Elforsyningsloven § 6

Enhver sikres i lovens § 6, stk. 1, ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet. Det indebærer, at enhver har ret til levering af elektricitet fra en forsyningspligtig virksomhed, jf. kapitel 6, og at enhver fra det i § 7, stk. 1, angivne tidspunkt frit kan vælge leverandør af elektricitet. I den gældende lovgivning er forsyningspligten pålagt de bevillingspligtige elproducenter og distributionsvirksomhederne. Med bestemmelsen i § 6, stk. 1, overgår forsyningspligten til de forsyningspligtige virksomheder i samarbejde med de øvrige kollektive forsyningsvirksomheder.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, sikrer, at forbrugere, som har gjort brug af muligheden for valg af anden leverandør end den forsyningspligtige virksomhed i området, har ret til at genindtræde i leveringen af ydelser fra den forsyningspligtige virksomhed inden for en rimelig tidsfrist og på rimelige vilkår. Energitilsynet kan tage stilling til, om tidsfristen og de tilbudte vilkår er rimelige. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende bestemmelser.

Kollektive elforsyningsvirksomheder skal, jf. bestemmelsen i § 6, stk. 3, stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive og ensartede vilkår. Gennemsigtighedskravet sikrer forbrugerne adgang til oplysninger om forudsætningerne for de kollektive elforsyningsvirksomheders tarifering.

Til § 7

Bestemmelserne i § 7, stk. 1, fastslår, at alle elforbrugere senest den 1. januar 2003 har ret til at vælge leverandør af elektricitet. Forbrugere med et årligt forbrug på 1 GWh og derover har ret til at vælge leverandør fra den 1. januar 2001. Forbrugere med et årligt forbrug på 10 GWh og derover har ret til at vælge egen leverandør fra den 1. april 2000. Forbrugere med et årligt forbrug på 100 GWh og derover har allerede i dag ret til at vælge egen leverandør.

Til brug for fastlæggelsen af tidspunktet for retten til valg af leverandør anvendes forbruget pr. forbrugssted i den sidste målingsperiode inden den i stk. 1 nævnte skæringsdato.

Bestemmelserne i § 7 vedrører kun spørgsmålet om, fra hvilket tidspunkt slutforbrugere frit kan vælge leverandør. Bestemmelser vedrørende den generelle adgang til nettet findes i §§ 24 26.

Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 sikrer bestemmelsen i stk. 3 virksomheder med egen produktion af elektricitet ret til at levere den producerede elektricitet til egne faciliteter samt til egne datterselskaber, jf. i øvrigt § 24. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende bestemmelser. Efter bestemmelsen i stk. 4 kan miljø-og energiministeren fastsætte nærmere regler om den i stk. 3 nævnte forsyning. Bemyndigelsen i stk. 4 sigter på en videreførelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998, som ændret ved bekendtgørelse nr. 92 af 11. februar 1999. Der skal således også fremover kunne dokumenteres en sammenhæng mellem den elektricitet, der forbruges, og den elektricitet, som produceres på moderselskabets produktionsanlæg, for at der kan opnås adgang til forsyning af egne faciliteter og datterselskaber efter stk. 3.

Det kan vise sig ikke at være teknisk muligt for systemansvaret eller netselskaberne at gennemføre udvidelsen af adgangen til valg af leverandør inden for det i stk. 1 angivne korte tidsrum. I så fald er miljø- og energiministeren, jf. bestemmelsen i § 7, stk. 5, bemyndiget til efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg at ændre de i stk. 1 nævnte frister.

Til § 8

Alle forbrugere har pligt til at aftage en forholdsmæssig andel af den elektricitet, som netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder er forpligtede til at aftage i medfør af lovens kapitel 9. Prisen for det forpligtigede aftag af elektricitet fastsættes efter bestemmelserne i kapitel 9 og 10. Bestemmelserne indebærer, at omkostningerne til den miljøvenlige produktion fordeles forholdsmæssigt mellem alle forbrugere her i landet efter samme principper som i den gældende lovgivning. Som følge af den manglende fysiske sammenhæng mellem elsystemet i Jylland/Fyn og på Sjælland opgøres omkostningerne særskilt i de to områder og fordeles på forbrugerne i de respektive områder.

Forbrugere kan efter aftale med netselskabet frigøre sig fra aftageforpligtelsen efter stk. 1 mod en betaling, som skal være rimelig over for de øvrige forbrugere.

Som noget nyt indføres i § 8, stk. 3, en forpligtelse for forbrugerne til at erhverve en forholdsmæssig andel VE- beviser, når dette kræves efter reglerne i kapitel 9. Miljø- og energiministeren bemyndiges i lovens § 61 til at fastsætte tidspunktet for indførelse af købsforpligtelsen for VE-beviser.

Endelig skal alle forbrugere, jf. stk. 4, afholde en forholdsmæssig andel af bevillingshavernes nødvendige omkostninger ved gennemførelse af de offentlige forpligtigelser som disse er pålagt. De offentlige forpligtelser, som skal afholdes af alle elforbrugere indenfor det sammenhængende elforsyningssystem, er udtømmende angivet i § 9.

Til § 9

Bestemmelsen i § 9, stk. 1, præciserer omfanget af de offentlige forpligtelser, hvis afledte omkostninger skal afholdes af alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem. Bestemmelsen er en videreførelse af principperne for afholdelse af omkostninger for offentlige forpligtigelser i den gældende lovgivning, men den præcise opregning i § 9 indebærer, at der nu skabes større klarhed om, hvilke omkostninger til offentlige forpligtelser, der betales af alle forbrugere i et sammenhængende elforsyningssystem og hvilke, der betales af brugerne over tarifferne. Omkostninger for kollektive elforsyningsvirksomheder, som ikke er omfattet af stk. 1, opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer og dækkes således af den enkelte virksomheds brugere, jf. bestemmelsen i stk. 2.

Elektricitetsrådets samlede udgifter opkræves dog i henhold til Stærkstrømslovens § 25 hos den systemansvarlige virksomhed, som fordeler disse på alle forbrugere i det sammenhængende elforsyningssystem.

Til kapitel 3

Elproduktion