ophævede og hjemviste dog denne afgørelse den 1. april 2004 (j.nr. 11-100) med henblik på en nærmere afklaring af parternes aftalegrundlag, herunder betydningen af § 5.5 i tilslutningsbestemmelserne og spørgsmålet om belastningsforøgelse i henhold til § 5.6. Nævnet ønskede også en afklaring af begrebet "byfornyelse".

Energitilsynet traf herefter en ny afgørelse den 9. november 2004, hvor de igen fandt NRGI's krav rimeligt. Tilsynet lagde til grund, at tilslutningen af lejligheden var en ny selvstændig installation med egen måler, og at den ikke var omfattet af byfornyelsesbestemmelsen (§ 5.5), da byfornyelse involverer kommunen og genhusningspligt. De fandt heller ikke, at der var tale om en udvidelse af belastningsomfanget (§ 5.6).

Klagen til Energiklagenævnet

Klageren påklagede Energitilsynets afgørelse af 9. november 2004 til Energiklagenævnet. Klageren anførte, at Energitilsynet ikke havde efterkommet nævnets tidligere hjemvisning, da de ikke selvstændigt havde bidraget til forståelsen af § 5.5 og spørgsmålet om leveringsomfang. Klageren kritiserede NRGI's og Energitilsynets skiftende og selvmodsigende argumenter og påpegede, at Energitilsynets afgørelse indeholdt faktuelle fejl, herunder påstanden om en udvidelse af den maksimale trækningsret. Klageren ønskede desuden kompensation for sagsomkostninger grundet den lange sagsbehandling og myndighedernes håndtering.

Relevant Lovgivning og Praksis

Sagen blev vurderet i henhold til Elforsyningslovens § 77, stk. 1, som giver Energitilsynet beføjelse til at pålægge ændringer, hvis priser og leveringsbetingelser er i strid med loven. Desuden blev Elforsyningslovens § 6, stk. 4 anvendt, som fastslår, at kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille ydelser til rådighed på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår.

Energiklagenævnet henviste også til Konkurrenceankenævnets praksis fra 1997 (j.nr. 97-28.944), hvor det blev fastslået, at det ikke var urimeligt at opkræve yderligere investeringsbidrag ved en senere opdeling af en bolig i flere enheder, da investeringsbidraget var tariferet ud fra en gennemsnitsbetragtning og differentieret efter boligtype.